Der verserer flere andre retssager mod Lula. Der er ingen tvivl om, at der var korruption i hans regering (som i alle andre brasilianske regeringer i de seneste årtier). Og der er ingen tvivl om, at Lula var involveret, og der må være nogle beviser mod ham.
En politisk fordømmelse
Men i den netop afsluttede sag er beviserne utroligt usikre. Dommen mod ham var helt sikkert drevet af de politiske interesser blandt flertallet af den brasilianske højrefløj. Parlamentsvalget er planlagt til oktober, og med hensyn til præsidentvalget ligger Lula langt foran de øvrige kandidater, både i første og anden runde.
Dommen vil blive appelleret. Og ydermere siger loven, at han kan anmelde sit kandidatur frem til august, og det er først derefter, at man kan rejse indvendinger mod opstillingen. Og da PT (Arbejderpartiet) kan appellere afgørelsen, er det endda muligt, at Lula kan vælges, og hans overtagelse af præsidentembedet derefter vil blive afslået. De nylige meningsmålinger har indtil videre vist, at stadfæstelsen af dommen ikke har mindsket lysten til at stemme på Lula. Derudover har de vist, at en kandidat, der bliver støttet af ham, ganske vist vil få færre stemmer end Lula selv, men alligevel vil gå videre til anden runde. Det er muligt for PT at opretholde Lulas kandidatur og erstatte det få uger før valget.
En splittet venstrefløj
I dette forvirrede scenarie er den brasilianske venstrefløj delt i mindst fire standpunkter. Hvis vi opfatter PT og dets allierede som en del af venstrefløjen, kan man sige, at sidstnævnte i stort omfang har protesteret mod Lulas dom, forsvaret hans ret til at kandidere, og fremført, at det støtter (eller ville kunne støtte) hans kandidatur. Disse sektorer tror ikke nødvendigvis på Lulas “uskyld”, men har samme opfattelse som den del af befolkningen, der ifølge meningsmålinger tror, at han er skyldig, men vil stemme på ham alligevel.
En anden del af venstrefløjen, der er kritisk overfor PT’s regeringer (klassesamarbejde, forsvar for borgerskabets interesser og folkelig demobilisering), har alligevel deltaget i mobiliseringer til forsvar for Lula, mens de så vidt mulig har forsøgt at lægge afstand til “Lulismen”. Denne fløj består af et mindretal i Partido Socialismo e Liberdade (PSOL), et meget lille mindretal af fagbevægelsen og et mindretal i de folkelige bevægelser, og de har tænkt sig at opstille deres egen kandidat til præsidentvalget.
Fortsat debat
Disse to sektorer på venstrefløjen har forsøgt at organisere storstilede demonstrationer mod Lulas dom. De var ganske store (tusinder, endog titusinder af deltagere), men mindre end forventet. Mange mennesker har i sinde at stemme på Lula, men går ikke på gaden til hans forsvar.
En tredje sektor på venstrefløjen, der udgøres af flertallet af de aktive i PSOL, deltog ikke i demonstrationerne, ud fra en forståelse af, at det ville blive opfattet som en del af Lulas kampagne. Denne sektor, der fordømmer den politiske karakter af dommen, hvor han var dømt på forhånd, og som forsvarer Lulas ret til at stille op som præsidentkandidat, er stærkt kritisk over for PT’s regeringer.
Endelig er der en fjerde sektor på venstrefløjen, der, selv om de har en kritisk holdning til dommene mod Lula, argumenterer for, at han skal dømmes og fængsles, og som derfor ikke forsvarer hans ret til at kandidere. Denne holdning deles af en lille minoritet af PSOL’s aktive, af PSTU (Partido Socialista dos Trabalhadores Unificado, et lille “morenistisk” parti) og flertallet af den mest venstreorienterede faglige landsorganisation i Brasilien, CSP-Conlutas (hvis ledelse er knyttet til PSTU).
Disse debatter vil fortsætte i de kommende uger og måneder.
14. februar 2018. João Machado er medlem af Comunia, en strømning i PSOL. PSOL blev dannet i 2004 af en række parlamentsmedlemmer fra Arbejderpartiet, som stemte imod PTs pensionsreformer og efterfølgende blev ekskluderet. Partiet har i øjeblikket 5 pladser i parlamentet (ud af 513). Oversat fra International Viewpoint af Steen Andersen.