Læsetid: 4 minutterDet var et chok for mange, da mediet lukkede. Selv har jeg gjort mig mine første erfaringer med strategiske debatter, aktivistisk taktik og socialistisk teori på mediets websider. På børneværelset i Silkeborg gjorde det venstrefløjen mere nærværende og satte diskussionerne i skolegården i perspektiv. Samtidig er det sigende, hvor stort et tomrum Modkraft.dk har efterladt. Mediet var ikke meget andet end en webpage med et tilknyttet blogunivers og havde desuden et delvist problem med at fokusere for entydigt på problemstillinger i subkulturer og på Nørrebro.
Når en hjemmesides lukning kan føre til en dybdegående og desperat debat på venstrefløjen om, hvad vi gør med vores medier, så siger det en del om, hvor sølle en situation vores medier har det på venstrefløjen. Levende debatter, organisering omkring mediehuse og flere stridende positioner og projekter er erstattet af en ødemark, hvor de borgerlige medier er den eneste ramme for debatten. Men heldigvis sker der stille og roligt noget og flere forskellige grupperinger begynder at røre på sig for at skabe platforme for en nysgerrig venstreorienteret debat.
De tusinde blomster blomstrer, men ikke så stort
De sidste par år har vi set en eksplosion af mindre venstreorienterede medier, som både formår at kvalificere nichedebatter og organisere miljøer på den danske venstrefløj. Det venstreorienterede magasin Solidaritet har skabt et miljø på tværs af bevægelser, hvor venstreorienterede eksperter og aktivister kan komme til orde med analyse og debat. Det venstreorienterede podcastprojekt RadioAktiv har skabt et laboratorium, hvor emner, der ofte er overset og underbehandlet, fremlægges og undersøges, mens aktivister uddannes i podcastsskabelse, projektet er nu også formelt blevet en del af Solidaritet.
Det postkoloniale magasin Marronage samler feminister og imperialistkritikere om nyskabende analyser, som formår at sætte dagsorden i de traditionelle og borgerlige medier. Tidsskriftet Eftertryk undersøger og oversætter længere teoretiske debatter, anmelder bøger og afholder debatarrangementer, så vigtige tendenser og brydninger i Europa og USA rammer den danske venstrefløj og får et levende liv her. Det feministiske magasin Udbrud samler stemmer, analyser, kultur og litteratur og skaber et rum for kritisk feminisme.
Der sker altså en masse omkring os, og lige i disse år mere end vi har set meget længe. Men følelsen er stadig, at der mangler noget, et fælles samlingspunkt, som skaber reference og samler trådene. Netop den rolle, som mange venstreorienterede retrospektivt blev enige om, at Modkraft.dk havde spillet, efter det var lukket. Det er fordi vi ikke har formået at hjælpe de initiativer, som opstår omkring os og samle kræfterne til et blivende, solidt grundlag for nye ambitiøse medier. De medier, som er opstået den sidste tid er drevet af ildsjæle, frivillige og små miljøer, og de mangler ofte struktur, ansættelser, lokaler og midler og uden en modig samlende og kapacitetsopbyggende indsats, så er der en stor fare for at flere af initiativerne kan løbe ud i sandet, når den umiddelbare interesse driver over.
Vi må ikke overlade de kapaciteter, erfaringer og miljøer, som bliver kultiveret på den venstreorienterede mediedagsorden netop nu til tilfældighederne og en uvis skæbne. Desuden er lytte- eller læserskaren for mange af de ovennævnte medier meget begrænset. De taler til forskellige netværk og nichegrupper i samfundet, men ikke med stor styrke eller rækkevidde hver især. Det er heller ikke alle medier, som skal eller behøver det. At holde sammen og kvalificere debatterne i en lille gruppe kan være fint, men vi mangler akut den bredere samling for de vigtige debatter. vi står over for som venstrefløj.
Partitro soldater eller uafhængige dilletanter?
Hvad er værdien af. at vi har vores egne medier? Jeg arbejder som skribent og podcastproducent med at skubbe til venstrefløjsmedier, fordi jeg mener vi skal have et rum til at tage vores egne debatter seriøst og sagligt. Et sted, hvor de modsætninger. der er i vores parti Enhedslisten kan komme til udtryk, få kritik og blive kvalificerede for et bredt publikum af folk, som hører til et sted på venstrefløjen. Det kræver uafhængige medier, som stille kritiske spørgsmål, analyserer til bunds og trækker historiske paralleller, også når det gør ondt på vores eget parti.
Derfor kan svaret i mine øjne heller ikke være et medie under Enhedslisten. Det er vigtigt med kampagneaviser, kommunikation fra Folketingsgruppen og debatformater fra medlemmerne, men et partimedie vil ikke kunne spille den samme nysgerrige og kritiske rolle, som et uafhængigt medie på venstrefløjen, og hvad vigtigere er, så kan et partimedie ikke samle de forskellige, diverse og kvalificerede miljøer og aktive, som jeg redegjorde for tidligere. Partiet er godt til at få sin egen kommunikation ud, men kilderne, processerne og spørgsmålene vil altid være indforstået omkring det centrale netværk i partiet. Det er der ikke noget i vejen med. Det betyder bare, at det ikke lukker det hul, som vi har haft på venstrefløjen længe, og som blev larmende tydeligt, efter Modkraft.dk drejede nøglen om. Mange af de første skridt er taget af forskellige kollektiver rundt omkring, vi ser et håb for en nuanceret feministisk, antiimperialistisk og venstreorienteret debat, som vi ikke har set længe, men der mangler struktur, dialog og samling i de spirende miljøer. Og den skal komme snart.
Venstrefløjen i egen ret
I 2015 vedtog årsmødet i Enhedslisten, at vi skulle være en venstrefløj i egen ret. Hvis vi skal komme i mål med det, så kræver det lange, seje træk, hvor vi kan udbrede vores idéer og debatter, men også kan lære af de analyser og erkendelser, som eksisterende aktivister kommer til i omegnen af vores parti. Det kræver platforme, som formidler mellem de forskellige skribenter, aktioner, møder, debatter og analyser og et konkret rum, som tillader dem at mødes og udveksle idéer, håb og drømme. Hvis vi skal tage os selv seriøst som kommende samlingspunkt for en venstrefløj i egen ret, så er det her vi skal turde spille en rolle i at bygge et mediemiljø op omkring os, som ligger uden for vores kontrol som parti, men som tillader samling og dygtiggørelse af venstrefløjsfolk og deres venner og netværk på en måde og i et tempo, som langt overstiger hvad vi kan drifte inde fra vores egne partikontorer.
Det er nødvendigt, hvis vi i Enhedslisten skal kunne brede vores dagsorden ud og realisere vores ambitiøse mål fra 2015, men det er også afgørende, hvis vi skal være en nysgerrig venstrefløj, som konstant bliver udfordret, kvalificeret og kigget i kortene, og hvor debatterne tages åbent så vi kan lære af dem. Det kræver et centrum, et samlingspunkt med en tyngde i sig selv, som ikke er identisk med partiet, men deler erfaringer og udsyn med det.
Det er de første spæde skridt hen mod den situation, som Solidaritet har taget og som RadioAktiv forsøger at tage, men der er meget mere potentiale derude, hvis vi satser på at bygge kapaciteten op målrettet og tålmodigt.
——-
På Enhedslistens årsmøde 27-29. april var der (fra Hovedbestyrelsen) fremsat et forslag om støtte til et medie tæt knyttet til Enhedslistens kampagner, og et andet forslag (fra kredsen omkring Solidaritet) om støtte til et partiuafhængigt medie. Ingen af de to forslag blev dog vedtaget. Red.
Forbered udskrift
International Viewpoint – Fjerde Internationales webmagasin
Eksklusionstrusler bringer den samlende Enhedsliste i fare
SolarEdge: Israels beskidte grønne energiselskab
SAP er ikke en del af Rødt Venstre
Interview: "At være venstreorienteret betyder at være på de undertryktes side"
jeg har to tilføjelser som godt kan bruges af danskere.
lemonde diplomatique(norsk bokmål)
og
nytid.no (norsk bokmål) – månedsavis som sætter fokus på og anmelder antikapitalistisk feministisk og antiracistisk literatur og dokumentarfilm ud fra et socialistisk og libertær-socialistisk udgangspunkt.