Det var en glædelig nyhed, da Dansk Folkepartis formand på sommerpressemødet den 8. august i år meddelte, at partiet ikke længere vil finansiere satspuljen ved at tage penge fra folkepensionisterne. Imidlertid udstiller meldingen fra DF også partiets hykleri over for pensionisterne. Partiet har siden 2003 været med til at finansiere satspuljen ved at tage penge fra folkepensionister og andre på overførselsindkomst.

af SAPs Forretningsudvalg

Men trods DF’s hykleri er kampen om satspuljens finansiering en vigtig kamp for et lidt mere solidarisk og lige samfund. Og det er også en kamp for mere stabile bevillinger til de mange gode formål, der for tiden finansieres sporadisk ved studehandlerne om satspuljens fordeling.

 

Ret skal være ret. Allerede op til sidste års finanslovsforhandlinger stillede DF faktisk krav om netop at undtage folkepensionen fra satsregulering. Den gang kom partiet ikke igennem med forslaget.

 

Men som så mange gange før var kravet i 2017 en symbolsk markering, der skulle signalere en bekymring for pensionisterne. Den konkrete anledning var dengang at stoppe partiets blødning af stemmer til andre partier.

 

Stemmefrafaldet er fortsat, og partiet står i dag til en tilbagegang på godt 5 procentpoint. Partiet vurderer altså, at der fortsat er behov for at støve sin påståede sociale profil af – og her er folkepensionisterne et af DF’s trumfkort.

 

Hykleri
Selvom DF fremstiller sig selv som de fattige folkepensionisters forsvarer i Folketinget. er virkeligheden bare en anden. Gang på gang har DF vist sig villige til at opgive kampen for at sikre en bedre folkepension til gengæld for at få stramninger i udlændingepolitikken.

 

Og tyveriet fra folkepensionisterne til finansiering af satspuljen er et skoleeksempel.

 

Blandt de første handlinger, DF begik efter at de blev støtteparti for Fogh-regeringen i 2002, var at kræve, at de kom med i satspuljeforliget. Selvom retorikken lød, at det bedste ville være at føre pengene tilbage, opgav DF kampen for en tilbageførsel af midlerne i det øjeblik, partiet kom med i forligskredsen. Det første år, DF var med i satspuljen, blev der delt 16 mio. kr. ud til initiativer rettet mod ældre – vel at mærke ud af omkring 500 mio. kr.

 

DF’s tyveri fra pensionisterne er fortsat ufortrødent siden. I alt har DF medvirket til at reducere folkepensionisternes rådighedsbeløb med 5.000 kroner om året siden 2003.

 

Så sent som i oktober 2015, da V-regeringen tiltrådte, skrev DF under på, at partiet fuldt ud står på mål for principperne for finansiering af satspuljen. Dermed fornyede partiet altså sin tilslutning til satspuljetyveriet og gjorde sandsynligheden for et opgør med puljen mindre.

 

Ikke nok med at partiet bekræftede satspuljens beståen, så accepterede DF blot én måned senere at boligydelsen, dvs. boligstøtte til folkepensionister med lav indkomst i lejebolig, skulle forringes. Det skete i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2016, og udløste straks et ramaskrig i baglandet, da det stod klart, at knapt 200.000 af de allerfattigste folkepensionister ville blive ramt. Partiet måtte derfor ud og undsige aftalen, samt finde ny finansiering for at dække sin flanke af.

 

Når DF som optakt til finanslovsforhandlingerne her i 2018 genfremsætter kravet om, at folkepensionisterne ikke skal finansiere satspuljen, klinger det derfor en anelse hult.

 

Folkeligt pres nødvendigt
Enhedslisten står – som det eneste parti –  uden for satspuljeforliget. En så usolidarisk og ulighedsskabende finansiering, som satspuljen hviler på, bekæmper Enhedslisten heldigvis til hver en tid. Så sent som i januar 2018 har Enhedslisten i Folketinget foreslået at afvikle satspuljen og stoppe tyveriet fra overførslerne.

 

Det er der god grund til at gøre. Puljen finansieres som bekendt ved at sørge for, at overførselsindkomsterne stiger mindre end lønningerne. Konsekvensen er, at overførselsmodtagere bliver fattigere relativt til lønmodtagerne. Det er derfor med til at øge uligheden mellem dem, der er i arbejde, og dem der ikke kan arbejde eller er gået på pension. Det rammer ikke kun folkepensionisterne, men f.eks. også arbejdsløse på dagpenge, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Altså generelt de fattigste grupper i landet.
Selve puljen af penge skal selvfølgelig ikke afskaffes. Den bliver generelt brugt til en række gode formål, som absolut ikke skal have færre, men tvært imod flere og mere stabile bevillinger – der ikke skal findes ved at skære i de allermindste indtægter.

 

Enhedslisten må bruge DF’s udmelding til at lægge pres på de øvrige partier i oppositionen for at sikre et opgør med satspuljens finansiering. Indtil videre bakker S og SF op om, at satspuljen skal ændres. Men der kommer ikke megen handling ud af det. Selvom Socialdemokratiet har en kongresbeslutning om, at satspuljen skal afskaffes, er der ikke mange initiativer fra partiet i den retning.

 

Derfor er der behov for at brede kampen ud, hvis der skal ske noget i Folketinget. Spørgsmålet skal rejses i fagforeningerne, som organiserer både sygdomsramte lønmodtagere og tidligere arbejdsmarkedsaktive lønmodtagere. Det skal rejses og vindes i de interesseorganisationer som organiserer folk, som både er med til at finansiere og modtage støtte fra satspuljen. Også her må Enhedslistens aktive medlemmer vinde opbakning til synspunktet om, at satspuljens kortsigtede bevillinger og ikke mindst puljens usolidariske finansiering ikke er bæredygtig. Det er f.eks. også oplagt at deltage i demonstrationen ”Velfærd, lighed og boliger til alle” ved Folketingets åbning tirsdag den 2.10. kl.16.30 og tage parolen med der.

 

Kun ved et folkeligt pres kan vi få stoppet satspuljetyveriet.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 30. september 2018

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com