Hundreder, måske tusinder, af danskere har i den sidste uge taget flygtningepolitikken i egen hånd og hjulpet de godt 3000 flygtninge, der kom fra Tyskland - med alt fra simkort og modermælkserstatning til bådtransport til Sverige. Mere end 40.000 mennesker demonstrerede lørdag for at byde flygtningene velkomne. Stemningen er rykket - og at redde folk til Sverige er og bliver en nødløsning: Det er nu, der skal kæmpes for en human flygtningepolitik.

af SAPs Forretningsudvalg

Politiledelsen erklærede torsdag morgen, at man ikke længere ville insistere på at registrere de flygtninge, der passerede den dansk-tyske grænse – og at man for øvrigt heller ikke hverken ville sende dem tilbage til Tyskland (som man i dagene forud i enkelte tilfælde havde gjort), spærre dem inde (som man i stort omfang havde gjort) eller ville forhindre dem i at tage videre til Sverige, hvilket indtil da havde været den erklærede politik.

Uanset at denne beslutning måske også blev fremmet af et politisk ønske om at ”videreekspedere” asylsager til Sverige, var det også udtryk for, at den politimæssige indsats var mere eller mindre brudt sammen – især fordi et stort antal danskere havde vist sig parate til at hjælpe flygtningene, uanset hvad myndighederne mente om den sag. Det var en sejr for medmenneskelighed, praktisk solidaritet og civil ulydighed.

Desværre er der ikke grundlag for at hvile sig på laurbærene. Hundredtusinder af flygtninge i Europa bevæger sig stadig i uvished, og millioner af flygtninge lider nød. Derfor er der brug for, at alle de gode kræfter i Welcome to Denmark m.fl. sammen med andre rejser politiske krav til en ændret flygtningepolitik – i Danmark og i resten af Europa.

EUs fælles flygtningepolitik
Danmark og de fleste andre europæiske lande har gennem krige, økonomisk udnyttelse og støtte til en lang række undertrykkende regimer et direkte og indirekte hovedansvar for verdens flygtningekrise, hvor mere end 50 mio. mennesker nu har måttet flygte fra deres hjem i bl.a. Syrien, Irak, Afghanistan og Eritrea. Selv ISIS, som just ikke er en europæisk opfindelse, er et monster, som ikke kunne have vokset sig stærkt uden indirekte hjælp af den imperialistiske politik, som de rige lande har ført i Mellemøsten og Nordafrika.

Alligevel har EU med en jernring om sin ydre grænse forsøgt at forhindre alle muligheder for legalt at søge asyl i Europa. Budskabet har været, at EU naturligvis fuldt ud overholdt sin konventionsbestemte pligt til at give flygtninge asyl, hvis de søger om det – men desværre kan man ikke komme ind i EU, hvis man kunne risikere at være flygtning, og man kan desværre kun søge asyl, når man allerede er inde i EU…!

Denne tragikomiske underløbning af flygtningekonventionen har ikke bare holdt flygtningetallet i EU nede på et uforholdsmæssigt lavt tal (sammenlignet med det samlede flygtningepres og EU-landenes velstand) og medvirket til den katastrofale situation i lande som Libanon og Jordan. Den har også kostet tusinder af flygtninge livet og bragt hundredetusinder i umenneskelige og livsfarlige situationer, når de med hjælp fra ofte skruppelløse menneskesmuglere desperat har forsøgt at kæmpe sig vej til beskyttelse.

Da det hen over sommeren, trods alle forsøg på at forhindre det, lykkedes flere hundrede tusinde flygtninge at komme ind i EU – især via Grækenland/Ungarn og Italien – brød også den såkaldte Dublin-forordning sammen. Det er den forordning (som Danmark også har tilsluttet sig), der placerer ansvaret for modtagelsen af asylansøgere i det første tilsluttede land, de kommer til. Danmark og andre nordligt placerede EU-lande har derfor i betydeligt omfang kunnet returnere asylansøgere til Sydeuropa – for der kommer flygtningene sjovt nok ofte til først.
Den ganske store mængde flygtninge, der denne sommer kom til Italien og Grækenland, betød imidlertid, at disse lande opgav/afviste at registrere og modtage alle asylansøgerne – som derved fik mulighed for at bevæge sig nordpå.

EU er ikke løsningen
Sammenbruddet af Dublin-forordningen, der giver en helt urimelig ansvarsfordeling, kan man kun glæde sig over. Og man kan kun støtte ideen om, at denne skal afskaffes og erstattes af en mere retfærdig fordeling. En erstatning for Dublin-forordningen skal også være på et mellemstatsligt grundlag, så den inddrager flere europæiske lande, og så den ikke underlægges EUs Fort Europa-politik. Sådan en aftale skal sikre en mere rimelig fordeling af nye flygtninge i Europa. Fordelingsnøglen skal tage hensyn til de enkelte landes økonomiske ressourcer, og den skal tage hensyn til flygtningenes egne ønsker om at komme til et land, hvor de har familie eller andet netværk.Endnu vigtigere: Den skal introducere muligheden for at søge asyl på ambassader i/nær de flygtningeproducerende lande. Kun på den måde undgår vi tragedierne på Middelhavet – og på den måde undgår vi også, at kun de stærkeste/mest velstående flygtninge får en chance for at søge asyl i Europa.

Men de, der som ”Alternativet” nærer illusioner om, at Danmark som en del af en overstatslig EU-asylpolitik ville komme nærmere en human flygtningepolitik, tager desværre grueligt fejl.

Selv om EU i øjeblikket, under presset fra virkeligheden, er ved måske at introducere en lidt mere rimelig fordeling af dem, der allerede er kommet ind, er der absolut ingen tegn på en ændring af den grundlæggende flygtningefjendtlige kurs. Tvært imod: Selv i kommissionsformand Claude Junckers store tale i onsdags – med salvelsesfulde ord om Europa som ”håbets ledestjerne”, der ”har midlerne til at hjælpe dem, der flygter” – var der ikke ét ord om at skabe muligheder for legalt at søge asyl i EU. Man vil tvært imod, som han formulerede det i selvsamme tale, omdanne grænseagenturet Frontex til et ”fuldt operationelt europæisk grænse- og kystbevogtningssystem”, hvilket er et løfte om yderligere at skrue op for den bevogtning af EUs ydre grænse, der skal holde alle flygtninge langt væk fra muligheden af at indgive en asylansøgning. En opgave, som EU-landene siden 2000 allerede har brugt mindst 14 mia. kroner på.

Krav til flygtningepolitikken
I stedet for at have tillid til EU, er der brug for at rejse krav til den danske regering her og nu. Danmark skal ikke bare erklære sig åben over for at indgå i en europæisk fordeling – vi skal også spille ud med et konkret tal på f.eks. yderligere mindst 20.000 flygtninge, som vi gerne vil tage imod her og nu. Og vi skal i samme ombæring gå forrest med kravet om, at der åbnes mulighed for at søge asyl i Europa fra flygtningelejrene – uden først at skulle i hænderne på samvittighedsløse menneskesmuglere. Helst som et fælles initiativ, men ellers må Danmark gå foran i det små, sammen med dem der vil.

Vi skal også have rettet op på de to ondskabsfuldheder, som hhv. den forrige og den nuværende regering i år har vedtaget for at skræmme flygtninge væk fra Danmark: Dels den særlige udskydelse af familiesammenføringsretten for flygtninge, der betyder, at nogle af flygtningene må vente et helt år med at få efterladt familie ud af krigshelvedet. Dels selvfølgelig den integrationsfjendske fattigdomsydelse, der gør flygtninge ude af stand til at betale en almindelig husleje og i det hele taget leve et normalt liv i Danmark. Det er beskæmmende, at begge regeringer har vedtaget disse absurde love med den udtrykkelige hensigt at gøre Danmark mindre attraktivt for flygtninge. At få dem til at søge mod Sverige i stedet, kunne man tilføje.

Plads til dem alle?
”Men hvis Danmark løsner op, vil alle strømme hertil – og vi kan jo ikke tage alle 50 mio.?”, lyder indvendingen. Selvfølgelig ikke. Ligesom Sverige ikke kan. For det første er det bl.a. derfor også et centralt krav, at vi skal støtte flygtningehjælpen i nærområderne langt, langt mere. Nøden i lejrene er stigende – mange steder er der ligefrem mangel på fødevarer. Det er indlysende, at der skal en helt anderledes indsats til her. Danmark har indtil nu brilleret ved at sænke sit bidrag i år (!), men ministeren vil forsøge at finde nogle penge sidst på året… Det er helt uacceptabel slendrian. Der er brug for langt flere penge – her og nu!

For det andet er det ikke kun i Danmark, vi skal kræve en anden flygtningepolitik. Også i resten af Europa er der en bevægelse i gang, der kan rykke. Også i resten af Europa var der i går demonstrationer, der bød flygtningene velkomne. I stedet for at konkurrere om stramninger, skal regeringerne tvinges til at løsne i flok. Det vil kun lykkes, hvis vi i alle lande stiller krav om, at vores land skal gå forrest!

Når det så er sagt, så er, for det tredje, enhver sammenkædning af de 50 mio. og Danmark i øjeblikket ren pølsesnak! Situationen er jo den, at Danmark i 2014 tog imod sølle 14.792 asylansøgere – og at antallet i år foreløbig er vurderet til at blive endnu lavere. Vi har ressourcer til at tage imod langt flere. Den aktuelle mobilisering af flygtningevenner demonstrerer, at den folkelige solidaritet rækker uendeligt meget længere end regeringens snæversynede karrighed. 51 procent af befolkningen er iflølge Megafon den 9.9. helt eller overvejende enige i udsagnet ”Europa bør tage mod flere flygtninge, end tilfældet er i dag”. (den 27.8. var samme tal kun 42 procent!). – Og penge har vi jo nok af: Vi kan bare aflyse købet af nye jagerbombere, der alene i indkøb vil løbe op i 10-20 mia. kr. og i deres driftperiode forventes at koste op mod 100 mia. i alt. Så kan vores internationale bidrag til skabelse af nye flygtningekatastrofer også blive begrænset på den måde…

SAPs forretningsudvalg, den 13.september 2015

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com