Lars Henriksson har med 45 år som aktivt medlem af den svenske fagforening IF Metall bag sig opsummeret situationen og udfordringen for forbundet.

Transportforbund i Sverige (inklusive Havnearbejderforbundet), Norge, Danmark og Finland har blokeret leverancerne. LO-forbundene Fastighets [ejendomsfunktionærer mv.), Elektrikerne, Kommunal, Bygnings-, Malerforbundet og Seko (funktionærer) har etableret blokade mod forskellige dele af Teslas virksomhed. Musikerforbundet har endda forhindret noget musik i at blive spillet i Tesla-biler! Solidariteten har også bredt sig til TCO (Funktionærer), hvor fagforeningerne ST og Unionen har varslet blokader.

Alligevel har hovedpointen med strejkevåbnet – at kvæle virksomhedens indtægter, ikke fungeret fuldt ud. Allerede før strejken brød ud, havde Tesla erklæret internt, at de havde til hensigt at bruge strejkebrydere, hvad de også har gjort. Det svageste led i Tesla-strejken har været dem, der udgør den faglige styrke – altså dem, der arbejder i virksomheden. Af de knap 120 personer, som IF Metall varslede strejke for, var det ikke alle, der strejkede. Beregninger baseret på Forligsinstitutionens strejkestatistik viser, at der sidste år kun var 44 personer i strejke, cirka en tredjedel af de ansatte. Dels var et betydeligt antal ikke fagligt organiserede, dels valgte en del af Metalls medlemmer ikke at deltage af forskellige årsager. Disse blev udelukket fra forbundet efter en måneds tid eller deromkring. Mange af medarbejderne har været udsat for hårdt pres fra virksomhedens ledelse, hvor der endda er tilfælde, hvor der var knyttet opholdstilladelse til ansættelsen.

Men en vigtig del af problemet ligger også i, hvordan den faglige organisation fungerer. Det kom tydeligt til udtryk i et interview med IF Metalls formand Marie Nilsson i DN (Dagens Nyheter) i februar. Her sagde hun, at “vi var aldrig gået i strejke, hvis vi ikke troede, vi ville få et flertal af medlemmerne med.” I en fagforening baseret på medlemsaktivitet og demokratisk styriing nedefra ville sådan noget næppe komme som en overraskelse, efter en strejke er blevet sat i gang. Så ville ledelsen have vidst, hvad medlemmernes holdning var inden og kunne tilpasse strategien derefter.

Ingen af ​​parterne i konflikten er i øjeblikket under særligt hårdt pres. IF Metalls strejkefond er næsten ikke blevet rørt siden 1980 og kunne holde de strejkende skadesløs i ubegrænset tid. Og selvom det giver Tesla en hel del problemer, så gør det ikke meget ondt, så længe de kan holde forretningen kørende. Ikke desto mindre er der meget på spil den dag, nogen bliver tvunget til at give op.

Selvom Teslas ekstreme anti-fagforeningsholdning er knyttet til deres bizarre administrerende direktør og storaktionær, er fraværet af fagforeninger en ubestridelig konkurrencefordel og en trussel mod alle arbejdere. Ikke at andre store virksomheder i Sverige umiddelbart ville følge trop, hvis Metall gav efter, men de dårligere forhold hos Tesla ville øge presset på medarbejdere i alle virksomheder.

En sejr til IF Metall ville derimod give et skub til andre fagforeninger rundt om i verden, der kæmper for at organisere Tesla, først og fremmest det tyske IG Metall på den store fabrik i Grüneheide, men også United Auto Workers, som har sat fabrikken i Californien på listen over uorganiserede fabrikker, som man skal tage fat på.

Teslas svenske virksomhed, TM Sweden, er en meget lille del af Musks imperium og kan af principielle årsager beordres til at fortsætte for evigt med sin anti-fagforeningslinje, selvom det er sværere og dyrere, end hvis man holdt op med at afvise forhandlinger. På længere sigt er situationen sværere for IF Metall. De arbejdere, der strejker hos Tesla i dag, har ikke de store vanskeligheder med at finde andre job og er også nødt til at arbejde for holde færdighederne ved lige. Selvom der er kommet flere nye strejkende medlemmer til i løbet af året, heriblandt nogle, der blev udelukket på grund af strejkebryderi, og selvom Metall også har hævet strejkegodtgørelsen, så er risikoen åbenlys for, at enkelte strejkende bliver trætte og skifter job, hvis de ikke ser en løsning inden for rimelig tid.

En udvej for Tesla kunne være at “lave en Amazon”. Denne fagforeningsfjendtlige handels- og logistikvirksomds svenske datterselskab har ansat alt personale i en formelt uafhængig virksomhed, der kan indgå aftaler med den svenske fagbevægelse. Indtil videre har Tesla afvist alle sådanne såvel som andre varianter, som er foreslået af mæglere.

Fremtiden ligger derfor i hænderne på den svenske fagbevægelse. Presset skal simpelthen øges

Det bedste ville være en international offensiv mod Tesla, hvor fagforeninger i mange lande gik sammen for at fremtvinge overenskomster og støtte de fagforeninger, der beslutter sig for at gå i kamp. En sådan international alliance ville kræve et brud med den snævre holdning, som IF Metall og mange andre har, hvor “egne” virksomheders konkurrenceevne er vigtigere end solidaritet med arbejdere i andre lande.

Men selv inden for Sveriges grænser ville det være muligt at vinde strejken. Det kræver dog, at den begynder at skade Tesla alvorligt. Virksomhedens forretning skal simpelthen gå så meget i knæ, at det virkelig skader salget, og det kræver, at konflikten optrappes.

For at finde nye måder at stoppe forretningen på og forhindre Tesla i at sno sig forbi blokaderne, skal medlemmerne af de forskellige foreninger inddrages for at bidrage med detaljeret viden og snilde. Men frem for alt skal strejken i sig selv være total, og al strejkebryderi skal stoppes.

At forsvare sig mod strejkebrud er en af ​​de vigtigste opgaver for en fagforening, men også en af ​​de sværeste. Det er der masser af dramatiske eksempler på i fagbevægelsens historie. Det handler dels om at få de strejkende medlemmer til at holde ud, men også om at forhindre virksomheder i at tage strejkebrydere ind. Eller i det mindste gøre dette så besværligt som muligt.

Foran Teslas værksteder har fagforeningsaktivister fra forskellige fagforeninger stået strejkevagt dag efter dag under hele strejken. Eller har de virkelig gjort det? En strejkevagt er ifølge Svenska Akademiens Ordbog en “vagt med den opgave at sørge for, at strejken opretholdes (at der ikke kommer strejkebrydere)” Og hvis strejkebrydere dukker op, og forretningen fortsætter, uden at vagterne gør noget ved det, er de så reelt strejkevagter?

Det har ikke været uvæsentligt, at fagforeningsaktivister dag ud og dag ind stod uden for Tesla for at markere, at kampen er i gang, og det har også været vigtigt for at få en eller anden med i strejken. Men det har ikke stoppet strejkebrydningen.

På et spørgsmål fra Arbetet (LO’s blad) i august, om IF Metall kan skride ind over for, at virksomheden bruger strejkebrydere, svarede vikarierende overenskomst-forhandler Simon Petersson:

“Nej, det står jo enhver person frit for at bryde strejken…” og tilføjer, at han “forventer, at alle arbejdsgivere respekterer den svenske model, hvor man ikke bryder en strejke.”

Men nu var problemet netop, at denne arbejdsgiver ikke respekterer dette, men ansætter strejkebrydere. Burde fagforeningen så ikke holde op med at forvente respekt og bruge en mere effektiv taktik?

Nogle, der er rigtig sure på Tesla og også er begyndt at blive trætte af IF Metalls forsigtige holdning, er en gruppe fagforeningsveteraner fra forskellige fagforeninger, der er gået sammen under navnet Promenader mot strejkbryteri. De har handlet på egen hånd uden for Tesla og forstyrret virksomheden så meget, at de flere gange ringede til politiet. For nylig udsendte de et åbent brev, hvor de skriver, at ”IF Metall alene har ikke tilstrækkelig evne eller kapacitet til at afslutte konflikten med succes. Derfor er det nu nødvendigt med en omfattende mobilisering og nye offensive tiltag fra primært LO og dens fagforeninger.” Man kan kun være enig.

I december sidste år skrev IF Metalls formand Marie Nilsson et venligt brev til Teslas administrerende direktør Elon Musk, hvori hun understregede, at “mange svenske arbejdsgivere kan bekræfte, at IF Metall er en konstruktiv og løsningsorienteret fagforening.” Da Musk ikke engang svarede 46 dage senere, spurgte Dagens Nyheter hende, om hun syntes, at et venligt brev var den rigtige måde at nå ud på, og om han ikke havde brug for noget stærkere for at reagere. Nilsson smilede ved tanken og svarede:

– Det bliver måske næste fase.

Der er nu gået yderligere 279 dage, og Musk har stadig ikke svaret. Det er på høje tid med næste fase.

25. oktober 2024

Artiklen er oversat fra den svenske webavis Internationalen af Leif Mikkelsen