I starten af december holdt Syriza – venstrefløjs-koalitionen, som var tæt på at vinde det seneste parlamentsvalg, en konference som første skridt i en proces for at danne en mere samlet organisation.

af Panos Petrou

I øjeblikket består koalitionen af en lang række venstre-organisationer, der spænder fra revolutionære socialister til radikale reformister, sammen med mange enkeltpersoner, der har meldt sig ind siden valget. Den største af de deltagende grupper er Synaspismos, som tegner sig for størstedelen af den nuværende ledelse, herunder Alexis Tsipris, formand for Syrizas parlamentsgruppe på 71 medlemmer.


Syriza holdt sin første nationale delegeret-konference den 30. november-2. december. Det var det første skridt i en månedlang proces, der skal føre frem til en stiftende kongres, som forhåbentlig vil træffe beslutning om at omdanne Syriza til en mere samlet politisk organisering i foråret 2013.

Før konferencen
Syriza gennemførte op til den nationale konference en kampagne for lokale møder, som skulle danne nye afdelinger, både geografisk og på arbejdspladser, rekruttere nye medlemmer og organisere den politiske diskussion. Koalitionen har nu næsten 500 lokalafdelinger og mere end 30.000 medlemmer på landsplan.

Disse medlemmer valgte 3.000 delegerede til den nationale konference, som igen valgte en ny ledelse for koalitionen. Så det mest positive aspekt af konferencen var disse vigtige skridt hen imod at omdanne Syriza til en masse organisation og etablere demokratiske rettigheder og en stemme for de tusinder af partiløse aktivister, som har meldt sig ind i koalitionen og nu udgøret flertal i Syriza.

Selvfølgelig var processen med at organisere og holde konferencen ikke perfekt. Der var både objektive svagheder, som kunne forventes i en proces, hvor en forholdsvis lille koalition forsøger at omdanne sig til en masseorganisation, og der var en række problematiske politiske spørgsmål.

Et eksempel var beslutningen om at tillade registrering af nye medlemmer med stemmeret, selv på selve dagen, hvor man valgte delegerede. Mange lokalafdelinger protesterede og mente, at medlemmer af Syriza bør være aktive for at få indflydelse.

Et andet eksempel var udkastet til politisk udtalelse. Offentliggørelsen af et politisk dokument for at organisere den politiske diskussion i afdelingerne var meget vigtigt. Men forslaget blev offentliggjort meget tæt på konferencen, så der var kun lidt tid til en ordentlig debat.

Udkastet til udtalelse og debatten om Syrizas fremtid
Udkastet til politisk udtalelse var, hvad navnet antyder: et udkast. Det er en fortløbende proces, som fortsætter, og som fungerede som udgangspunkt for en politisk debat, der vil fortsætte frem til den stiftende kongres i Syriza.

Udkastet var meget bredt og tvetydigt og har medtaget alle de forskellige holdninger, som findes i Syriza. I betragtning af graden af enighed mellem de forskellige kræfter i Syriza, kunne dette forventes. Men samtidig er der nogle vigtige og presserende grunde til at afklare nogle særlige spørgsmål i dag.

Et sådant særligt spørgsmål er den periode, vi har lige nu. Koalitionsregeringen står over for alvorlige problemer, og hvis et valg bliver udskrevet, kan Syriza komme til at stå i spidsen for en regering, inden den stiftende kongres i foråret.

Et andet presserende spørgsmål skyldes, at situationen er så alvorlig i Grækenland. Der er nogle problemer, hvor det er et spørgsmål om liv eller død, både for Syriza og venstrefløjen som helhed, og for arbejderklassen. Så vi er nødt til at være ubøjelige på nogle afgørende valg, som skal træffes snart.

Et tredje spørgsmål er den holdning, som nogle ledende medlemmer af Synaspismos for nylig har indtaget. Efterhånden som Syriza kommer tættere på at vinde et valg og danne regering, så vokser presset for at justere koalitionens politik i en mere "realistisk" retning.

Der har været mange tegn på, at dele af ledelsen af Synaspismos ønsker at bane vejen for en sådan ændring. Disse ledende medlemmer går ud over de uklarheder, som ligger i udkast til udtalelse. I deres offentlige optrædener og i interviews vil de fortolke den grundlæggende enighed om, hvad der forener Syriza, for at dreje politikken til højre eller endda gå imod dette enhedsgrundlag.

Af disse grunde besluttede nogle kræfter i Syriza at føre den politiske debat offentligt, med henblik på at behandle disse stridsspørgsmål og insistere på, at Syrizas medlemmer skal være på vagt i forsvaret for koalitionen over for det potentielle pres for at moderere sin politik.

Således offentliggjorde tre venstreorienterede grupper inden for Syriza – Internationalistisk Arbejder-Venstre (DEA), Kokkino (som betyder "Rød") og Antikapitalistisk Politisk Gruppe (APO) – en fælles erklæring, som understreger de vigtigste spørgsmål, der skal afklares (se engelsk oversættelse af erklæringen her).

Der var andre bidrag til debatten. For eksempel var der to ændringsforslag fra "Venstre-Strømningen” i Synaspismos, den største mindretalstendens i partiet, og en mindre tendens kendt som ”Venstre-Omgruppering". Det ene var på spørgsmålet om venstrefløjens enhed, hvor det blev sagt udtrykkeligt, at vores potentielle allierede er til venstre – specifikt Kommunistpartiet og ANTARSYA. Det andet handlede om gæld og eurozonen og slog yderligere fast, at Syriza klart afviser enhver form for afpresning fra EU om at acceptere nedskæringer.

Konferencen og afstemningerne
Ledelsen af Synaspismos forsøgte at afværge den politiske diskussion – for at undgå en åben debat om de kontroversielle spørgsmål nævnt ovenfor. De politiske forskelle kom derfor hovedsageligt til udtrykt i valget til den nye ledelse af Syriza.

Der var to forskellige kandidatlister, med en regel om, at de delegerede kunne vælge en liste, men alligevel stemme for et begrænset antal kandidater på den anden liste.

Delegerede, der repræsenterer flertallet i Synaspismos, dvs. støtter den nuværende ledelse og Alexis Tsipras, allierede sig med repræsentanter for andre strømninger i Syriza, blandt andet Grækenlands Kommunistiske Organisation (KOE, en maoistisk gruppe), Fornyer-Kommunistisk Økologisk Venstre (AKOA, venstrefløjs-eurokommunister), libertære kommunister fra den Radikale Venstrefløjsgruppe Roza og grupper af tidligere PASOK-medlemmer, der har tilsluttet sig Syriza.

Disse kræfter gik sammen om "enhedslisten." Denne alliance støttede udkastet til udtalelse uden ændringer og havde generelt den holdning, at Syriza er på ret kurs, og at der ikke eksisterer alvorlige uoverensstemmelser på nuværende tidspunkt. De fik 75 procent af stemmerne.

”Venstre-Strømningen” og ”Venstre-Omgruppering" gik sammen med DEA, Kokkino og APO om ”venstreplatformen" og fik 25 procent af stemmerne.

Venstreplatformen byggede på enighed om en række vigtige spørgsmål, som er beskrevet i de ovennævnte dokumenter. Jeg vil opsummere de vigtigste punkter i venstreplatformen således:

– Syriza skal fortsat forpligte på en "venstreregering", med appel om samarbejde til det kommunistiske parti og ANTARSYA.

– Koalitionen bør kun acceptere en "venstreregering" og bør udelukke støtte til enhver koalitionsregering, der omfatter borgerlige partier.

– Koalitionen skal fortsat stå for et umiddelbart stop for afbetalingerne på gælden og ikke acceptere et eneste offer af hensyn til euroen.

– Syriza skal stå for at bekæmpe nedskæringer med alle nødvendige midler – og sætte arbejdernes behov før de "realistiske" forslag om tilfredsstille kapitalismens behov.

Dannelsen af venstreplatformen var en vigtig begivenhed på konferencen. Den gjorde hævd på retten til at udtrykke forskellige synspunkter indenfor Syriza og diskutere dem åbent blandt medlemmer, sympatisører og vælgere, i modsætning til det seneste pres for at nedtone den interne kritik – en fælde, som mange velmenende kammerater faldt i under konferencen.

Venstreplatformen sendte også et budskab om, at enhver højredrejning eller ændring af Syrizas politik vil blive mødt med alvorlig intern modstand. Dette budskab havde flere målgrupper: de ledende medlemmer af Synaspismos, der ønsker at justere koalitionens program; folk fra den herskende klasse, som ønsker at tæmme Syriza; og kammeraterne i Kommunistpartiet og ANTARSYA, for at vise dem, at der er en synlig og stærk venstreorienteret modstand mod ethvert forsøg på en højredrejning af Syriza – en modstand, de kunne gøre stærkere ved at tilslutte sig.

Status på konferencen
De 25 procent af stemmerne til Venstreplatformen var et meget positivt udgangspunkt for at åbne en seriøs debat i Syriza om, hvilken vej koalitionen skal udvikle sig.

For at kunne vurdere konferencens resultater skal vi huske, at de 75 procent til ”Enhedslisten” ikke udgør en homogen blok. Mens Venstreplatformen forsøgte at udtrykke behovet for en synlig venstrefløj i Syriza, betyder det ikke, at det flertal, der stemte anderledes, over én kam udgør en højrefløjen i koalitionen.

”Enhedslisten” omfattede en meget bred vifte af kræfter, fra de mest moderate medlemmer af Synaspismos, der presser på for at justere Syrizas program i retning af "realisme", til meget radikale venstreorienterede kammerater, som måske har tænkt, at den bedste måde at påvirke Syriza var at argumentere for deres holdninger inden for rammerne af flertallet, eller som prioriterede behovet for, at koalitionen fremstår "samlet".

Dertil kommer, at flere fra flertallet forsøgte at appellere til de menige medlemmers ønske om enhed og den generelt optimistiske stemning på denne første konference, med det formål at præsentere Venstreplatformen som nogle "splittelsesmagere", der ønskede diskussion uden nogen grund. Dette gjorde det sværere for mange delegerede at støtte Venstreplatformen, uanset hvor meget de var enige med dens holdninger.

En indikation af dette kom i afstemningen om ændringsforslagene fra Venstre-Strømningen, som blev støttet af Venstreplatformen. Begge blev stemt ned, men stemmetallene viste, at platformens ideer ikke er begrænset til en opbakning på kun 25 procent. Ændringsforslaget, som insisterede på en "venstreregering", og at enhed bør søges med kræfter som Kommunistpartiet og ANTARSYA, fik opbakning fra næsten 40 procent af de delegerede. Ændringsforslaget om gælden og eurozonen var kun nogle få stemmer fra at blive vedtaget. Og det skete på trods af den polariserede klima mod "splittelsesmagerne" fra Venstreplatformen.

Det står således klart, at hverken konferencen som helhed, eller de 75 procent af delegerede, som støttede ”enhedslisten”, gav mandat til ledelsen af Synaspismos om at dreje Syriza i en mere moderat retning. Tværtimod trak de fleste indlæg klart i en venstreorienteret retning.

Men dette mindsker ikke betydningen af Venstreplatformens indsats for at fokusere på de vigtige spørgsmål, vi står overfor, og få en offentlig debat om dem. Fremtiden for Syriza er stadig et åbent spørgsmål.

Hvad nu?
Dannelsen af Venstreplatformen og indsatsen fra dens medlemmer for at starte den politiske debat etablerede nogle vigtige principper for Syriza. Det fastlagde nogle spilleregler for, hvordan en mere samlet koalition kan fungere – specifikt retten til om nødvendigt at kritisere ledelsen af Syriza, og offentligt at udtrykke og forsvare de politiske forskelle, der findes i koalitionen, på en organiseret måde, via strømninger, blokke, kandidatlister og så videre. Venstreplatformen har også tydeliggjort, at der findes en organiseret kraft til venstre, som vil modvirke ethvert forsøg på at dreje Syriza til højre.

Debatten omkring de valg, Syriza må træffe, skal nu fortsætte på lokalt plan, blandt medlemmerne af Syriza. Og vigtigst af alt, skal denne debat defineres af arbejderklassens klassekamp og inddragelse af Syriza-aktivister i denne. Den levende puls i modstandsbevægelsen er den vigtigste allierede, vi kan få i kampen for at udstikke en kurs for Syriza, som det er blevet bevist mange gange tidligere.

Sammen med denne eksterne faktor, må der være en bevidst og løbende strategi blandt de Syriza-medlemmer, der støttede Venstreplatformen. På konferencen blev det gjort klart, at der findes kræfter, og antallet overstiger langt dem, der åbent støttede Venstreplatformen i afstemningerne – som vil modvirke ethvert forsøg på at moderere Syrizas program og dreje koalition til højre.

En af vores vigtigste opgaver er at organisere disse kræfter, engagere dem i sociale kampe og koordinere dem til at have en politisk stemme. Dette kan vise sig at være et yderst værdifuldt bidrag til at stoppe mediebaronernes drømme om et Syriza, der kapitulerer affinder sig med mådehold i fremtiden.

Vores organisation DEA har kæmpet for dette i mange år nu, og vi vil fortsætte med at gøre det, sammen med de kammerater, som er enige i det udspil, vi lavede med Kokkino og APO, sammen med dem, vi dannede Venstreplatformen med, og sammen med alle kammerater, som er villig til at kæmpe for et reel arbejderklasse-alternativ til kapitalismens krise.

Vejen frem bliver ikke let, men det står klart, at fremtiden for den græske venstrefløj og for klassekampen i Grækenland vil blive formet afgørende af den retning, som Syriza udvikler sig. Kampen om den retning er en kamp, som ingen bør afholde sig fra.

Panos Petrou er ledende medlem af Internationalistisk Arbejder-Venstre (DEA), som er en af de grupper, der var med til at stifte Syriza i 2004.

Oversat fra Socialist Worker (USA) af Karina Skov.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com