Biogas er på dele af venstrefløjen fremstillet som et skråplan, der skal redde et skrantende og miljøforurenende industrielt storlandbrug. Men kritikerne overser ofte, at teknologien kan anvendes på andre måder og i andre sammenhænge, herunder også i den økologiske landbrugsproduktion, med helt andre perspektiver.

af Jørgen Holst

Hvis de enorme miljøproblemer, som den nuværende kapitalistiske rovdrift afføder, herunder de allerede igangværende klimamæssige ændringer, skal modvirkes, så bliver menneskeheden som kollektiv/samfund nødt til at gribe dybt ind overfor storkapitalen og etablere alle mulige forskellige samfundsmæssige tiltag, som bryder med de privatkapitalistiske mekanismer. Også indenfor miljø og energipolitikken i landbrugssektoren sker der mange nye tiltag, og det viser sig også her, at når alt kommer til alt, er der en kapitalistisk vej med fatale konsekvenser for miljø og befolkning og en antikapitalistisk vej med lovende perspektiver.

Vi vil i denne artikel gå lidt i dybden med et meget vigtigt område for fremtidig vedvarende energiproduktion indenfor landbruget, nemlig biogas. Biogas er desværre allerede nu, inden det rigtig er kommet i gang, også på dele af venstrefløjen fremstillet som et skråplan, der skal redde et skrantende og miljøforurenende industrielt storlandbrug. Dette er også rigtigt, men i denne kritik overses, at teknologien kan anvendes på andre måder og i andre sammenhænge, herunder også i den økologiske landbrugsproduktion, med helt andre perspektiver.

Økologisk biogas er et nyere koncept, som har rigtig mange positive sider. Der findes desværre pt. kun et enkelt anlæg i drift i Danmark, samt et nyt biogasselskab i Thy med ca. 17 interesserede landmænd. Det eksisterende anlæg er anlagt af og hos økologisk planteavler Bjarne Viller i Bording. På trods af en del begyndervanskeligheder, er anlægget etableret og giver overskud, samt medvirker positivt både på den økologiske planteval, samt reducerer gårdens klimabelastning med 2145 tons CO2 ækvivalenter/år.

På trods af disse begyndervanskeligheder for økologisk biogas i Danmark, indgår etablering af økologiske biogas gårdanlæg med stor vægt i Økologisk Landsforening nye klima vision om ”fossilfrit økologisk landbrug år 2025”, som samlet set skal producere mere energi, end det selv bruger.

På dette ene område (biogas), har økologerne en vision om, ved hjælp af energien fra 100-150 økologiske biogasanlæg i Danmark, udover mange andre fordele, at kunne producere 40 % af det økologiske landbrugs energiforbrug i 2020, som reel økologisk og CO2-fortrængende energi, på et økologisk areal, som i regeringens ”Grøn vækst” plan forventes at stige til 15 % af det samlede danske landbrugs areal.

Økologiske biogasanlæg
Produktionsanlæggene er almindeligt kendte fra konventionel gård-biogas anlæg eller kommunale anlæg, men anvendt i nye sammenhæng med økologisk landbrugsproduktion har det mange positive muligheder og næsten ingen negative.

Økologiske biogasanlæg kan enten være mindre anlæg på enkeltgårde, fælles gårdanlæg, kommunale anlæg eller fælles landbrugs-kommunale anlæg. Det essentielle er, at anlægget fødes med f.eks. fast og flydende møg fra økologisk husdyrproduktion, samt planterester, især kløvergræs eller grødeskæring fra vandløb, græs som naturpleje fra marginal jorde, kildesorteret organisk affald fra økologiske institutioner, virksomheder, slagterier mm. Men at der ikke anvendes nogen former for reelle fødevarer (majs, korn mm).

Kløvergræs i stedet for kunstgødning
Et meget væsentligt problem ved vores nuværende produktion og forbrugsmønster af fødevarer er, at vi fjerner en masse næringsstoffer fra landbruget (i form af fødevarer), som hober sig op som menneskelig afføring og organisk affald i vores byer/rensningsanlæg.

De fjernede næringsstoffer fra landbruget skal erstattes af nye tilførsler af næring, hvilket pt sker via kunstgødning (som er meget energikrævende at producere og transportere) eller udbringning af møg/gylle fra vores alt for store kødproduktion (bl.a. ca. 23 mio. svin/år). Det producerede organiske affald i byerne, som reelt kunne være næringsstoffer, skal der derudover bruges en masse olietilførsel for at brænde af i vores forbrændingsanlæg, hvilket er rent spild af energi og en unødvendig klimabelastning, samt skaber luftforurening og affaldsslagger, som skal deponeres. Disse næringsstoffer skulle, ved en økologisk samfundsplanlægning, føres tilbage til landbruget. Så ville vi både formindske klimabelastningen fra vores affaldshåndtering i samfundet, samt formindske klimabelastningen fra gødningshåndteringen i landbruget.

Kløvergræs er en meget vigtig afgrøde i den økologiske planteavl. Fordi den både tilføre gødning til jorden, mens kløvergræsset gror, ved at samle kvælstof fra luften (kvælstoffiksering), samt efterlader organisk materiale og kvælstof i jorden, når den pløjes ned, samt at det kløver græs, der 3-4 gange om året høstes, kan puttes i en biogas tank og udvikle metan, som kan drive en gasturbine eller en brændselscelle til el-og varme produktion.

Det ekstra geniale ved økologiske biogas anlæg er, at de udover at producere ”økologisk” og CO2-neutral energi, som kan erstatte f.eks. fossil energiproduktion, forbedrer landmandes sædskifte, jordens struktur og herunder kulstof-fikserende effekt (CO2-fiksering i organisk stof i jorden), den til rådighed værende gødningsmængde og dermed jordens frugtbarhed, ukrudtsbekæmpelse ved jævnlige slet (afskæring af græsset), samt landmandens økonomi ved kløvergræs-produktion til afgasning.

Økologer udfaser konventionel gødning
Det er faktisk ret dyrt at lade en hel mark ligge i kløvergræs et år, i stedet for at dyrke korn o.l., hvis man ikke selv kan bruge kløvergræsset til foder eller sælge det. Der er derfor ofte, af økonomiske årsager, generelt for lidt kløvergræs med i det økologiske planteavls sædskifte, i forhold til de gavnlige effekter (især gødningseffekten), som en større anvendelse af kløvergræs ville have på planteavlen som helhed.

Dette har man kunnet kompensere for ved anvendelse af konventionel gylle. Og det er jo lidt af en akilleshæl, at den økologiske planteavl kun kan fungere med omfattende anvendelse af konventionel gylle/fast møg. Økologerne har i alle årene ønsket at gøre op med dette paradoks. Så Økologisk Landsforening har endelig, for nogle år siden vedtaget, at starte en udfasning af anvendelse af konventionel halm og dyremøg (gylle) fra år 2013 – 2021.

Reglerne er pt., at økologer må tilføre ca. halvdelen af vores kvælstofkvote, nemlig 70 kg N pr. ha. Ved udfasning af denne mulighed, efterlades de økologiske landbrug (der ikke selv har nogen dyr) med en kæmpe udfordring mht. at skaffe gødning til deres plante avl. De vil ganske enkelt ikke kunne overleve.

Hvis disse økologiske landbrug ikke skal presses over til konventionel drift, så skal de have nogle nye muligheder for at få økologisk gødning. Og her kommer udbygning af økologiske biogasanlæg på banen, fordi restproduktet fra biogas produktionen efter bakteriernes omdannelse af det indførte dyremøg, slagteriaffald, kløvergræs mm. til metan, er en organisk ”suppe”, som kan tilbageføres til de tilknyttede landbrug. Denne afgassede ”gylle” har flere forskellige fordele, også i forhold til almindeligt gylle.

Afgasset gylle har mange fordele
Når de biologiske processer er færdige, er større dele af gødningen i restbiomassen på en kemisk form (ammonium), som er lettere tilgængelig for afgrøderne end kvælstoffet i halmen, møget osv. i sig selv. Det betyder for det første, at udbringningen af afgasset gylle ikke lugter nær så meget som almindelig gylle, samt at gødningen hurtigere optages i afgrøden i vækstperioden og dermed ikke har så stor tilbøjelighed til at blive vasket ud i det efterfølgende normalt regnfyldte efterår. Selv om de økologiske landbrug, i kraft af vores afvisning af kunstgødning, har et lavere tab af næringsstoffer til naturen end konventionelle, så vil anvendelse af afgasset organisk gødning, formindske de økologiske landbrugs tab af næringsstoffer til naturen yderligere.

I modsætning til f.eks. spildevandsslam fra storbyernes rensningsanlæg, som ofte indeholder forskellige problematiske tungmetaller, miljøfremmede stoffer mm. og derfor ikke må bruges på økologiske landbrugsjorde, så indeholder denne organiske suppe kun gode sager for de økologiske marker. Et økologisk biogasanlæg, er derfor også en økologisk gødningsfabrik. Tilmed den eneste af slagsen. Økologiske landmænd har ingen andre muligheder for at få tilført næringsstoffer til deres marker, end kvælstof-fikserende afgrøder (kløvergræs, ærter m.fl.) i omdrift, dvs. anvendt på skift i landmandens forskellige marker, i stedet for en afgrøde, der kan sælges. Jo flere marker, der ikke producerer salgsafgrøder, jo lavere fødevareproduktion pr. hektar og dermed jo højere priser på økologiske fødevarer.

Mindre lattergas
En anden fordel ved økologiske biogas anlæg er, at omsætningen af de organiske stoffer i gæringstanken til metan (og CO2), som foregår ved ca. 37 grader under iltfrie forhold, betyder, at der ikke udvikles lige så meget lattergas, eller undslipper metan, som under normal omsætning af dyremøg/organiske stoffer i marken og i møgbunker/gylletank mm. Metan er ca. 20 gange så klimabelastende som CO2! Forsøg i Tyskland med biogas anlæg/markdrift har opnået:
15 % højere kornudbytte.
22 % højere kvælstofoptagelse (bedre kvalitet af afgrøden)
10% mindre nitratudvaskning
og en reduktion på 40 % af lattergastabet til naturen.

Her har både den konventionelle og den økologiske landbrugsproduktion med udbringning af fast møg/gylle et fælles problem, som bidrager rigtig meget til klimabelastningen, idet lattergas er ca. 300 gange så klimabelastende som CO2. Og ved den fulde udnyttelse af energien fra biogas, kan 1 m3 biogas ydermere fortrænge 2 kg CO2. Så der er store muligheder for landbruget for at producere miljø- og klimavenlig energi.

Hvis f.eks. flere økologiske landmænd går sammen omkring leverancer af kløvergræs, dyremøg o.l., så kan de efter energiproduktionen få samme mængde afgasset restgylle tilbage, til gødning af afgrøder på de marker, der ikke producere kløvergræs, og dermed får økologerne for første gang mulighed for at øge det økologisk gødede areal og dermed frigøre sig fra anvendelse af konventionel gylle.

Hvis det økologiske landbrug omvendt, ikke får mulighed for at producere mere økologisk gødning (økologisk biogas), så må vi vente på, at forbrugerne køber mere økologisk kød og dermed producerer mere økologisk møg. Imens må vi fortsat acceptere anvendelse af konventionel pesticid-gylle til gødning af vores marker og dermed være tvunget til at hjælpe det konventionelle landbrug af med en hel del af deres overproduktion af gylle. Det er helt uholdbart.

Med de ovenfor nævnte fordele kan det undre, at der ikke findes flere biogas anlæg i Danmark, især økologiske. Og her spiller økonomien selvfølgelig ind.

For at stimulere udviklingen har den borgerlige regering derfor i 2008 lavet flere lovændringer, herunder bl.a. hævet afregningsprisen for biogasproduceret el til 74,5 øre/kW, samt andre forbedringer, som bringer de samlede vilkår op på niveau med de tyske vilkår. Målsætningen for den borgerlige regering er, at der skal opføres 25 nye biogasanlæg inden 2012. Men uden at lave restriktioner for, hvilken type biogasanlæg, der bør opbygges i Danmark, er det en rigtig dårlig idé.
Vi skal blot kigge syd for grænsen, til Tyskland, for at se, hvor galt det kan gå.

Den tyske katastrofe
Den tidligere tyske rød-grønne regering gennemførte bl.a. en omfattende lovgivningspakke med henblik på stimulering af etablering af biogas produktion, bl.a. til at minimere afhængigheden af importeret naturgas fra Rusland og klimabelastningen fra landbruget.

Et af punkterne var en kraftig forøgelse af afregningsprisen for biogas-el til over 1,7 kr./kW. Og det har virket.

I de seneste 5 år er der opført over 4000 nye biogas anlæg, hovedsageligt indenfor landbruget, så det samlede tal nu nærmer sig 6000 anlæg. Men det samlede miljø- og energiregnskab, ved bioforgasning af konventionelle fødevarer har man ikke interesseret sig synderligt for.

Disse anlæg fodres derfor bl.a. med en masse majs og andre fødevarer, som vil have en meget negativ effekt på verdensmarkedsprisen for fødevarer, og vil være til stor skade for fattige borgere i udviklingslandene, hvis man ser det i et lidt større perspektiv. Derudover er disse fødevarer produceret af det almindelige pesticidlandbrug i Tyskland, som har forbrugt en masse energikrævende kunstgødning og sprøjtemidler til skade for natur, miljø og klimabelastningen.

Et andet problem er, at biogasanlæggene, anlægges på de enkelte stor landbrug ofte langt fra byernes fjernvarmeanlæg, hvorfor man kun kan udnytte den el-producerende side af anlægget og må bortventilere hele den medfølgende ”spildvarme” produktion.

Det hævdes derfor fra flere og flere forskere, at den samlede energireduktion og dermed den samlede begrænsning af CO2 udledning, når alle faktorer regnes med, ikke er til stede!! Hele dette konventionelle og miljøskadelige cirkus har altså ikke bidraget til nogen som helst reduktion af klimabelastningen!!

De eneste, der har haft reel gavn af den såkaldte ”grønne energiproduktion”, er de tyske storbønder, som har haft råd til at investere i disse ”pesticidbiogasanlæg”. Storbønderne har fået en ordentlig økonomisk saltvandsindsprøjtning fra alle tyske skatteborgere, via forhøjede el-afregningspriser, til deres økonomisk skrantende landbrugsproduktion, der ligesom i Danmark, er stærkt skadelig for natur og miljø og skævvrider hele egnsudviklingen i landdistrikterne.

Den reelle begrundelse for etablering af øget ”pesticid-biogas” er altså at gøre det muligt at KURSIV udvide den enorme og alligevel skrantende svineproduktion. Dette kunststykke gøres ved at påstå, at man nu kan ”slippe af” med den øgede gylle produktion fra endnu flere svin, på en miljøvenlig og klimafornuftig måde. Ikke underligt, at Angela Merkels stærkt reaktionære regering ikke har fundet anledning til at ændre denne fejlagtige ”rød-grønne” miljø/energi politik.

Bryd med storkapitalen
I Danmark har disse erfaringer selvfølgelig stor vigtighed, når vi skal stille krav til en kommende ny regering om en fundamentalt anden energi-, miljø- og landbrugspolitik. Det er givet, at vi må kræve af en ny regering, at der sættes helt anderledes turbo på en bred vifte af miljø og energipolitiske tiltag. Og det er helt nødvendigt, at disse tiltag også indenfor ovenstående områder bryder med de bindinger til den multinationale agro-kemiske og energi producerende storkapital, som øjner store muligheder for ekspansion ind i det ”grønne energi marked”.

Vi må kræve omfattende udbygning af KURSIV offentligt ejede økologiske biogasanlæg med udgangspunkt i kommunalt etablerede anlæg, samtidig med omfattende omlægning af konventionel landbrugsdrift til økologisk drift. Ved kommunal drift af anlæggene sikres også, at man kan anvende den medfølgende ”spildvarme” fra el-produktionen i det kommunale fjernvarme anlæg og dermed øge både den økonomiske og miljømæssige nytte værdi. I store landkommuner bør anlæggene placeres således, at overskudsvarmen kan bruges enten af boliger, industri eller anden varmeforbrugende produktion, eller tilsluttes direkte, uden lokal el- og varmeproduktion, til det nuværende naturgasnet.

De kommunale anlæg børe være demokratisk ledede gennem udbredt medindflydelse fra leverandører af det organiske materiale, fra forbruger- (el og varme) og miljøgrupper, samt fra fagbevægelsen. Dermed vil man også herigennem opnå en sammenbinding og et mere harmonisk sammenspil mellem landbrug og by, producenter og forbrugere af energi mm.

Samtidig bør den omfattende afbrænding af halm i den nuværende såkaldte CO2 neutrale energi produktion udfases, da den påståede CO2-reduktion opnås ved at fjerne organisk stof og dermed kulstof fra landbrugsjorden. Det mindskede indhold af kulstof og organisk stof i jorden forårsaget af fjernelse og salg af halmen til DONG og andre energiproducenter forårsager en stribe af forringelser for jordens frugtbarhed mm.

Total omlægning til økologi
Også af disse grunde bør en total omlægning af landbrugsjord til økologisk dyrkning indenfor f.eks. en 5-årig periode, sættes i værk, da det er den eneste bæredygtige dyrkningsform, der tilsigter øget nedmuldning af planterester og dermed øgning af jordens kulstofpulje. Økologisk jordbrug med organisk gødning, kløvergræs og efter efterafgrøder binder f.eks. 6-700 kg mere CO2 pr. hektar end konventionelt landbrug. Amerikanske beregninger viser, at en verdensomfattende udbredelse af økologisk jordbrugs metoder kunne binde op til 40 % af den totale udledte mængde CO2!!

Den nødvendige viden og de nødvendige virkemidler er altså til stede og tilgængelige.

Ændret forbrugsmønster
Men kun en socialistisk samfundsplanlægning, kan bruge de mangeartede CO2-begrænsende tiltag, der allerede nu er mulige, sammen med en ændring af hele det profitstyrede kapitalistiske materialistiske forbrugsmønster, som driver vores økonomiske systemer nu.

Modsætningerne mellem naturens og miljøets bæreevne, brede dele af befolkningernes vilkår i alle lande og den kapitalistiske rovdrift, fremstår tydeligere og tydeligere, og er blevet et spørgsmål om hele menneskehedens fremtid. Det fremstår tydeligere og tydeligere, at der ikke er nogen fremtid for mennesker på jorden, hvis vi ikke ændrer grundlæggende på dette.

Vi må derfor i Enhedslisten, på den ene side, både stille vores mandater til rådighed for at bringe miljø og klimabevægelsens krav op i folketinget og presse en kommende S-SF regering til at gennemføre så omfattende ændringer i og brud med den nuværende ensidige kapitalistiske energi- og ressource-udnyttelse og samtidig inspirere og mobilisere arbejderklassen og resten af befolkningen til at samle de forskellige enkelte krav og enkeltbevægelser til en fælles anti-kapitalistisk miljøkamp, for samfundsmæssige løsninger, som kan være med til at ændre styrkeforholdet mellem kapital og befolkning og dermed reelt tage skridt til kollektive bæredygtige, socialistiske løsninger.

Jørgen Holst er økologisk landmand.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com