Beslutningerne på EU-topmødet den 21. juli repræsenterer ikke “ Grækenlands redning” – som premierminister Papandreou skyndte sig at forklare, og som massemedierne, underdanigt afhængige af regeringen, har efterplapret lige siden – ligesom de heller ikke vil være i stand til at forhindre sandsynligheden af en statsbankerot.

af Antarsya

Mindst af alt har de til formål at give den græske befolkning et pusterum, tværtimod. Disse beslutninger repræsenterer grundlæggende en omstrukturering af den græske gæld, såvel som en indrømmelse af, at gældsproblemet som sådan slet ikke er blevet afklaret, det vil sige det er mere uløseligt nu end nogensinde før. Den græske regering vil ikke være i stand til at tilbagebetale gælden trods de brutale sociale besparelser, som blev gennemført med det første memorandum, de brutale nedskæringer, den svimlende stigning i arbejdsløsheden og lukningen af tusinder af virksomheder.

Initiativerne som følge af beslutningerne på EU-topmødet har til formal at vinde tid og beskytte bankernes og de international långiveres interesser. Grækenlands nationale bankerot er simpelthen blevet skubbet ud i fremtiden. Dertil kommer, at det er blevet klart, at den nuværende gældskrise ikke kun vedrører Grækenland, men hele eurozonen og EU – netop fordi den repræsenterer et udtryk for de generelle modsætninger og krisetendenserne i den globale kapitalisme. I dag er Grækenland offer. I morgen kan det samme ske i Spanien og Italien.

På samme bliver kvælertaget fra gælden fastholdt med selve indgrebene – i kombination med den nye lånepakke fra EU, IMF og private banker. Den totale gæld, som Grækenland har forpligtet sig til at betale tilbage i de næste 30 år, er vokset dramatisk. Alene renterne når op på 450 mia. euro, som er langt over den aktuelle totalgæld på 350 mia. Med en gennemsnitsrente på 5 procent vil det græske budget skulle betale 15 mia. euro årligt for at dække rentebetalingerne. På denne made bliver aftalen om “international økonomisk kontrol”, som blev vedtaget med Memorandummet og Midtvejsprogrammet udvidet dramatisk.

De internationale institutioner i trojkaen, som skal overvåge udviklingen, vil fortsætte deres aktiviteter i de kommende årtier for at gennemtvinge og styre en nådesløs nedskæringspolitik, sammen med et udsalg af offentlige virksomheder og statslige ejendomme. Grækenland fortsætter som laboratorium for anvendelsen af de mest aggressive kapitalistiske neoliberale anvisninger. Papandreou-regeringen har valgt at gennemføre det mest brutale angreb på den almindelige befolknings levestandard. For at illustrere omfanget af disse angreb kan man bare notere, at Memorandum nr. 1 begrænsede underskuddet med 6 procent af BNP, men nu, med Memorandum nr. 2, er kravet en reduktion på 10 procent. I løbet af hele perioden med den nuværende politik kommer vi derfor ikke til at se nogen ”vækst” og ingen ”velstand”. Der vil ganske enkelt komme nye memoranda og nye midtvejsprogrammer, kraftigere nedskæringer, voksende arbejdsløshed, ”intern devaluering”, flere privatiseringer og en fortsat politik med social nedbrydning.

Netop derfor kan der kun være et svar i den nuværende situation: en resolut og fuldstændig afvisning af denne politik, det vil sige et farvel til PSASOK-regeringen og højrefløjen i ”Nyt Demokrati”, som igen står klar til at overtage rorpinden, plus et sammenbrud for hele det politiske system af ”villige” repræsentanter for denne grusomme politik. Den massive opstand i de seneste måneder fra brede lag af befolkningen, generalstrejkerne og de store bevægelse for besættelse af offentlige pladser, må fortsætte til et punkt, hvor den bliver ukontrollabel. De næste skridt må føre til den umiddelbare organisering af modstand mod angrebene fra sundhedsminister Loverdos og undervisningsminister Diamantopoulou, som skal smadre hospitalerne og skolerne, og mod udsalget af statsdrevne virksomheder, nye lønnedskæringer og fyringerne i den offentlige og private sektor.

Den “sociale bankerot”, som magthaverne ønsker at påtvinge os, må besvares med den eneste rigtige “redning”, som kommer fra massemobiliseringerne:

  • Umiddelbar tilbagetrækning fra Memorandummet og Midtvejssprogrammet! En nådesløs kamp mod den praktiske gennemførelse af deres indhold!
  • Umiddelbart stop for betalinger på gælden og sletning af gælden!
  • Udtræden af europen! Antikapitalistisk udtræden af EU!
  • Nationalisering af bankerne og store firmaer under arbejderkontrol! Nej til privatiseringer, nej til salg af offentlige virksomheder og offentlig ejendom, nej til miljøødelæggelser under dække af ”investorer” og ”gældsafdragelse”.
  • Radikal omfordeling af den sociale velfærd til fordel for arbejderne! Forbud mod fyringer!
  • Optrap kampen, udvid strejkerne, for opbygning af en arbejder- og folkebevægelse og venstrefløjens aktionsenhed for at fremme radikale omvæltninger og afskaffelse af de nuværende betingelser, for opbygning af en ægte anti-kapitalistisk og revolutionær venstrefløj!

En sådan tilgang er nødvendig, hvis vi vil bane vej for et ægte alternativ. Kombinationen af en ny runde af aktioner i den militante fagbevægelse med en bred mobilisering af dem, der deltager i besættelsen af de offentlige pladser kan skabe nye strukturer for militante aktioner og selvorganisering blandt aktivister mod det rådne borgerlige politiske system.

Medlemmerne af ANTARSYA og den antikapitalistiske venstrefløj vil deltage med al sin energi i denne store kamp.

27. juli 2011

Oversat fra den engelske oversættelse, som er bragt i International Viewpoint
ANTARSYA er en alliance på den anti-kapitalistiske revolutionære venstrefløj i Grækenland. Blandt deltagerne er OKDE-Spartakos, den græske sektion af Fjerde Internationale, og SEK, Socialistisk Arbejderparti, som er tilknyttet den internationale IS-tendens.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com