30 procents nedgang i reallønnen kræver arbejdsgiverne, og vi befinder os hverken i Honduras, Fillippinerne eller Elfenbenskysten. Vi befinder os i Valby, København, og kravet kommer fra en arbejdsgiver, der beskriver sig selv således: CSC i Danmark spiller en nøglerolle i det danske samfund. CSC i Danmark er den næststørste leverandør af it-services i Danmark, har 2.500 medarbejdere og en omsætning på 3,6 mia. kr. i året 2009/10. CSC er en international koncern, og den danske afdeling huser et af CSC's 4 globale megadatacentre, der betjener kunder over hele verden.

af SAP's forretningsudvalg

700 af de ansatte er medlemmer af it-fagforeningen, PROSA, og det er deres overenskomst, der nu er på spil. CSC’s krav til overenskomsten er:
– Væk med tryghedsaftalen, der sikrer længere opsigelsesvarsel og mulighed for opkvalificering
– Bortfald af lønskala og automatisk lønregulering – indførelse af individuel lønfastsættelse
– Indførelse af funktionsløn med arbejde i op til 45 timer i gennemsnit over 8 uger uden kompensation
– Lønreduktion med 10 %
– Øget effektiv arbejdstid – afspejlet i krav til forringelser omkring frokostpause, seniorordning, fridage, kompensationer mv.
– Hertil kommer en række krav, som skal svække fagforeningens mulighed for kontrol med, at overenskomsten overholdes.
Det er det, PROSA har beregnet til i alt 30 procents reallønsnedgang. Helt efter bogen henviser arbejdsgiveren til konkurrencen, hvilket de konkurrerende virksomheder med garanti også gør, når de forhandler overenskomst.
CSC’s krav er et af de mere ekstreme eksempler på, hvordan arbejdsgiverne har fået blod på tanden, både private og offentlige. Parallelt med, men ikke helt så dramatisk, har stat og kommuner netop fået fagbevægelsens accept af en overenskomst, der vil medføre reallønsnedgang.

I forlængelse af de skrappe krav har CSC demonstreret en benhård indstilling til overenskomstforhandlingerne. Undervejs har de flyttet arbejdsopgaver til Indien, hvor de ansatte bliver stærkt underbetalt. De har ladet trusler om massefyringer cirkulere. De har trukket forhandlingerne i næsten to år og forberedt sig på konflikt gennem aftaler med underleverandører, som skal udføre konfliktramt arbejde.
I den forstand er det klassisk arbejdsgiverpolitik, men CSC har også forstået at udnytte de moderne arbejdsforhold i konflikten. Da de den 9. februar lock-outede 120 PROSA-medlemmer, blev de lock-outedes adgangskort, parkeringstilladelser, arbejdscomputere, private computere, købt efter den såkaldte bruttolønsordning, samt bredbåndsforbindelser hjemme inddraget. Den type frynsegoder bruges i dag på mange arbejdspladser til at knytte den enkelte til arbejdspladsen og til at sløre klassemodsætningerne på arbejdspladsen. Men CSC demonstrerer her, hvordan disse goder umiddelbart bliver et redskab i en traditionel arbejdskonflikt.

Som fagforening har PROSA reageret med afvisning af kravene, selv om det er en del af billedet af en fagbevægelse i defensiven, at PROSA i forhandlingerne har accepteret et fald i reallønnen på 5-10 procent.
Lock-outen er blevet besvaret med strejkevarsel for andre PROSA-medlemmer på CSC, og fagforeningen har opsagt den eksisterende fredsaftale med virksomheden om at friholde driften af kundernes it fra konflikter.
PROSA har også indledt et tæt samarbejde med de øvrige fagforeninger på arbejdspladsen for at sikre, at deres medlemmer ikke udfører konfliktramt arbejde. De opfordrer egne og andre fagforeningsmedlemmer i it-virksomheder til at være opmærksomme på, at deres arbejdsplads ikke overtager konfliktramt arbejde.
Endelig har de taget initiativ til et tværfagligt solidaritetsnetværk, som skal yde praktisk hjælp samt udbrede kendskabet til konflikten og den moralske støtte. For de ansatte og for PROSA er det vigtigt, at det ikke bliver en isoleret PROSA-konflikt. Ikke mindst, når konsekvenserne af strejken begynder at kunne mærkes rundt om i samfundet via CSC’s kunder, f.eks. SKAT, politiet, TDC og SAS.

For år tilbage blev strejkestøtte-arbejde ofte gennemført under overskriften "I dag arbejderne på XX-virksomhed, i morgen dig". Det er mindst lige så rigtigt i CSC-konflikten.
Kan en stor arbejdsgiver slippe af sted med dette over for en central del af nutidens arbejderklasse i Danmark, så risikerer vi en flodbølge af krav om løntilbagegang. Omvendt kan en sejr til de ansatte og PROSA skabe et eksempel til efterfølgelse blandt andre arbejdere og deres fagforeninger om, at det er nødvendigt og muligt at tage kampen for at forsvare løn- og arbejdsforhold.

Derfor må andre forbund – både fra FTF og LO – være parate til at iværksætte sympatikonflikt, hvis PROSA anmoder om det. Fagforeninger må vedtage støtteerklæringer. Socialister og fagligt aktive må udbrede kendskabet til strejken, f.eks. ved at udbrede den folder, PROSA har produceret eller ved at tilmelde sig det tværfaglige støttenetværk.
Kontakt til støttearbejdet sker via: Bjarke Friborg, bfr@prosa.dk og Mikkel
Nonboe mno@prosa.dk

SAP’s forretningsudvalg, 25. februar 2010
 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com