Det er ved at være sidste udkald, hvis man skal med på Socialistisk Seminar 15.-19. juli, især hvis man ønsker børnepasning. Der er nu 82 tilmeldte, og de sidste brikker i programmet er faldet på plads.

af Åge Skovrind

Læsetid: 2 minutter

Seminaret finder sted i dejlige omgivelser på Risskov Efterskole tæt ved Århus. Der er 1 km til strand og skov, så der bliver god lejlighed til at nyde den danske sommer ved siden af de gode debatter med nye og gamle kammerater.

 

Arrangørgruppen gør opmærksom på, at hvis man har børn, der skal tilmeldes børnepasning, skal det ske senest den 22. juni.

 

En af dem, der skal med på seminaret, er Mette Fink. Hun er aktiv i SUF og Enhedslisten på Amager.

 

”Jeg har været med på et socialistisk påskeseminar en enkelt gang tidligere, og dengang fik jeg meget ud af det politiske program. Men jeg tager også med for hyggens skyld, og fordi mange af mine bekendte deltager. På grund af corona er der mange folk, jeg ikke har set i lang tid, så  jeg glæder mig til at se dem igen,” siger hun.

 

Blandt deltagerne er også Sigurd Leth Lyk. Han kommer fra Aarhus og er også aktiv i SUF og Enhedslisten. ”Jeg tror, jeg har været med til påskeseminar de sidste fem år, og det plejer at være en god social oplevelse, og du får nogle gode politiske oplæg. Jeg ser især frem til den diskussion, der er annonceret om psykiatri, diagnosesamfund og klassekamp. Det er et emne, jeg selv arbejder med som stedfortrædende formand i det Psykiatriske Patientklagenævn,” fortæller han.

 

Du kan tilmelde dig seminaret her

Se hele programmet og praktiske oplysninger her

Beskrivelser af de forskellige workshops her

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com