Torsdag 5. november blev den nye ”rød-røde” delstatsregering i Brandenburg formelt godkendt. Den indvarsler en ny tilnærmelse på landsplan mellem socialdemokraterne og det venstreorienterede Die Linke – men dermed også behovet for fortsat mobilisering og modstand på et antikapitalistisk grundlag.

af Bjarke Friborg

 

 

Det tyske parlamentsvalg i slutningen af september var på mange måder historisk, og tilsyneladende også et klart vendepunkt. For første gang siden 1949 er et tysk parti, der beskriver sig selv som venstreorienteret og endda socialistisk, blevet indvalgt i forbundsdagen med støtte fra over 10 procent af befolkningen. Med fem millioner vælgere i ryggen og hele 76 parlamentsmedlemmer er det en opsigtsvækkende sejr for det kun få år gamle Die Linke. Til overmål var valget i september også De Grønnes bedste valg nogensinde med 10,7 procent opslutning, mens det socialdemokratiske SPD og det konservative CDU begge blev ydmyget med den laveste støtte siden 1949, eller henholdsvis 23 og 33,8 procent.

Udfordringen fra venstrefløjen og SPD’s sviende nederlag ser nu ud til at bane vej for et nyt og bredere samarbejde mellem Die Linke og socialdemokraterne, der ellers hidtil har været udelukket. Det nyeste skud på stammen er regeringskoalitionen i Brandenburg, hvor de to partier går sammen og Die Linke har fået fire ministerposter. Tilsvarende koalitioner er allerede kendt fra Mecklenburg-Vorpommern og i Berlin.

Sidstnævnte by har de to partier styret i fællesskab i årevis – trods protester fra SPD-ledelsen, men også trods protester fra utilfredse vælgere, der ikke har været glade for koalitionens politik for at nedbringe byrådets kæmpegæld.

 

”Gen-socialdemokratisering”
Det ydmygende nederlag har fået mange i SPD til at genoverveje partiets strategi. Berlin-afdelingen af SPD har netop offentliggjort et åbent brev, der kræver en tilbagerulning af de såkaldte ”Agenda 2010”-reformer, der blev iværksat af den tidligere SPD-kansler Gerhard Schröder. Reformerne blev mødt af massive protester i fagbevægelsen og var medvirkende til, at en fløj af utilfredse socialdemokrater og fagligt aktive gik ud og dannede et nyt venstrefløjsparti, WASG. Det nye parti blev sidenhen til Die Linke via en fusion med det andet store venstrefløjsparti PDS, som havde rødder i et tidligere DDR.

Skuffelsen over Schröder, efterfulgt af fire år med regeringssamarbejde med CDU, har helt klart tæret på SPD-opslutningen. For første gang siden 1949 nægtede de magtfulde tyske fagforbund at melde ud med SPD-støtte i valgkampen. En million vælgere skiftede over til Die Linke, mens yderlige 1,6 millioner tidligere SPD-støtter helt undlod at stemme. Dermed blev vælgerfremmødet også det laveste i 60 år, med kun 70,8 procent. Alt dette har fået mange til at tale om behovet for en ”gen-socialdemokratisering” af SPD, og at partiet skal finde tilbage til dets rødder for at blive genfødt politisk. Berlin-afdelingen har f.eks. krævet hele den nationale partiledelses afgang, fordi den angiveligt er ”for tæt associeret med Schröder”.

 

Die Linke på fremmarch – men hvorhen?
Fremgangen for Die Linke er kraftig og markant. Partiet er nu det største i de fleste østtyske delstater og er et reelt folkeparti. I delstaten Sachsen-Anhalt fik de hele 32,2 procent opslutning, og på landsplan er partiet nu det største blandt alle arbejdsløse vælgere. En af fire ledige stemte på dem i september – flere end på noget andet parti. Og selv om de kun fik 6,5 procent af stemmerne i det konservative Bayern, er de alligevel over spærregrænsen på 5 procent i samtlige delstater i hele Tyskland. Tidligere stod det gamle PDS meget stærkere i Østtyskland, men med det nye fusionerede Die Linke er de regionale forskelle mere udviskede end tidligere.

Der er ikke nogen tvivl om, at mange unge er mere politisk mobiliserede end tidligere, og at dannelsen af Die Linke har givet nyt håb for den traditionelt splittede tyske venstrefløj. Imidlertid viser meningsmålinger, at mens 39 procent af Die Linke-vælgerne sætter deres kryds ”ud fra overbevisning”, skyldes hele 60 procent af opbakningen udtrykkeligt ”skuffelse” med de andre partier. Det er med andre ord ingen entydigt positiv opbakning, som Die Linke har i ryggen. Omvendt kan de glæde sig over, at de faktisk har fået gennemslag hos helt nye grupper, der tidligere ikke ville have stemt til venstre for SPD eller De Grønne.

 

Mellem opposition og ”ansvarlighed”
Med blikket fokuseret på det næste forbundsdagsvalg i 2013 bliver det afgørende, hvordan ledelsen af Die Linke vil forvalte deres nye og mere fremskudte rolle i oppositionen – og hvordan partiets græsrødder vil forholde sig til de nye toner fra de to erklæret ”røde” partier og et socialdemokrati på frierfødder. Gregor Gysi, parlamentarisk leder for Die Linke, påpegede straks efter valget på partiets hjemmeside, at ”SPD er i færd med at blive gen-socialdemokratiseret på grund af os. Men vi vil også forandre os, fordi vi nu har en større vælgerandel og dermed også et større ansvar. SPD er nødt til at tage et stort skridt i retning af os, mens vi er nødt til at tage et lille skridt i retning af dem”.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad den nye delstatsregering i Brandenburg giver en indikator på, hvad samarbejdet kan indebære i forhold til den ”sociale ansvarlighed”, som begge partier gerne vil slå sig op på. Regeringsprogrammet indebærer nedskæringer i den offentlige sektor, bl.a. af hver femte offentligt ansatte, hvor tallet over en årrække skal falde fra 50.000 til kun 41.000. Samtidig skal udvindingen af brunkul i den gamle østtyske delstat helt afvikles, dvs. godt for miljøet, men på kort sigt skidt for lokale arbejdspladser – og stik i strid med Die Linkes egne valgløfter. I bytte har Die Linke fået fire ministerposter, herunder finansministeren, som allerede hårdnakket benægter, at han vil komme til at blive en ”sparekommisær”. Den nye regering vil angiveligt stå for en ”innovativ, social og økologisk kurs” – i samme åndedræt, som man udtrykkeligt forpligter sig over for EU’s Lissabon-traktat, men uden at nævne traktatens forpligtelser til en markedsvenlig og nyliberal politik.

Med andre ord er der nok mange gode grunde til at holde øje med det nye ”rød-røde” samarbejde både i Brandenburg og på landsplan.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com