Ifølge Per Clausen skal Enhedslisten stadig søge resultater i Folketinget, men det er også nødvendigt at præsentere samlede svar på, hvordan den økonomiske og økologiske krise overvindes.

af Michael Voss

I et større oplæg på vintergruppemødet i Enhedslistens folketingsgruppe konkluderede Per Clausen  bl.a.:
• Grundlæggende forandringer presser sig på.
• Forbedringer af velfærden kræver, at de rige og bankerne betaler.
• Enhedslisten skal stadig søge resultater i Folketinget, men det er også nødvendigt at præsentere samlede svar på, hvordan den økonomiske og økologiske krise overvindes

Til hverdag er Enhedslistens nye folketingsgruppe travlt optaget med de konkrete forslag, der kommer fra regeringen, egne ændringsforslag og kritiske spørgsmål til ministrene. To gange om året mødes folketingsgruppen og de ansatte i sekretariatet for at diskutere de lidt større perspektiver og planer for det kommende halve år.

Det var på vintergruppemødet i januar, at Per Clausen holdt et oplæg om ”Enhedslistens rolle og politiske prioriteringer”. Med hans egne ord forsøgte han med oplægget at ”…opstille en ramme for vores politiske muligheder i det kommende år.”

I denne artikel vil jeg referere centrale pointer. Hele oplægget kan læses her

Ingen vej tilbage
Per lagde ud med at forklare, hvordan den økonomiske krise bliver udnyttet til omfattende angreb på velfærden. Han sagde bl.a.:
”I dag omtales eurokrisen som en konsekvens af alt for store underskud på de offentlige regnskaber. Kendsgerningen er dog, at denne krise er en udløber af den såkaldte finansielle krise, som afslører en række grundlæggende problemer for den kapitalistiske økonomi.”

Analysen af krisen førte ham frem til denne konklusion: ”Det er derfor, at en tilbagevenden til den ”gamle kapitalisme” med mindre spekulation ikke er et realistisk bud på en kapitalistisk kriseløsning.”
I forlængelse af denne konstatering sagde han også: ”Grundlæggende forandringer af økonomien og samfundet – ja måske endda revolutioner – presser sig mere og mere på, hvis der skal findes socialt, demokratisk og miljømæssigt holdbare løsninger på de udfordringer vi står overfor.”
Dermed distancerede han sig fra den politiske ramme, som Socialdemokratiet, SF og store dele af den europæiske reformistiske venstrefløj arbejder indenfor.

Fokus væk fra Christiansborg
Han konstaterede samtidig, at styrkeforholdene skal ændres til arbejderklassens fordel, før en revolutionær socialistisk løsning er sandsynlig. I den nærmeste fremtid forudså Per et mere dystert perspektiv:

”Umiddelbart er den mest sandsynlige udvikling fortsat økonomiske krise – med mindre opture – og en systematisk afvikling af demokratiet, som vi kender det, til fordel for en autoritær kapitalisme i stil med det, vi ser i Singapore.”

Det fik ham til at foreslå et delvist ændret fokus for Enhedslistens arbejde:

”Det er mobiliseringen mod denne udvikling og for socialt, miljømæssigt og bæredygtige løsninger, som bliver Enhedslisten hovedopgave i de kommende år. En opgave, som ikke kan løses, uden at der kommer mere fokus på at styrke det politiske arbejde ude i befolkningen og i de ”folkelige” organisationer, eller uden at vi får et langt mere internationalt perspektiv i vores arbejde.

De Radikale som undskyldning
Derefter gik Per over til at se på den hjemlige politiske scene. Han kritiserede S og SF for ikke at føre en mere offensiv linje i valgkampen over for De Radikale. Det ville have kunnet givet de to partier et bedre valg, vurderede han.

I den forbindelse rejste han spørgsmålet, om ikke ledelserne i S og SF er forholdsvis tilfredse med De Radikales store indflydelse, fordi de to partiledelsen alligevel ikke har ”…modet til at gennemføre et markant opgør med den borgerlige krisepolitik og bringe sig på kollisionskurs med den danske storkapital og EU er næppe tilstede i disse partiers ledelser.”

Behov for et klart alternativ
Per omtalte den store tilbagegang, som S og SF har oplevet, og forklarede den med skuffelsen blandt deres vælgere. Han uddybede, hvorfor regeringens politik nødvendigvis må skuffe:

”Kernen i dette problem er, at der ikke kan gennemføres en aktiv beskæftigelsespolitik og gennemføres markante forbedringer i velfærden, hvis de rigeste danskere, bankerne mv. ikke tvinges til at betale.”
Dermed bliver fraværet af et offensivt svar på krisen og en plan for en markant forøgelse i beskæftigelsen ifølge Per regeringens og Enhedslistens afgørende problem.

Og han opsummerede denne del af oplægget således:

”Intet tyder på, at den nuværende borgerlige strategi med massive nedskæringer og fortsatte liberaliseringer og privatiseringer vil være i stand til at løse disse kriser. I hvert fald vil konsekvenserne blive katastrofale for mennesker og miljø. Netop derfor er det nødvendigt med et klart alternativ.”

Konkrete resultater
Dernæst gik Per over til Enhedslistens situation. Han forklarede, at organisationen nu følger en linje, ”…hvor der fokuseres på kampen for konkrete resultater, som kan mærkes af ”almindelige” mennesker.” Det er ifølge Per det, der ”…har givet Enhedslisten langt større troværdighed og gennemslagskraft, end vi nogensinde før har haft.”

Han understregede, at det kan være svært at blive ved med at opnå konkrete resultater: ”Der er stor risiko for, at finanslovsaftalen blev en enlig svale, og at regeringen fremover bøjer nakken for den ”økonomiske nødvendighed” og vælger at føre borgerlig politik sammen med de borgerlige med henvisning til, at Enhedslisten ikke vil være med til at gennemføre de ”nødvendige” reformer.”

Det skal dog ikke få os væk fra den ”resultatorienterede linje”. Per anbefalede, at Enhedslisten bliver ved med at fremlægge konkrete forslag til forbedringer, som Socialdemokraterne og SF burde kunne støtte, og som der er mulighed for at skabe støtte til i de folkelige bevægelser.

Konflikt med magthaverne
Derefter vendte han tilbage til behovet for at fremlægge ”…mere samlede forslag til, hvordan den økonomiske krise og miljøkrisen kan overvindes på en måde, hvor det bliver de rigeste, der betaler, og ikke ”almindelige” mennesker.”

Om den form for politisk alternativ til regeringens linje sagde han: ”Disse løsninger vil helt oplagt komme i konflikt med de økonomiske magthaveres interesser og vil kun kunne komme igennem i sammenhæng med markant ændrede styrkeforhold.”

Endelig påpegede han nødvendigheden af at gå til modoffensiv mod angrebene på demokratiske rettigheder.
På den baggrund opsummerede han Enhedslistens tre vigtigste roller således:
• Enhedslisten skal være resultatorienteret
• Enhedslisten skal fremlægge forslag til mere grundlæggende forandringer
• Enhedslisten skal være aggressiv kritiker af alt magtmisbrug og borgerlig politik – uanset hvem som udfører den

Sæt dagsordenen på arbejdspladserne
Efter en gennemgang af de store sager og forslag, der vil komme op i Folketinget i foråret, tilføjede han en ekstra opgave for Enhedslisten:

”En selvstændig opgave bliver at sprede optimisme og tro på, at det kan nytte at være aktiv. Derfor skal vi prioritere deltagelse i offentlige møder, i fagforeninger og andre steder højt. Det giver ikke kontakt til så mange, som optræden i medierne, men det er vigtigt, at vi møder de mennesker, som er med til at sætte dagsordenen på arbejdspladser, uddannelsessteder, i boligkvarterer – ja overalt hvor mennesker mødes – ansigt til ansigt.
Over 8.000 medlemmer er en fantastisk ressource. Ikke alle er aktive i Enhedslisten. Nogen er slet ikke politisk aktive i traditionel forstand. Men alle møder de mennesker hver dag, hvor de har mulighed for at indgå i politiske diskussioner. Derfor skal vi prioritere det højt, at medlemmerne – og alle andre der ønsker det – har nem adgang til Enhedslistens politiske svar på de aktuelle politiske spørgsmål.”

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com