Regeringen fjerner de værste af DF’s fingeraftryk, så udlændingepolitikken kan ”komme ind på midten”. Men en lang række diskriminerende regler får lov at fortsætte.

af Åge Skovrind

Regeringen er kommet med sit første lovudkast på udlændingeområdet – om familiesammenføring. Desuden har regeringen netop lavet en aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance om lempelse af reglerne for familiesammenføring med børn. Her er den vigtigste nyhed, at børn op til 8 år får mulighed for at blive sammenført med deres mor eller far i Danmark, også efter at far eller mor har boet 2 år i Danmark, uden at de danske myndigheder skal vurdere, om der er "mulighed for en vellykket integration”. Ændringen kommer efter en kraftig stigning i antallet af mindre børn, som får afslag eller udvises fra Danmark med denne begrundelse.

”Fast” bliver ”robust”
De nye regler er et skridt i retning af en mere human udlændingepolitik. Men det gennemgående er, at kun de mest ekstreme dele af VKO’s udlændingepolitik bliver ændret. Resten består, eftersom målet er at få udlændingepolitikken ”ind på midten af dansk politik”, som justitsminister Morten Bødskov plejer at sige. Eller med Helle Thornings ord: En robust og retfærdig udlændingepolitik.

Det tankevækkende er, at slår man op i en ordbog, bliver ”robust” til ”fast”, og ”retfærdig” til ”fair”. Og som bekendt var det Anders Fogh, som slog til lyd for en ”fast og fair” udlændingepolitik hver gang, han lavede endnu en stramning med Dansk Folkeparti.

Hvad angår familiesammenføringer for børn gælder som udgangspunkt stadig den regel, der blev indført i 2004 – med Socialdemokratiets støtte: at der højst må gå to år, fra en forælder er kommet til Danmark, til barnet søger om familiesammenføring. Nu bliver reglen ændret således, at den ikke rammer børn under seks år. Det vil i praksis sige, at familier skal nå at søge om familiesammenføring, før barnet fylder otte år. Gør de det, vil de nu som udgangspunkt få familiesammenføring.

Er barnet ældre, og hvis ansøgning ikke indsendes inden to år, vil barnet ikke få adgang til Danmark eller blive udvist med henvisning til, at der ikke er udsigt til vellykket integration. Mulighederne for dispensation er dog blevet bedre.

Ingen points – men tal dansk
Hvad angår familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle sendte regeringen den 10. januar udkast til lovforslag i høring, mens vi stadig venter på konkrete udspil vedrørende permanent opholdstilladelse, statsborgerskab, flygtninges rettigheder og stemmeret.

Med lovforslaget afskaffer regeringen kravet om, at den udenlandske ægtefælle i en sindrig kombination af erhvervserfaring, uddannelse og danskkundskaber skal optjene et antal point for at have lov at bo i Danmark med sin mand/kone. Til gengæld bliver det nu et krav, at man skal bestå en danskprøve.

Forslaget fastholder 24-årsreglen, dvs. begge ægtefæller skal være fyldt 24 år, men tilknytningen til Danmark skal nu kun være ”større” end til ægtefællens hjemland, mod tidligere ”væsentlig større” for at opnå opholdstilladelse. Dette tilknytningskrav gælder dog ikke, hvis man har været dansk statsborger i 26 år – nu er det 28 år.

Vi er altså meget langt fra tiden før VKO-regimet, hvor en voksen person med fast bopæl i Danmark havde en naturlig ret til at gifte sig med en udlænding – og bo sammen med hende/ham i Danmark.

Andre ændringer er:

  • Ansøgnings-gebyrerne afskaffes.
  • Indvandringsprøven afskaffes, dvs. kravet om en bestået særlig prøve i dansk sprog og samfundsforståelse, inden eller umiddelbart efter indrejse for ægtefællesammenførte.
  • Bankgarantien, som skal stilles af den herboende ægtefælle, nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nye danskprøver
Forslaget afskaffer indvandringsprøven. Men til gengæld indføres et krav om en danskprøve for familiesammenførte, som skal være bestået senest seks måneder efter, at man har fået et dansk personnummer.

Prøven skal være på et niveau, der i det nuværende system for dansk for udlændinge svarer til modultest på DU3 modul 1 eller DU2 modul 2. Det vil sige, at du skal kunne læse lette tekster og små bøger, besvare spørgsmål skriftligt, skrive en kort email og fortælle om for eksempel din familie eller din hverdag. Hvis man aflægger prøven inden 6 måneder, men ikke består, er der mulighed for at gå op igen inden for 3 måneder. Hvis man ikke består, mister man retten til at bo i Danmark med sin ægtefælle.

Hvis man består danskprøven, bliver bankgarantien nedsat med 20.000 kroner. Hvis man består endnu en danskprøve på højere niveau, nedsættes garantien yderligere 10.000 kroner.

Det er svært at forudse, hvor mange udenlandske ægtefæller, der ikke kan klare den første prøve og dermed mister opholdsgrundlaget. Tanja Rørdam Nielsen, som er faglig koordinator på integrationsområdet i Hillerød Kommune, mener at 10-20 procent af de nye familiesammenførte vil blive udvist igen, fordi de ikke kan klare kravene i den nye danskprøve.

”En stor gruppe er over et år om at nå dette niveau, selv om de får danskundervisning 15 timer om ugen. Det drejer sig om personer der kommer med et sprog, der ligger langt fra dansk, eksempelvis thailændere, samt folk der har rundet 50 år, når de kommer hertil. Selv om de har en god uddannelse, forringes indlæringsevnen med alderen,” skrev hun i et læserbrev i Information.

Ud fra egne erfaringer med danskundervisning af udlændinge vil jeg mene, at tallet er sat lidt højt. Men givet er det, at ikke alle vil kunne bestå prøven, og under alle omstændigheder diskriminerer forslaget åbenlyst folk med en svag uddannelsesbaggrund fra ikke-vestlige lande. Kravet om bankgaranti er selvfølgelig også diskriminerende, fordi det favoriserer folk med mange penge.


Unødvendigt

Dertil kommer, som Tanja Rørdam Nielsen skriver, ”at de kommende krav til at lære dansk, er fuldstændig unødvendige. Langt de fleste kan sagtens selv se nytten i at lære sproget i det land, de bor i.”

Foreningen Ægteskab uden Grænser er af samme opfattelse. I et særdeles grundigt høringssvar til regeringens lovudkast undrer foreningen sig over,

”at regeringen mener, at "stopprøver" er en velegnet eller nødvendig metode til at fremme indlæringen af dansk. En ny undersøgelse har lige vist, at de ægtefællesammenførte, der i 2002 blev omfattet af kravet om obligatorisk deltagelse i integrationsprogrammet og dets danskundervisning, ikke har klaret sig bedre i Danmark end de ægtefæller, der ikke var omfattet af kravet.

Og det tyder da for os at se på, at pres, tvang og trusler ikke fremmer ægtefællesammenførtes indlæring af dansk. Vores meget klare indtryk fra kontakten med vores medlemmer er da også, at det er et generelt og udbredt ønske fra både de udenlandske og de herboende ægtefæller, at den udenlandske ægtefælle hurtigst muligt skal lære at tale dansk på et rimeligt niveau. Blandt andet fordi dette har stor betydning for chancerne på det danske arbejdsmarked og dermed for familiens økonomi.

Så vi mener ærlig talt, at det er en ret åben dør, som regeringen løber ind med den nye "stopprøve". Og vi mener også, at der med prøven sendes et negativt signal om mistillid til de ægtefæller, der flytter hertil.”

Enestående Danmark
Med regeringens forslag til nye regler for familiesammenføring bliver der løsnet lidt op for den uendelige række af stramninger på udlændingeområdet, som er gennemført under ti års VKO-regime. Men der er endnu lang vej, før der er ryddet helt op.

Det beskrives så udmærket af Ægteskab Uden Grænser således:

 "Så vidt vi ved er der:
• Ingen andre vestlige lande end Danmark, der har en aldersgrænse på 24 år for ægtefælle-sammenføring
• Ingen andre vestlige lande end Danmark, der stiller et tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring
• Ingen andre vestlige lande end Danmark, der har udformet et "pointsystem" til nyttevurdering af deres egne statsborgeres ægtefæller
• Ingen andre vestlige lande end Danmark, der kræver deponering af et større beløb i banken som betingelse for ægtefællesammenføring
• Ingen andre vestlige lande end Danmark, der har en generel formodningsregel, som betyder, at ægteskaber mellem nærtbeslægtede, selvom de er fuldt lovlige, som udgangspunkt stem-ples som "tvangsægteskaber"
• Ingen andre vestlige lande end Danmark, der går så langt som 3 år tilbage i tiden, når de skal vurdere, om en borger er i stand til at forsørge sig selv og sin ægtefælle
• Ingen andre vestlige lande end Danmark, der kræver, at en udlænding skal have haft permanent opholdstilladelse i mindst 3 år, før ægtefællesammenføring kan komme på tale, og som desuden vanskeliggør adgangen til permanent opholdstilladelse ved at stille krav om et vist antal års fuldtidsbeskæftigelse som betingelse for at opnå sådan"

”Hvis dansk udlændingepolitik skal normaliseres til vestlig standard og dermed føres ind på midten i en bredere international betydning, må der nødvendigvis gøres op med alle de ovennævnte særheder i den danske lovgivning. Og det sker desværre ikke med dette lovforslag,” skriver foreningen.

Regeringens lovudkast

Ægteskab Uden grænsers høringssvar

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com