RiMaflow befinder sig i det hensygnende industribælte rundt om Milano i Trezzano sul Naviglio. “Ri” (re-) - fordi det var arbejderne på den tidligere metalfabrik Maflow, der genstartede fabrikken, efter dens sidste ejer, Boryszew SA, udflyttede sine aktiviteter i 2012.

af Nadia De Mond

Historie

Maflow, et firma med 330 medarbejdere, der lavede bildele, røg ud i en krise på grund af en konkurs affødt af svindel i firmaets industrigruppe – ikke på grund af mangel på ordrer eller arbejde, særlig BMW lagde mange ordrer hos firmaet (note 1). På trods af en arbejdskamp med fagforeningerne, der varede i to år, mente man, at den eneste alternative “løsning” i stedet for at lukke fabrikken var at sælge med rabat til en ny ejer, Boryszew SA, som lovede regeringen umiddelbart at ansætte 80 arbejdere ved at love en total genstart, der gradvist ville skabe jobs til de resterende 250 arbejdere. Men efter to år, som var deadline for at overholde aftalerne i henhold virksomhedsloven vedtaget af Prodi-regeringen i 1999, begyndte man at flytte produktionen til Polen.

 

Så besluttede en lille gruppe af de ansatte sig for, at de ikke passivt ville acceptere at blive kastet ud i arbejdsløshed. De overtog, hvad der var tilbage i virksomheden – værkstederne – for at starte ny produktion under selvforvaltning, i harmoni med befolkningens behov i området. Denne gruppe besatte fabrikken og startede et kooperativ.

 

Ved at følge eksemplet fra de netværk af genbesatte fabrikker i Argentina, som RiMaflow har samarbejdet med siden, har arbejderne gradvist udviklet forskellige produkter og services, særligt inden for økologi og genanvendelse, som har kunnet generere indtægter og skabe nye jobs i forladte værksteder. Fra loppemarkeder til reparation af elektronisk udstyr, fra den populære drikkedunk til cykelreparationer, fra produktionen af “Rimoncello”-likøren med citroner fra det italienske indvandrer-solidaritetsprojekt SOS Rosarno til promovering af kultur inden for alles rækkevidde baseret på “åben fabrik”-modellen.

 

Denne politik med at åbne området, gratis brug af området for foreninger, områdefestivaler og fagforeningsaktiviteter, plads til teaterforestillinger og koncerter, informations- og debataftener, modtagelse af flygtninge, forbindelser til bønderne i den beskyttede landbrugspark syd for Milano, til kritiske forbrugergrupper, samarbejde med Caritas osv., har indtil videre gjort det muligt at modstå angreb fra myndighederne og forhindret ejerne, UniCredit Bank, i at overtage bygningerne.

 

Opbygningen af et alternativ

Fra begyndelsen har dette ekstraordinære eksempel på arbejderes selvorganisering fundet sted i en kontekst af antikapitalistisk og økologisk kamp baseret på helt konkrete behov for at forsvare beskæftigelsen og skabe et indkomstgrundlag for de fyrede arbejdere. Dette blev opsummeret i de slogans, der hænger ved indgangen til fabrikken: Genbrug, genanvendelse og generhvervelse, indkomst, gældsoprør og revolution  [note 2]

 

Det handler om den private ejendomsret, fabriksejernes ønske om en produktion for profit, og ikke for sociale behov eller hensyn til miljøet. Det er en åben udfordring ikke bare af de tidligere ejere og bankerne, men for systemet som sådan. Ved at demonstrere i praksis, at det er de arbejdere, der har arbejdet på fabrikken i 20 år, som ved, hvordan man kan gøre det bedre både for dem selv og for det omgivende samfund. På samme tid er det et eksempel for arbejdere på en række andre lukningstruede virksomheder og for deres fagforeninger, som opgav at kæmpe, så snart nye ejere viste sig, alene ud fra en forestilling om forhandlinger om antallet af genansættelser.

 

Den grundlæggende ide er at udbrede det koncept, at arbejderkamp og fagforeningskamp ikke bare er at defensiv kamp imod chefer for kriseramte virksomheder. Kampen kan også være positiv og bygge bastioner af modstand og på samme tid skabe små lommer af alternative samfund og økonomier, som bygger på solidaritet og arbejdernes kreativitet i samarbejde med lokalsamfundet og sociopolitiske netværk.

 

I denne forstand står RiMaflow i centrum af Fuorimercato (udenfor markedet) – et netværk af producenter af fødevarer og andre produkter. Disse producenter går imod produktivitetens logik, de massive ødelæggelser af miljøet og udnyttelsen af arbejdskraften, såvel indvandrere som italienere. Denne forbindelse til bæredygtige landbrug og kritiske forbrugergrupper, som forsvarer ideen om selvforsyning, har bragt RiMaflow tættere på den brasilianske Bevægelse af Jordløse (MST), hvis slogan ”besæt, stå imod og producer” man deler. Man er også tæt forbundet med landarbejdernes fagforening (SOC), som er en del af den andalusiske faglige landsorganisation (SAT) såvel som det aktive internationale bondenetværk Via Campesina, som også MST og SAT er en del af.

 

Denne særlige kampform med fabriksbesættelser og selvorganisering har  fra starten skabt nære forbindelser til andre selvorganiserede virksomheder i Europa såvel som i Latinamerika og resten af verden. Det har ført til skabelsen af et internationalt netværk af genstartede virksomheder, hvis næste møde vil finde sted netop på RiMaflow i foråret 2019.

 

RiMaflows har udvidet sine aktiviteter. Lidt efter lidt har en gruppe af håndværkere (ofte arbejdere, der har mistet deres jobs eller selvstændige, der er blevet ramt af krisen) fundet sig til rette i de forladte områder, imens man i værksted C er begyndt at eksperimentere med genbrug af tapet og med prototypen af en maskine, der adskiller plastik fra papir (som RiMaflow håber også at komme til at producere).

I rammen omkring de omkring 20 personer i kooperativet og de håndværkere, som også har organiseret sig, er der nu mere end 100 mennesker, der har fundet job og indtægt indenfor RiMaflow.

 

Modstandere

Den centrale pointe er, at forladte steder og ejendom, offentlige eller privatejede, kan blive omskabt til fællesejendom og brugt af befolkningen i arbejder- og brugerfællesskaber. Dette spørgsmål bliver naturligvis udfordret, ikke bare af højrefløjen, men også af centrum-venstre. Især har det Demokratiske Parti (PD, ex PCI), der har flertal i Trezzano sul Naviglio-kommunen, modsat sig RiMaflows økonomiske aktiviteter ved at påtale tekniske og administrative fejl. Dermed blev man tvunget til at flytte loppemarkedet ud af fabrikkens område og begrænse større kulturelle aktiviteter, selvom kooperativet har ønsket at opfylde krav til f.eks. sikkerhed og gjort en markante økonomisk indsats.

 

Uanset hvad, foregår der stadig forhandlinger med ejeren, UniCredit, til hvem man har stillet en række forslag til brug og bevarelse af bygningen. Det har de gjort i årevis, uden at man er nået til en konklusion.

 

Overlevelse for kooperativet og for det kæmpende netværk er en stadig balanceøvelse,

 

Foragtelige angreb

I slutningen af juli 2018 ankom politiet til fabrikken med en ordre om at blokere computere og bankkonti, om øjeblikkeligt at lukke værksted C, imens lederen af kooperativet, vores kammerat Massimo Lettieri, blev arresteret i sine forældres hus i Calabrien i det sydlige Italien, hvor han var på ferie. Han blev arresteret på den absurde anklage, at han skulle stå bag trafficking og have kriminelle forbindelser til mafiaen. Siden da har vores kammerat siddet fængslet og kooperativet kæmpet for at overleve.

 

Den retslige undersøgelse omfatter omkring 10 virksomheder, der mistænkes for ulovlige affaldstransporter, som Rimaflow uretfærdigt er blevet sat i forbindelse med. Retssagen, som endnu ikke er begyndt, vil sandsynligvis vare adskillige måneder, og den tid forbliver vor kammerat Massimo fængslet, imens kooperativets arbejde stort set er sat i stå.

 

Denne situation er totalt unfair og ubærlig. En stor solidaritetskampagne er sat i værk for at mobilisere alle de mennesker, grupper og foreninger, der har haft mulighed for at tage del i denne unikke erfaring, både lokalt og internationalt. Vi har brug for al den støtte, vi kan få, til at klare de store udgifter til forsvaret og til at fylde hullet i kooperativets fastfrosne konti.

 

Et større møde fandt sted i weekenden den 15-16. september inde på fabrikken. Her var en række bevægelser fra socialcentre til Caritas, kritiske forbrugergrupper og fagforeninger til stede for at vise deres politiske og økonomiske støtte til RiMaflows sag. Der er blevet udsendt en international appel, som allerede har samlet en lang række underskrifter fra repræsentanter fra bevægelser, intellektuelle og kunstnere [note 3]. En masse solidaritetsinitiativer vil i de kommende uger finde sted i hele Italien fra nord til syd.

 

Dette er en kamp, der berører os alle.

 

RiMaflow vil leve! For øjeblikkelig løsladelse af Massimo Lettieri!

 

Milano, 19. september 2018

 

Noter:

1. Maflow, som producerer bildele for nogle af de store mærker (BMW, Fiat, Peugeot, Scania, Volkswagen og Volvo), blev startet i 1973 i Milano under navnet Murray, og derefter omdøbt til Manuli bildele SpA. Firmaet blev solgt til en kapitalfond i 2004 for 140 millioner euro. Gælden i kapitalfonden blev overført til Maflow, hvilket førte til dennes insolvens i 2007 og efterfølgende konkurs. Efterfølgende blev Maflows værdier solgt for 8,1 millioner euro til den polske investorgruppe Boryszew SA, som overtog firmaets fabrikker i Italien (Ascoli og Trezzano sul Naviglio) men først og fremmest i Polen (tre fabrikker), Frankrig, Spanien, Brasilien, Mexico, Kina og Indien, såvel som firmaets patenter. Det polske firma Boruszew var blevet privatiseret i 1992. Siden havde det udviklet sig til en af de helt store finansielle grupper i Polen, Boryszew SA, hvis hovedinvestor, Roman Karkosik, er et af de rigeste mennesker i Polen og har haft 64,31 procent af aktierne siden 1999. Karkosik har bygget sin formue på at opkøbe konkursramte virksomheder for ingenting og sælge dem til høje priser (enten hele eller i bidder). Siden 2005 har han også opkøbt aktier fra andre finansielle grupper og integreret dem i Boryszew SA (den polske ikke jernbaserede metalvirksomhed Impexmetal i 2005, Maflow i 2010, de tyske virksomheder AKT, Theysohn og Wedo i 2011 og YMOS i 2012). I 2017 nåede Boryszew SAs nettooverskud 47,54 millioner euro, og i første kvartal af 2018 12 millioner euro. 60 procent af omsætningen generes uden for Polen. Roman Karkosik er netop blevet dømt i Polen for aktiemanipulation (“skatteoptimering” ifølge den anklagede), men retten fritog ham fra straf (kilde Gazeta Wyborcza, 13. september 2018).

 

2. RiMaflow – “ri” for rinascita (genfødsel), riuso (genanvendelse), riciclo (genbrug), riappropriazione (generhvervelse), reddito (indkomst), rivolta (revolte), rivoluzione (revolution).

 

3, Se http://www.internationalviewpoint.org/spip.php?article5692

 

Nadia De Mond er en italiensk-belgisk marxist og feminist, der er aktivist i “Non Una di Meno”-bevægelsen (“ikke een mindre”(, som kæmper for kvinders ret til fri abort i Italien.  Hun er medlem af Communia-netværket i Italien og af Fjerde Internationale.

 

Oversat fra International Viewpoint af Torben Agersnap

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com