Det svenske Socialdemokratis karakter af folkebevægelse falmer med valget af Lena Rådstrøm Baastad som ny partisekretær.

af Kjell Östberg

Valget af Lena Rådström Baastad som ny partisekretær [den 27. agust 2016, o.a.] er en tragisk bekræftelse af den socialdemokratiske ledelses beslutsomhed om at aflive partiets karakter af folkebevægelse. En af Stefan Löfvens [den socialdemokratiske statsminister, o.a.] få egne bidrag til Socialdemokratiets tankeudvikling var at omdøbe et program om øget beskæftigelse til ”Forretningsplan for Sverige”. Op til sidste valg var budskabet, at partiet skulle indføre nye rekrutteringsprocesser. ”For at få en bedre blanding af forskellige kompetencer indfører vi kompetenceprofiler for vores kandidater,” erklærede Löfven.

Ingen besværlige folkebevægelsestraditioner eller forældede diskussioner om politiske alternativer skulle længere hindre marchen mod fremtiden. Og som valggeneral udså han Jan Larsson, der som sin fremmeste merit til posten fremhævede ”årene som managementkonsulent i det amerikanske konsulentfirma McKinsey & Co”. [Firmaet der gav Bjarne Corydon en chefstilling efter veludført arbejde som Thornings finansminister, bl.a. med salget af DONG til Goldman Sachs. McKinsey & Co har også for nyligt stået fadder til en rapport, der anbefaler at gennemprivatisere energi- og vandforsyningen i Danmark; o.a.].

Det føles derfor naturligt, at den nye partisekretær hentes fra konsulentfirmaet Gaia Leadership, hvis grundlæggende credo er, at en ”organisations evne til at konkurrere og skabe værdi afgøres af dens evne til at skabe ledere”. Centralt i den filosofi, som Lena Baastad repræsenterer der er, at medarbejderne (i dette tilfælde partimedlemmerne?) gøres til ”offensive leverandører”, som ”skaber en kunde- og resultatorienteret kultur såvel indadtil i egen organisation som udadtil i samspillet med kunder og interessenter” [vælgere og økonomiske støtter? o.a.].

Udviklingen afspejler en generel tendens i partiernes udvikling overalt i verden. De politiske partier bliver i stadig stigende grad eliteorganisationer, der vokser sammen med andre samfundsmæssige magtorganer. Organisatorisk er partierne blevet stadigt mere uafhængige af deres medlemmer og de bevægelser, som de stammer fra, økonomisk gennem en kraftigt forøget partistøtte. De er samtidigt blevet stadig mere markedsorienterede, med henblik på at tilpasse deres budskaber til efterspørgslen.

Udviklingen i medieverdenen har givet partierne mere effektive midler til at nå direkte ud til vælgerne. Spindoktorer og PR-konsulenter har erstattet rådslagninger og medlemmernes meninger. Gennem Tony Blairs Peter Mandelson gjorde tendensen også sin entré inden for Socialdemokratiet. Göran Perssons og andres afhopninger til velbetalte konsulentjob viser, hvor hurtig dette slog igennem i Sverige. Lena Baastad gik fra at være byrådsmedlem til at blive partner i Gaia Leadership.

Reaktionerne fra de socialdemokratiske græsrødder er da heller ikke udeblevet. Til den sidste partikongres var der i hundredvis af udtalelser, som i skarpe vendinger protesterede mod udviklingen: Demokratiet forarmes. Bureaukrati og lobbyister får stadig større indflydelse på politikken. Politikudviklingen skal ske i folkebevægelsen og ikke i vore ministerier. Fortællingen om socialdemokraterne må ikke blive til fortællingen om lederne.

Ud af denne uro kom der også konkrete forslag: Øgede muligheder for medlemmer til at fremføre deres synspunkter. Urafstemninger. En åben valgprocedure. Direkte valg af partiets ordførere. Men partiledelsens svar var kemisk renset fra enhver refleksion over de grundlæggende problemer, som forslagene pegede på. Nogle bindende beslutninger ville man ikke se, endsige stemme om. Påstanden om at den demokratiske proces internt i partiet skulle være lukket ”er ganske enkelt ikke sand,” hævde man harmfuldt. I stedet tilbød Löfven, igen med et udtryk hentet fra forretningsverdenen, at give et ”håndslag på et fremtidsparti”.

Nu ved vi, hvad dette håndslag er værd. Den efter partiformandens vigtigste post inden for partiet er blevet besat via en proces, der har været mere ugennemskuelig end nogensinde. Nogle managementfloskler fra Gaia Leadership er alt, som står tilbage.
 

Kommentaren blev bragt i den svenske ugeavis Internationalen og er oversat af Peter Kragelund.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com