I weekenden den 1-3. april afholdt Socialistisk Ungdomsfront (SUF) sit ordinære landsmøde. Som noget nyt skulle man vedtage 3 emnepolitiske udtalelser. Papirerne skal være gældende for hele SUFs politik indenfor et givent område, som supplement til det faste minimumsprogram.

af Jonathan Simmel

De 3 emnepolitiske udtalelser handlede om SUFs forhold til arbejdsmarkedspolitik (under overskriften ”arbejderkamp”), fagbevægelsens udfordringer og international strategi.

Bagudrettet havde der været en længere proces med at få de 3 papirer udarbejdet, og de relevante emnegrupper mm. havde været inddraget, hvilket også betød at antallet af ændringsforslag var meget begrænsede.

Et par hovedpointer for de 3 papirer:

International strategi:
Hvordan kapitalen fungerer internationalt, med konsekvenser for arbejderklassen både i udlandet, men også herhjemme. Derfor var der også et stigende behov for international organisering. Derfor går SUF nu også ind for en international organisering af brede antikapitalistiske partier og organisationer.
Helt konkret vil SUF søge om optagelse i samarbejdet ”European Network of Democratic Young Left” (Endyl), som tidligere har været med dansk deltagelse af SFU, men netop er genstartet med en række mere progressive organisationer.

Arbejdsmarked:
Denne udtalelse blev skrevet i lyset af Peter Nielsens omdiskuterede indlæg i Enhedslistens medlemsblad (R+G), og bar derved tydeligt behov for at slå fast, at Danmark er et klassedelt samfund, hvor der stadigvæk er stort behov for at styrke og videreføre klassekampen. På samme tid slår den fast, at klassekampen i Danmark er styrket, ikke på baggrund af at lønmodtagerne er bedre organiseret, eller har rejst sig til kamp. Men ud fra, at angrebene fra kapitalen er blev hårdere og sker oftere. Ligeledes tager den hånd om problematikken omkring udenlandsk arbejdskraft, kønsopdelt arbejdsmarkedet, og slår fast, at arbejderklassens frigørelse er arbejderklassens eget værk, som vi står last og brat med.

Alle 3 udtalelser blev vedtaget og danner som de 3 første emnepolitiske udtalelser præcedens for det videre arbejde med holdningen til klima, feminisme, uddannelsespolitik mm.

Landsmødets dagorden blev forskudt af, at der efter deadline for forslag var udbrudt en angrebskrig mod Libyen, som SUFs ledelse allerede på førstedagen havde taget klart afstand fra, men som var af så afgørende betydning, at der var et behov for at tage debatten på landsmødet. Derfor blev punktet sat på søndag morgen, med forslag fra ledelsen omkring afstandstagen. Efterfølgende indkom et forslag om, at det var korrekt at gå med i den militære aktion (et forslag som på selve stormødet blev trukket til fordel for: ”det var korrekt i starten – nu skal vi ud”, meget lig Enhedslistens netop meddelte politik).

Derved var banen også kridtet op til et ideologisk slagsmål omkring militære konflikter og strategisk samarbejde med imperialistiske magter.

Den halvanden time lange debat (var ikke tid til mere) var i høj grad mærke af de klassiske argumenter for og imod krigen, som har været udtrykt flere steder på nettet, i medierne og internt i såvel Ehedslisten som SUF, og jeg ser derfor intet behov for at gentage dem. Eneste store forskel var dog, at oprøret ikke blev set som et troværdigt alternativ, hvilket blev en afgørende faktor, da begge forslag sluttede med opbakning til det folkelige oprører i Libyen.

Afstemningen endte desværre helt uden konklusion, hvilket også gør det svært for den nye ledelse at skulle fastlægge organisationens holdning. I første afstemningsrunde vandt forslaget om, at det var rigtigt at gå med i starten snævert. Men da den endelige afstemning kom, kunne forslaget ikke samle opbakning. Stormødet endte derfor ikke med en konklusionen på spørgsmålet, og den gamle ledelses udtalelse omkring afstandstagen står ved magt.
 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com