Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, vil blive husket som den skruppelløse politiker, der gav Itamar Ben-Gvir [minister for national sikkerhed, o.a.] grønt lys til at antænde en ild, der vil opsluge Palæstina og medføre død og ødelæggelse i en endnu uset målestok.

Takket være Netanyahu har Ben-Gvir opnået autoritet og myndighed over alle de israelske organer, der har med det palæstinensiske folk at gøre. Nu ser det ud til, at Netanyahu og Ben-Gvir får at se, præcis hvad der sker, når man trænger palæstinenserne op i et hjørne. Det eneste, vi har til gode at få svaret på, er, hvordan Ben-Gvir, der nu står i spidsen for hele Israels interne forsvarsapparat, vil håndtere det, der kan blive det største palæstinensiske oprør nogensinde.

Ben-Gvir er kendt for at være både en kujon, en galning og en opportunistisk, racistisk bandit og har aldrig nogensinde ledet, endsige haft kommando over bare en lille kiosk. En artikel i The New Yorker beskriver ham som en aktivist, god til at hverve tilhængere og endda en rollemodel for den hadefulde racistiske bevægelse, han endelig blev udset til at stå i spidsen for.

Palæstinensiske fanger – en krudttønde
En sag, der går til hjertet på enhver palæstinenser, er skæbnen for de tusinder af fængslede palæstinensere, der lider i de israelske fængsler. Israel har 26 forskellige enheder til brug for forhør, tilbageholdelse og indespærring af palæstinensere.

Addameer, en palæstinensisk organisation for støtte til fængslede og menneskerettigheder, har udarbejdet et landkort, der oplister dem alle, viser deres placering og viden om andre detaljer, der er opnået over årene.

Som minister for national sikkerhed har Ben-Gvir fuldstændig kontrol over de enheder, der styrer de palæstinensiske fængsler, og dermed kontrol over selv de mindste aspekter af livet blandt de mennesker, han jævnt hen omtaler som terrorister – men som ret beset juridisk er politiske fanger.

For at demonstrere med hvilken jernnæve, han vil behandle ”terrorister” indenfor sit embedsområde, har Ben-Gvir annonceret lukning af bagerier, der leverer brød til palæstinensiske fanger. Han fulgte meddelelsen op med at proklamere, at for fremtiden får fængslede kun lov at tage brusebad i 4 minutter, hvorefter de israelske myndigheder vil slukke for vandet.

Det varede ikke længe, før der kom svar fra de palæstinensiske fanger. I et brev offentliggjort på hebraisk, erklærede de en ”opstand” mod Ben-Gvir, hvilket – at dømme efter tidligere begivenheder – kan antænde hele Palæstina.

Fangernes brev, som er adresseret til den israelske journalist Elior Levi, var skrevet af Den Palæstinensiske Fangebevægelse. I brevet annoncerer de starten på et oprør som svar på Ben-Gvirs barske forholdsregler. De erklærede også en total sultestrejke i begyndelsen af den hellige muslimske måned, ramadanen.

Ben-Gvirs grusomheder, står der i brevet, vil ikke bare føre til et oprør indenfor fængselsmurene, men også true med at sætte ild til hele Palæstina. Historien har vist, at der ikke er tale om en tom trussel, men om en reel advarsel. Det er ramadan lige om lidt, og det er et tidspunkt, hvor spændinger mellem palæstinensere og israelere allerede er på et højt niveau – især omkring Jerusalem.

Ben-Gvirs undertrykkelse rammer også de palæstinensiske kvarterer i Jerusalem og har presset den omstridte bys palæstinensiske ledelse til at erklære generalstrejke og føre kampagne for civil ulydighed. Resultatet er veje spærret med brændende bildæk og et politi i Jerusalem, der laver raids mod kvarterer, arresterer palæstinensere og nogle gange river deres familiemedlemmers huse ned.

Ramadan og påske
Ramadanen er en hellig muslimsk måned, baseret på månekalenderen, og den falder derfor på et forskelligt tidspunkt hvert år. I år forventes den at vare fra omkring den 22. marts til den 21. april. Den jødiske påskefest bygger også på månekalenderen og falder i år fra den 5. til den 13. april – det vil sige lige midt i ramadanen. Normalt ville det ikke betyde noget, men i Palæstina er det i år en tidsindstillet bombe.

I ramadanen er bøn og gudstjeneste vigtig. Normalt vil de israelske myndigheder slække lidt på restriktionerne for palæstinensere, der ønsker at rejse til Jerusalem for at bede ved Al-Aqsa moskéen, muslimernes tredje helligste sted. Millioner af palæstinensere vover sig forbi checkpoints og andet for at bede ved Al-Aqsa i løbet af ramadanen – især om fredagen. Men i de seneste år, endnu før Ben-Gvir kom til magten, er spændingerne øget i takt med, at jødiske ekstremister, dækket af tungt bevæbnede israelske styrker, er trådt ind i det fredhellige sted og i Al-Aqsa, og ind imellem har tilsvinet det hellige sted. Det har næsten altid ført til sammenstød med palæstinensere, der vil forsvare deres hellige sted.

Under af de jødiske helligdage indfører de samme israelske myndigheder et næsten totalt adgangsforbud for palæstinensere- Vestbreddens ghettoer er låst ude og checkpoints er lukkede.

I løbet af denne utroligt følsomme tid, hvor de vigtigste jødiske helligdage falder sammen med de vigtigste muslimske, kunne man håbe på en fornuftig jødisk leder eller måske snarere en leder, som har fornemmelse for alle involveredes behov. Ben-Gvir, der styrer disse komplicerede og potentielt sprængfarlige arrangementer, er det med garanti ikke. Alligevel har Netanyahu sat ham på lederposten.

Så hvad er odds for, at alt sprænger i luften med hidtil uset kraft? Temmelig høje. Tag spørgsmålet om de fængslede, læg Jerusalem til, et lukket checkpoint, tilsæt jødiske feriedage og ramadan. Og tilsæt så en racistisk galning, der ophidses ved at se palæstinensisk blod, til at styre alt dette – og hvad kan man forvente?

Endnu en Intifada
I årevis har man spekuleret på, om, en ny intifada vil bryde ud. Og der har bestemt været et oprør på lavt blus i gang hele tiden. Men – de førnævnte elementer taget i betragtning – kan et massivt oprør ventes snart.

Ansvarsbevidste mennesker i hele verden bør gøre sig parate til at kaste deres støtte ind bag det palæstinensiske folk på hidtil usete måder. Det er ikke længere nok at gå på gaden og demonstrere. Folk må presse deres lokale og nationale magthavere, pressen og erhvervslivet til aktivt at støtte den palæstinensiske kamp.

Denne ustabile situation venter kun på at ryge i luften, så der er ingen grund til at vente. Det giver mening indtrængende at kræve sikkerhed og tryghed for det palæstinensiske folk. Vi må gøre det klart i alle de sammenhænge, vi lever og arbejder i, at det må være slut med Ikke at regne palæstinensiske liv for noget. Israel – og en hvilken som helst regering, der støtter landet eller handler med det – må holdes ansvarlige.

Det internationale samfund må sanktionere Israel og stille landet til regnskab for hvert et hår, der krummes på et palæstinensisk barn. Det er nu, det gælder, for Netanyahu og Ben-Gvir vil nyde at se Palæstina gå op i flammer.

1. marts 2023

Oversat fra Green Left af Anne Haarløv