Nødhjælpspakker er blevet fordelt til 1800 familier i 9 byer af Labour Relief Campaign. Initiativet blev startet med det formål at hjælpe arbejderfamilier, som er blevet ramt af konsekvenserne af corona-nedlukningen.

af Labour Relief Campaign

Læsetid: 2 minutter

Aktivister fra politiske og sociale bevægelser i Pakistan, fagforeninger og studerende er frivillige for Labour Relief Campaign (LRC). Nødhjælpen er finansieret af sympatisører til det fælles venstrefløjsprojekt. Kampagnens oprindelige mål var at sikre nødhjælp til 500 arbejderfamilier, men da støtte og hjælp strømmede til fra ind- og udland, er omfang og rækkevidde blevet udvidet. Udvælgelsen af trængende familier til hjælpepakker tager lokale fagforeninger sig af, og hjælpepakkerne bliver så pakket og afleveret af frivillige. Da nedlukningen har ramt mange arbejderfamilier, sigter kampagnen mod at udvide dens rækkevidde yderligere.

 

LRC opstod efter det dødbringende jordskælv i oktober 2005 i Pakistan. Vores politiske aktivister fyldte lastbiler med nødhjælp og nødvendigt udstyr og sendte det til de områder, som var hårdest ramt af jordskælvet.

 

Der blev også etableret nødlejre til jordskælvets ofre. På samme måde fortsatte nødhjælpskampagnen i forbindelse med de ødelæggende oversvømmelser i 2010 og 2012 i Pakistan. Kampagnen har ikke et permanent sekretariat eller nogen ansatte. Alle aktiviteter bliver udført af frivillige med hjælp og støtte fra progressive sociale og politiske bevægelser.

 

Dette års kampagne blev startet på initiativ af Haqooq-e-Khalq bevægelsen med hjælp fra den Progressive Studenterbevægelse, Progressive Akademikeres Kollektiv, Labour Education Foundation, Folio Books, Aurat March, Progressive Labor Foundation og Pakistan Kissan Rabta Commitee.

 

Læs også: Støt vores pakistanske kammerater

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com