Industriens overenskomst, som dækker 230.000 lønmodtagere, er den største overenskomst på det private arbejdsmarked og den første, som forhandles på plads. Den lægger rammerne for de andre overenskomster på det private arbejdsmarked.

Gitte Redder fra A4 har kaldt forhandlingerne “en halvkedelig slentretur i Kongens Have”. Nogle af nedenstående udfordringer kan måske nok rokke ved denne forudsigelse.

Arbejdstid, livsfaser, familieliv m.m.

En interessant udvikling op til OK25 har været, at der fra medlemmerne denne gang er kommet væsentligt flere krav, der omhandler arbejdstiden. Det har skiftende karakter med alt fra nedsat arbejdstid til flere børneomsorgsdage.

På samme tid har flere politiske partier (SF, konservative m.fl.) været ude med udspil om familieliv og bedre vilkår for børnefamilier. Dette har medført et ramaskrig, særligt blandt arbejdsgivere, som frygter, at politikere kunne finde på at blande sig med frihedsrettigheder eller økonomi. Men dagsorden er sat, og det skal forhandlingerne svare på.

Men det kun to år efter, at regeringen fjernede Store Bededag for at sikre mere arbejde, så dagsordenen matcher ikke helt. Man vil derfor formentlig forsøge at finde en snæver løsning, som ikke generelt giver mere frihed, men som kan imødekomme enkelte grupper.

EU-dom om deltidsansatte

En kæmpe bombe under arbejdsmarkedet, som stort set ikke har været ude i offentligheden, er to EU-afgørelser om deltidsansatte. Her fastslår EU-Domstolen, at der er tale om negativ forskelsbehandling (og brud på ligebehandling!), når deltidsansatte ikke modtager overarbejdsbetaling, det vil sige at deltidsansatte skal modtage overarbejdsbetaling, så snart de arbejder ud over deres ansættelsesgrad (se fx her).

Særligt i kvindefag og blandt offentligt ansatte vil det kunne få stor betydning. Et meget vigtigt spørgsmål er, om der kan rejses krav med tilbagevirkende kraft. Under alle omstændigheder er der tale om titusindvis af lønsager og millioner af lønkroner.

I den private industri er der ikke så mange deltidsansatte, så her kan ”problemet” måske løses med en aftale om overarbejdsbetaling, også for deltidsansatte. På andre områder vil det imidlertid være meget mere eksplosivt.

50 %-reglen og HK’s overenskomster

Selvom HK’s krav ofte er mindre i fokus end industri- og bygningsarbejdere, så er det en af de absolut største grupper i forhandlingerne. Her fylder særligt 50 %-reglen. Den betyder, at mindst halvdelen af medarbejderne inden for HK’s område i en virksomhed skal være medlem af HK for at have ret til en overenskomst. I en tid med faldende organiseringsgrad – og på en række områder langt under 50 – er det en kæmpe hæmsko for, at HK overhovedet kan få overenskomstdækning.

For HK er det en yderligere udfordring, at nye domme har fastslået, at de eventuelle goder, som medarbejderne opnår ved at få overenskomst, kan modregnes i medarbejdernes eksisterende løn. Det gør det kun endnu sværere at samle medarbejderne om medlemskab og krav om overenskomst, hvis de bare modregnes og ikke kan se en direkte økonomisk fordel ved at melde sig ind i fagforeningen.

Medlemsfordele og fonde

En anden stor debat i dele af fagbevægelsens bagland har været kravet om “medlemsrettede goder” – især ideen med centrale indbetalinger til en fond, som der betales til for alle medarbejdere, og hvorfra der herefter udbetales goder til organiserede medarbejdere.

Ideen er dødfødt blandt topforhandlerne. Det har industrien gjort helt klart. Men spørgsmålet er alligevel, om denne bevægelse blandt medlemmerne faktisk har gjort et indtryk. Tør fagtoppen ignorere det fuldstændigt? Eller kommer der en lille flig af en åbning på spørgsmålet?

Ekstraordinære lønstigninger i det offentlige

Det var et nybrud i overenskomstforhandlinger, da man på det offentlige område i 2024 indgik en trepartsaftale med ekstraordinære lønstigninger til visse faggrupper.

Nu melder sig en ny udfordring: En række af disse faggrupper har jo også privatansatte i sammenlignelige stillinger. Men på det private område sætter industriens aftale en økonomisk ramme, som alle forhandlinger herefter er underlagt. Spekulationerne går på 2-årige overenskomstperioder med lønstigninger på 7 %, eller 3-årige med 10 % (hvor der selvfølgelig er råd til meget mere! – Se Enhedslistens pjece Der er råd). Med den ramme vil en række faggrupper på det private område lande på et lønniveau, som ikke matcher deres kolleger på det offentlige område. Det gælder for eksempel SOSU’er, sygeplejersker og pædagoger. Det skaber et kæmpe pres på disse forbund, hvor medlemmerne har forventninger til større lønstigninger.

Hvorvidt OK25 bliver en “halvkedelig slentretur i Kongens Have” – det vil blandt andet afhænge af, hvad der sker med ovenstående udfordringer. Og  dertil kommer selvfølgelig alle de andre større og mere kendte spørgsmål, der forhandles. Læs evt. mere her.