Et flertal af bolivianerne stemte ja til en ny grundlov, som giver staten mere kontrol med landets ressourcer og flere rettigheder til de indfødte folk.

af Åge Skovrind

Bolivias venstreorienterede præsident Evo Morales har igen vundet en styrkeprøve med oppositionen. Den 25. januar stemte 61,43 procent af vælgerne ja til en ny grundlov, som i løbet af det seneste år har været omdrejningspunkt for en bitter konflikt i det sydamerikanske land.

Som det er sket gennem hele Bolivias historie, er den nationale politik blevet afgjort af befolkningen i Andesbjergenes højland, og ikke i det rige Amazonas-lavland i den østlige del. Tilslutningen til præsident Evo Morales og hans Bevægelse for Socialisme (MAS) er ubestridt i den vestlige del af landet. Her er det befolkningsmæssige tyngdepunkt og regeringens hjemsted, og det er her, den ”nationale vision” traditionelt er blevet formuleret.

Mere magt til staten
Med den nye grundlov bliver statens rolle i økonomien forstærket, en række sociale rettigheder bliver garanteret, og de indfødte folks sprog og kultur bliver anerkendt. Et omstridt punkt bliver udmøntningen af bestemmelserne om retten til selvstændighed. Grundloven anerkender provinsernes selvstændighed, men samtidig også retten til regional og de indfødte folks selvstændighed.

I en separat afstemning skulle vælgerne tage stilling til om landbrugsejendomme for fremtiden højst må udgøre 5.000 eller 10.000 hektar. 80 procent stemte for den førstnævnte model. Men som en del af et kompromis, som fik en del af højrefløjen til at anbefale den nye grundlov, vil det ikke gælde med tilbagevirkende kraft.

Desuden giver den nye grundlov mulighed for at præsident Evo Morales kan genvælges. Det kunen han ikke efter den gamle grundlov, men i det første grundlovsforslag kunne præsidenten genvælges et ubegrænset antal gange.

Morales kan således blive på posten indtil 2014, hvis han genvælges i det næste valg, som forventes i december 2009. I øjeblikket er der ikke udsigt til nogen seriøs modkandidat. I

For bevægelsen af indfødte, arbejdere og fattigbønder er det kulminationen på to års mobilisering efter at den grundlovgivende forsamling indledte sit arbejde den 6. august 2006.

Det er første gang i landets 183-årige historie, at hele befolkningen har kunnet tage stilling til en grundlov. I løbet af to århundreder har der kun været fem folkeafstemninger, heraf to i Morales’ regeringstid.

Fire provinser stemte nej
Når dette er sagt, hænger der en bitter smag ved den officielle sejr. Efter den overvældende sejr til Morales i tillidsafstemningen den 10. august sidste år (67,4 procent sagde ja til Morales) blev selvstændighedsbevægelsen i de fire østlige provinser – den såkaldte halvmåne, svækket alvorligt. Men afstemningsresultatet viser igen et Bolivia delt i to.

De under 40 procent, som på landsplan stemte nej til den nye grundlov, udgør nok et klart mindretal i landet. Men dette mindretal udgør et flertal i den rigeste del af Bolivia. I provinserne Santa Cruz, Beni, Tarija og Pando var der et stort flertal imod den ny grundlov.

Modstanden mod Morales har sit centrum i Santa Cruz, den rigeste provins. Den står for 30 procent landets bruttonationalprodukt, over 50 procent af skatteindtægterne og landbrugsproduktionen, samt næsten halvdelen af de udenlandske investeringer.

I Pando-provinsen greb regeringen ind i oktober sidste år og fængslede guvernøren, anklaget for at stå bag paramilitære bander, og udnævnte en militærchef i stedet. Det skete i forlængelse af en massakre på 18 indianere, i byen Porvenir, som deltog i en demonstration mod de lokale myndigheder.
60 procent af vælgerne i Pando stemte nej til grundloven.

Men splittelserne er ikke kun mellem øst og vest. Resultaterne viser også en splittelse mellem by og land. I flertallet af de ni provinshovedstæder var der flertal for ‘nej’. Her vandt oppositionens dagsorden. Deres påstand om at grundloven indfører en ‘omvendt racisme’ overbeviste mange vælgere blandt ‘mestizerne’ om at stemme nej. På landet mener den indfødte befolkning omvendt, at den for første gang i historien bliver optaget som førsterangsborgere, på lige fod med ’mestizerne’.

Kompromis med højrefløjen
Arbejdet med grundloven har været hæmmet af utallige forsøg på sabotage fra oppositionen, som har været parat til at gøre alt for at undgå at miste en række af sine privilegier.

Magteliten i Santa Cruz har ført an i en destabiliseringskampagne, som sidste år bragte landet på randen af borgerkrig. De fire oppositions-provinser organiserede egenhændigt folkeafstemninger om selvstændighed i juni og juli. De lokale myndigheder proklamerede store sejre i afstemningen, som var præget af vold og lav stemmedeltagelse. Destabiliseringskampagnen kulminerede med den tragiske massakre i Pando den 11. september sidste år.

Men det skabte samtidig en mere fast splittelse af oppositionen i to blokke, som Morales-regeringen udnyttede til et kompromis om grundloven.

På den ene side var et flertal på højrefløjen tilfreds med det kompromis om en væsentligt ændret grundlovstekst, som blev indgået i oktober sidste år. På den anden side er der en yderligtgående fløj, som afviser enhver dialog med regeringen, og som satsede på at vinde folkeafstemningen.
Den endelige udgave af grundlovsteksten tog i vid udstrækning højde for oppositionens vigtigste indvendinger – især spørgsmålet om autonomi for provinserne – og fjernede bogstavelig talt argumenterne fra de mest højrøstede modstandere.

Modstanderne af den nye grundlov har koncentreret deres angreb om den katolske religions rolle i den nye tekst. Med anerkendelsen af alle trosretninger uden undtagelse, og uafhængighed for enhver religion, vil staten ikke længere være knyttet til den romerske kirke som i dag.

Udfordringer
Men kompromisteksten har også været udsat for kritik fra dele af de sociale bevægelser, som anklager landets ledelse for at have gjort for store indrømmelser. De mest radikale bevægelser og den yderste venstrefløj mener at Morales er for kompromisvenlig. Efter et og et halvt års arbejde med en ny grundlovstekst blev 140 artikler skrevet om og revideret på en måde, som aldrig ville kunne have fået et flertal i den grundlovgivende forsamling.

En af de vigtige ændringer var, at maksimumgrænsen for jordbesiddelser ikke vil gælde med tilbagevirkende kraft.

I det store billede er vedtagelsen af den ny forfatning et vigtigt skridt på vejen til et nyt Bolivia. Et Bolivia, som bygger på principper om lighed og social retfærdighed, og som er i stand til at hævde sin selvstændighed overfor diktater fra USA og de multinationale selskaber.

Men forude ligger store udfordringer.

For det første har Morales ikke det flertal i Senatet, som er nødvendigt for at vedtage den række af love, som skal udmønte den nye grundlov. Han har truet med, at han om nødvendigt vil regere via dekreter, men det vil uundgåeligt føre til opslidende konflikter.

Spørgsmålet om selvstyre til provinserne er en tikkende bombe, især i Santa Cruz.
Den økonomiske krise har ført til faldende priser på mineraler og naturgas, og dermed faldende valutaindtægter til Bolivia.

Den bolivianske statsmagt er fortsat domineret af mange kræfter på højrefløjen, som er modstandere af reformprocessen.

Dertil kommer et problem inden for Morales ’ eget parti, som mere er en slags føderation af faglige og sociale organisationer, end et politisk redskab for erfarne medlemmer med en fælles vision for en demokratisk og socialistisk forandring.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com