Klimabevægelsens kamp, kampen for velfærd (især for minimumsnormeringer i daginstitutionerne), kampen mod racisme og fascisme,  kampene mod de såkaldte ghettoplaner og mod kapitalfondes boligspekulationer – for blot at nævne de vigtigste. Et X ved liste Ø vil give det bedst mulige afsæt for at fortsætte og vinde disse kampe!

Man kan på en måde godt forstå dem, der trækker på skulderen, når nogen taler begejstret om udsigten til, at Løkke-regeringen på onsdag må træde tilbage, fordi partierne til højre for de radikale ikke længere har flertal. Især hvis de begrunder det med den lange opremsning af al den højreorienterede politik, der blev gennemført under de tidligere SR- og S-SF-R-regeringer! Hvad nyttede det overhovedet at stemme?

Vælt Løkke-regeringen!
Men tag ikke fejl: Det er helt afgørende for klassekampen fremover, at Løkke-regeringen bliver væltet. Denne regering har f.eks. med sikker hånd sat kursen mod en klimakatastrofe, den har angrebet og undermineret velfærden på alle mulige områder, og den har knæsat en udlændingepolitik, der ikke uden grund bliver kaldt statsracistisk.

Hvis den regering får lov at blive siddende, vil det være et katastrofalt nederlag for alle de ovennævnte bevægelser. Omvendt vil det være en klar sejr for disse bevægelser at få smidt Løkke-regeringen på porten. Det vil være en sejr, der stimulerer troen på, at en anden politisk retning kan blive mulig – og dermed også styrker kampen.

X Ø !
Det er heller ikke ligegyldigt, hvilket parti i den såkaldte “røde blok” der stemmes på. Og hvis og når en “ny Corydon” skal undgås, er der ingen tvivl om, at krydset skal sættes ved liste Ø!

Socialdemokratiet står i dag, hvis vi nøgternt ser bort fra taktiske venstresving og valgkampens hule løfter, for en udlændingepolitik, der ligger tæt på DF, og en økonomisk politik, der ligger tæt på Løkke-regeringens. SF er i dag, under Olsen-Dyhrs ledelse, præcis ligeså taburetliderlige, som dengang de med et katastrofalt politisk ophørsudsalg indtrådte i S-R-SF-regeringen. De Radikale… taler vist for sig selv, når det ikke lige handler om bestemte dele af udlændingepolitikken. Og Alternativet er, med sit økonomisk liberalistiske grundlag og sin topstyrede parlamentsgruppe, et særdeles usikkert kort, når der skal repræsenteres noget i retning af klassekamp i Folketinget.

Derimod er der ikke nogen tvivl om, hvor Enhedslisten i Folketinget placerer sig i forhold til de afgørende politiske dagsordener. Enhedslisten står for et politisk program, der konsekvent forsvarer alle undertrykte grupper, som sætter klimaet over profit-økonomien osv. Og Enhedslisten holder fortsat fast i ikke at indgå i rådne studehandler, men konsekvent at stemme for forbedringer og mod forringelser.

Derfor er et styrket Enhedslisten det bedst mulige udgangspunkt for at pege på, at politik ikke bare er et valg mellem Løkke og en Frederiksen, der er lidt mere eller lidt mindre sort eller blegrød. At der faktisk findes et andet, et egentligt politisk alternativ. Et politisk alternativ, der reelt vil ændre noget.

Det er bevægelserne, der rykker noget
Men det handler ikke om, at Enhedslisten i Folketinget kan løse alle problemerne, hvis bare vi får mange stemmer. Den der med, at ‘Enhedslisten skal have (vil få) indflydelse i forhold til sit mandattal’, skal tages med et gran salt. Om Enhedslisten så får 30 mandater, vil det ikke i sig selv forhindre, at Socialdemokraterne igen kan føre både fremmedfjendsk udlændingepolitik og ulighedsskabende, liberalistisk økonomisk politik sammen med forskellige (andre) borgerlige partier. Og ønsket om at skaffe Enhedslisten “politisk indflydelse” ved snedige parlamentariske manøvrer, kan i værste fald lede os ud på det skråplan, som ellers er reserveret SF – som fast byggegrund for ruinerede luftkasteller.

Derimod handler det om, at et resultat, der vælter Løkke-regeringen og styrker Enhedslisten, vil være et perfekt afsæt for det opsving i klima- og klassekampen, som i virkelighedens verden er det, der skal til, hvis noget skal forandres. Et styrket Enhedslisten skal ikke kun være talerør for de progressive bevægelser i Folketinget, formidle det folkelige pres og prøve at få politiske resultater der. Et styrket Enhedslisten skal først og fremmest bruges til at udnytte alle mulighederne for som parti at kaste kræfter ind i arbejdet med at bidrage til at få opbygget og udviklet disse spirende bevægelser – ikke mindst på den katastrofalt hastende klimafront! Og det alene burde være argument nok. Det er nemlig stærke bevægelser, der skal til, hvis noget for alvor skal rykke. Det har vi set gennem hele historien, med 8-timersdagen, med a-kraften, med kvindebevægelsen osv.

Lad os derfor runde af med den sædvanlige, opdaterede udgave af den gamle venstresocialistiske parole:

“Styrk kampen i hverdagen! Stem liste Ø på valgdagen!”
Ikke af nostalgiske grunde, men fordi det er den rigtige pointe.

SAP’s forretningsudvalg, den 2.juni 2019