Hvorfor gik det, som det gik? Og kunne det være gået anderledes, hvis vi havde gjort noget andet? Det er der helt sikkert mange forskellige forklaringer på, og i sagens natur bliver det mestendels gætteværk.

Denne artikel handler ikke om årsagerne, men forsøger alene at afdække fakta om valgresultatet sammenlignet med tidligere valg. En ærlig og realistisk evaluering af valgkampagnen og valgresultatet, inden den næste valgkampagne snart skydes i gang, må nødvendigvis bygge på et faktuelt grundlag.

Dagen efter valget skrev Enhedslistens forretningsudvalg til partiets medlemmer: ”Generelt har vi haft et flot valg i hele Danmark, og det bedste valg uden for storbyerne, Enhedslisten har haft. Vi har en samlet fremgang i antal stemmer – 230.498 personer har sat krydset hos os – det er flere end sidst, og en utrolig flot fremgang.”

Men at der var tale om det bedste valg nogensinde udenfor storbyerne er ikke korrekt. Valget i 2013 var på alle parametre bedre.

I 2013 fik Enhedslisten 118.309 stemmer ”udenfor storbyerne”. I år fik vi 106.640 stemmer.

I 2013 fik Enhedslisten valgt 96 kandidater ”udenfor storbyerne”. I år fik vi valgt 86.

I 2013 fik Enhedslisten 5,0 procent af de gyldige stemmer ”udenfor storbyerne”. I år fik vi 4,6 procent.

Og er 230.498 stemmer på landsplan nu også en ”utrolig flot fremgang”?

I 2021 fik vi 226.596 stemmer. Vi er altså gået frem med 3.902 stemmer. Det vil sige, at der denne gang var 1,7 procent flere personer, der stemte på Enhedslisten sammenlignet med sidste valg.

Men… Der er samtidig kommet 100.000 nye vælgere, hvilket er en stigning på ca. 2,1 procent. Jeg ved ikke om man ligefrem kan kalde det en ”utrolig flot fremgang”, når ens fremgang er mindre end befolkningstilvæksten?

Flest vælgere i storbyerne

Lad os se nærmere på fordelingen af vælgere i og udenfor storbyerne. Man kan naturligvis diskutere, hvad der forstås ved ”storbyer” – jeg har defineret det som København (inklusiv Frederiksberg) samt Aarhus, Odense og Aalborg.

Det fremgår af nedenstående figur (over antallet af vælgere), at frem til 2009 kom over halvdelen af Enhedslistens vælgere fra disse “storbyer”. I 2013 brød vi det billede. I 2017 gik vi tilbage over hele linjen, men havde stadig flere vælgere udenfor storbyerne. Derefter blev vi igen et parti, hvor mere end halvdelen af vores vælgere bor i storbyerne. Og den tendens blev ikke brudt ved dette valg.

Figuren herunder viser vores procentvise vælgertilslutning i og udenfor storbyerne.

Vores opbakning udenfor de store byer har således ligget ret stabilt på omkring 4,5 procent (4,6% i både 2021 og 2025) af de gyldige stemmer siden 2017 (hvor vi gik tilbage efter det store gennembrud i 2013). Vi har altså – overordnet set – stabiliseret vores opbakning udenfor de store byer på ca. dette niveau igennem 8 år.

I de store byer har der været større udsving, men til gengæld med en stigende tendens: Efter den store fremgang i 2013 havde vi tilbagegang i 2017, fremgang i 2021 og så nu tilbagegang i 2025. Set i forhold til antallet af gyldige stemmer ligger vi mellem 11,7 (2017) og 15,6 procent (2021).

Ved dette valg fik vi opbakning fra 14,3 procent af de storbyvælgere, der satte et gyldigt kryds. Det er en tilbagegang siden sidste valg, men samtidig lidt over gennemsnittet for de sidste 12 år – altså i storbyerne!

Sammenligner man resultaterne i storbyerne og udenfor storbyerne, skal man huske, at der også er tale om en demografisk udvikling over tid. Befolkningstilvæksten betyder, at der kommer flere vælgere, men også at folk flytter på tværs af kommuner og tendentielt flytter fra land til by.

Antallet af vælgere i storbyerne er således vokset med 4 procent siden 2021, men samtidig er andelen af gyldige stemmer vokset med hele med 11 procent. Markant flere storbyvælgere gik altså ned og stemte denne gang. Men det var så – overordnet set – ikke på os. Derfor faldt Enhedslistens opbakning på 15,6 procent til 14,3 procent af de gyldige stemmer (i storbyerne).

Tre mandater mindre end i 2021

Ser vi på antallet af mandater, så er der naturligvis en sammenhæng med andelen af gyldige stemmer, men der kan også være andet på spil: heldige eller uheldige valgforbund, spærregrænser osv., så det siger måske ikke helt så meget.

Samlet set fik Enhedslisten tre mandater mindre denne gang end i 2021. Udenfor de store byer er vi gået ét mandat frem i forhold til 2021 (men ligger altså stadig 10 mandater under, hvad vi fik i 2013). I storbyerne var der tilbagegang i København (2 mandater), Frederiksberg (1 mandat) og Aalborg (1 mandat), mens der er status quo i Aarhus (3) og i Odense (2).

I år stillede Enhedslisten ikke op i Billund, Holsterbro, Ikast-Brande, Lemvig, Læsø, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerland og Ærø kommuner. Det er flere end i 2021 og har også påvirket det samlede stemmetal negativt.

Her fik vi flere eller færre mandater

I kommuner markeret med * var Enhedslisten ikke repræsenteret efter valget i 2021.

Fremgang:

*Esbjerg +2

*Kolding + 1

*Glostrup +1

Allerød + 1

Brøndby + 1

Fredericia + 1

Lejre + 1

Lolland + 1

Sorø + 1

Thisted + 1

Tårnby + 1

Tilbagegang

Bornholm – 5

Frederiksberg -1

Furesø -1

Ishøj -1

København – 2

Norddjurs -1

Rebild -1

Stevns -1

Syddjurs -1

Aalborg -1

Astrid Vang Hansen er medlem af Enhedslisten i Aalborg