Det er første gang, at Fjerde Internationale formulerer en fælles analyse af klimaproblemerne og et godt eksempel på, at man er i stand til at udvikle sit program i forhold til nye samfundsspørgsmål. Dokumentet er kulminationen på en proces gennem flere år, hvor partier og grupper over hele verden, som er tilsluttet Fjerde Internationale, har diskuteret emnet og fremsat en række forslag til ændringer. Ikke mindst er denne debat foregået samtidig med, at mange aktivister har engageret sig i klimabevægelser og arbejdet med klimaspørgsmål i fagbevægelsen og i andre sammenhænge.
Dokumentet slår indledningsvis fast, at klimakrisen ikke skyldes menneskers aktiviteter i almindelighed, men frem for alt selve det kapitalistiske systems funktionsmåde.
Hvis man skal stabilisere klimaet på det mindst farlige mulige niveau, kræver det en drastisk reduktion i forbruget af energi, og dermed i den materielle produktion. Samtidig er energi og andre ressourcer nødvendige for at sikre retten til udvikling for de tre milliarder mænd og kvinder, der lever under menneskeligt uværdige vilkår, og som er de første ofre for den globale opvarmning. Kapitalismen kommer til kort over for hver af disse to udfordringer. At tage begge op på én gang er en umulig opgave for kapitalismen.
Økosocialisme
Det er ikke i sig selv progressivt at kræve en begrænsning af den materielle vækst. I stedet påpeger dokumentet, at det er nødvendigt at slås for kvalitative kriterier i forbindelse med denne begrænsning, det vil sige en omfordeling af velstanden, en forkortelse af arbejdstiden uden løntab og en styrkelse af den offentlige sektor.
For første gang maner Fjerde Internationale officielt til kamp for "økosocialisme" – dvs. en fælles kamp mod kapitalismens udbytning af den menneskelige arbejdskraft og mod dens ødelæggelse af de naturlige ressourcer.
I kampen for et socialistisk samfund er det således ikke nok at sige, at socialismen skal inddrage de økologiske spørgsmål. Den virkelige udfordring består snarere i at sikre, at det socialistiske projekt er foreneligt med den globale økologi i Jordens super-økosystem.
En samlet plan
I det sidste kapitel opstiller dokumentet de opgaver, klimakrisen stiller for Fjerde Internationales fremtidige arbejde. En venstrestrømning, der forbinder klimakampen med kampen for social retfærdighed, skal som en vigtig opgave forsvare kvindernes og de fattiges interesser – blandt andet i en ideologisk kamp mod ”grøn ny-malthusianisme” (såsom tvangssterilisering af kvinder for at begrænse befolkningstilvæksten).
Der ligger en særlig opgave i at rejse klimaspørgsmålet inden for fagbevægelsen og opbygge en venstrefløj med en anden tilgang til klimaspørgsmålet end de faglige bureaukrater, som ”har tilsluttet sig produktivismens og den kapitalistiske lønsomheds krav.”
Afsnittet om fagbevægelsens rolle i klimakampen blev udbygget med et større ændringsforslag, som handler om, at fagbevægelsens venstrefløj må kæmpe for en samlet antikapitalistisk plan for social og økologisk genopbygning. Denne plan må anfægte selve begrebet rigdom og den måde, hvorpå rigdommen er frembragt, det vil sige hele produktionsmåden i dens grundvold.
”En sådan plan skal bl.a. forsvare og styrke den offentlige sektor (i særdeleshed inden for transport og energi), sikre retten til arbejde, social tryghed og indkomst som grundlæggende rettigheder, skaffe nyt arbejde til de ansatte på unyttige eller skadelige virksomheder – kollektivt og under arbejderkontrol, nedsætte arbejdstiden radikalt – uden lønnedgang og med sænket arbejdstempo og tilsvarende nyansættelser, skabe grønne job i offentlige virksomheder og sikre fri adgang til grundlæggende tjenesteydelser.”
Der blev også indføjet et helt nyt afsnit om de oprindelige folks vigtige rolle i klimakampen. Gennem forsvaret for deres levemåde og særlige forhold til miljøet spiller de en fremtrædende rolle i kampen for at beskytte skovene og dermed klimaet og miljøet i almindelighed.
Resolutionen blev vedtaget enstemmigt (3 undlod at stemme).
Hele dokumentet kan læses her.