I tredive lande, herunder Mexico, Marokko, Usbekistan, Guinea, Mauritius og Yemen, opstod der i sidste måned ”food riots” ­– hungeroptøjer – og hjælpeorganisationer som FN's fødevareorganisation FAO advarer om, at de ikke længere ser sig i stand til at garantere fødevareforsyningen til de fattigste af de fattige.

af Thadeus Pato

I Haiti udbryder der sultoptøjer, som tvinger premierministeren til at træde tilbage; i Indonesien hæves eksporttolden på ris og korn for at forhindre en mangelsituation i landet; i Filippinerne indbyder præsidenten til et ”nationalt ris-topmøde”, og hæren gennemsøger spekulanters lagerbygninger og fordeler ris til de trængende.

 Hvis man taler om ”klimaforandring og sundhed”, tænker de fleste nok umiddelbart på faren for udbredelse af malaria til Europa (pga. de stigende gennemsnitstemperaturer), eller det stigende antal dødsofre for hedeslag, som følge af de stadigt hyppigere ekstreme hedebølger.

Men hvad er en af de mest grundlæggende forudsætninger for sundhed? En tilstrækkelig ernæring. Under- eller fejlernærede mennesker har svækket immunforsvar og stor risiko for at blive syge.

Drastiske prisstigninger
Sult skaber sygdom og konsekvenserne af klimaforandringen for fødevaresituationen i de sydlige lande er allerede dramatisk. Dog er der (endnu) ikke tale om en objektiv mangel på ris og hvede – men priserne er steget drastisk.

Som Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) kunne melde den 12. april, er den amerikanske ris siden sommeren 2007 for de mest værdifulde sorter blevet mere end dobbelt så dyr. Imidlertid er produktionen endnu nogenlunde tilstrækkelig.

Landbrugsministeriet i Washington (USDA) har for nyligt offentliggjort, at den forventer, at risproduktionen på verdensplan i 2007/2008 når op på en ny rekord på 425,3 millioner tons, mod sidste års høst på 420,6 millioner tons. Forbruget forventes at stige fra 420,9 millioner tons til 424,3 millioner tons. Også dette ville være en ny rekord.

FAZ har imidlertid også følgende beroligende melding:

”Med hvede er der siden slutningen af februar sket en tydelig neddæmpning af priserne. Her trådte i månedsvis frem for alt den i Minneapolis handlede hvede med højt glutenindhold i forgrunden. Siden sommeren 2007 var priserne steget til over det tredobbelte, før der skete et omslag. Det indebar, at ca. halvdelen af den tidligere prisstigning gik i sig selv igen. Det kan bl.a. forklares med, at korttidsspekulanterne enten frivilligt var stået af eller var blevet tvunget ud af markedet”.

Men dette indebærer alligevel en samlet prisstigning på 150 procent. Og det er en katastrofe for lande, hvor flertallet af befolkningen har en indtægt, der lige akkurat er tilstrækkelig til at kunne overleve.

Biobrændstof er »forbrydelse«
Schweiziske Jean Ziegler, der er FN-kommissær for retten til mad, siger det lige så åbent som entydigt: Anvendelsen af planter til produktion af såkaldt biobrændsel er en ”forbrydelse mod menneskeheden”.

For der er tre hovedårsager til det øjeblikkelige boom i priserne på basis fødevarer: 

1. De store arealer, der skal bruges til at dyrke planter til fremstilling af brændstof. Disse arealer bliver trukket ud af produktionen af fødevarer til de lokale markeder, da det er mere lukrativt at producere biobrændstof.

Forbundsrepublikken Tyskland er, i skikkelse af tidligere lobbyist for Folkevognsfabrikkerne og nuværende miljøminister Sigmar Gabriel, helt i front med dette: Imod bedre vidende fremhæver Gabriel biobrændstoffet som en nøgle til miljøvenlig transport, og tjener på denne måde bilindustriens interesser.

Den vil for enhver pris, også når det drejer sig om klimaforandring, undgå, at den enkle erkendelse af, at bilsamfundet er nået til vejs ende, sætter sig igennem. Hver liter biobrændstof, som her og i andre udviklede lande løber gennem benzinstanderne, efterlader et andet sted på jorden nogen sulten – eller sultende, for FAO forudsiger allerede, at millioner vil dø pga. hungersnød.

For at køerne på de tyske motorveje stadig kan vokse, bliver produktionen på arealer, der tidligere blev anvendt til produktion af basisfødevarer til lokalt og regionalt forbrug, lagt om, og mono- og plantagekulturer erstatter varierede afgrøder.

Og der, hvor det lykkes at inddrage nye arealer, bliver regnskoven fældet eller afbrændt – med de deraf følgende konsekvenser for verdensklimaet.

Valutafondens krav
2. Den Internationale Valutafonds politik tvinger gældstyngede lande til at producere til eksport frem for til lokale behov – så den indtjente valuta kan anvendes til at tilbagebetale gælden. Plantageproduktion af kakao og kaffe samt nu også majs og sukkerrør kræves omlagt til brændstof, i stedet for basisfødevarer til lokalbefolkningen, og som tidligere nævnt bliver store dele af regnskoven fældet for at inddrage større arealer.

Trykket fra IMF og Verdensbanken tvinger de lande, der står i gæld til dem (og hvem er efterhånden ikke det?) til at indtjene valuta for at kunne betale renter og afdrag – og det lader sig kun gøre via eksport.

3. Endelig kommer de umiddelbare følger af selve klimaforandringen: Det stigende omfang af ekstreme vejrforhold i forskellige dele af verden har gentagne gange i de seneste år medført, at høstudbyttet i hele regioner er blevet tilintetgjort.

Disse dramatiske følgevirkninger af klimaforandringen er på en pervers måde også i væsentlig grad en direkte følge af beslutninger, som magthaverne i industrilandene sælger som det stik modsatte, nemlig som foranstaltninger til klimabeskyttelse.

Bag den alarm, der i øjeblikket bliver slået mht. den truende sultkatastrofe, ligger den enkle kendsgerning, at hele lande og regioner bliver ustabile som følge af de stigende priser på fødevarer og/eller knapheden.

Nødhjælp skal forhindre oprør
Og derfor rasles der i øjeblikket kraftigt med indsamlingsbøssen for gennem nødhjælp at forhindre det værste: en opstand af sultende. Ellers ville de dejlige forretninger jo komme i fare, som det snævre trekantsforhold mellem landbrugsindustrien, bilbranchen og deres tro væbnere i den politiske elite troede, de så snedigt havde fået skruet sammen. Den ene spiller som hr. Gabriel miljøapostel, og de to andre tjener på det. 1

At verdensklimaets dramatiske situation kræver intet mindre end en omgående og radikal afskaffelse af individuel persontransport, altså en ende på bilsamfundet (blandt mange andre forholdsregler), står skuespillerne i dette narrespil fuldstændigt klart.

Men det står dem lige så klart, at en sådan omlægning ville ryste det herskende samfund i sin grundvold.

Hvor ville vi være henne, hvis spørgsmålet om, hvorfor, hvordan og for hvem der bliver produceret, ikke blev besvaret af det frie markeds hellige lov?

Hvor ville vi være henne, hvis beslutningerne blev truffet ud fra menneskets levevilkår og på klimaet, eller i bredere forstand ud fra hvilken samfundsmæssig gavn eller skade, de forårsager – ikke bare for det enkelte land, men for hele kloden?

Markedet har spillet fallit
I en ny rapport fra FN’s Landbrugspanel, offentliggjort den 15. april 2008, sender de over 400 deltagende videnskabsmænd en heftig kritik mod den nuværende landbrugspolitik og dens følger.

Deres udtalelse er en klar anklage mod den herskende landbrugsindustri, der ensidigt satser på monokulturer på kæmpearealer. De går ind for et landbrug med varierede afgrøder, baseret på biogødning og traditionelle plantesorter, der sigter på afsætning på regionale markeder.

Også deres analyse giver belæg for, at knapheden af bestemte basisfødevarer og den resulterende eksplosion af priserne, for en stor dels vedkommende kan føres tilbage til produktionen af biobrændstof.

Den tyske forfatter Erich Kästner skrev engang en sangtekst med titlen: ”Sult kan kureres”. Det er måske sandt; men det er markedet er ude af stand til.

Thadeus Pato sidder i ledelsen i RSB (Revolutionär Socialisticher Bund) og Fjerde Internationale.

Oversat fra engelsk Climate Change Causes Hunger af Peter Kragelund

1. Og også på sulten og dens følger, bliver der tjent fedt: Medicinalindustrien på behandlingen af mangelsygdomme og deres følgevirkninger, og visse lande på salget af deres kornoverskud til de forskellige hjælpeorganisationer. USA har f.eks. gennem årtier overvåget bestemte områder som Sydsudan med fly og satellitter for at vurdere høstudsigten og videregivet oplysningerne til de hjemlige bønder i Amerika, der så har haft mulighed for at gøre passende forretninger på de lokale kornbørser.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com