Læsetid: 9 minutter

Klokken er 05:00, og Amin står på strejkelinjen uden for Amazon-lageret i Coventry. Han er en af de hundredvis af Amazon-arbejdere, der skriver historie ved at være de første nogensinde i Storbritannien til at deltage i officielle strejkeaktioner mod Amazon.

 

Det er en kølig vintermorgen, og vi er samlet omkring bålet og begynder at tale om dette vigtige øjeblik. Amin har arbejdet her i næsten tre år nu. Han troede aldrig, at han ville opleve sig selv som en strejkevagt, men han siger, at han ikke havde noget valg.

 

”Leveomkostningerne stiger. Tingene er virkelig, virkelig svære, ikke kun for mig, men for folk i hele Storbritannien. Priserne stiger. Energipriserne er latterligt høje. Når man har en familie at brødføde, er det endnu hårdere.”

 

Mark, der vandrer frem og tilbage omkring bålet, har arbejdet hos Amazon i næsten fire år.

 

”Der var ingen andre steder at tage hen,” forklarer han. ”Mange mennesker her er afhængige af disse job, og de fortjener så mange flere penge. Du bør ikke leve lige over fattigdomsgrænsen, når du arbejder for en af de rigeste virksomheder i verden.”

 

Mark har ret: Amazon er en af de mest profitable virksomheder på planeten. Dens årlige omsætning er steget til 386 milliarder dollars i 2020. Da gadebutikkerne lukkede, gjorde firmaets online salgsmodel det til en af de største vindere under pandemien; alene i Storbritannien steg salget med 51 procent dette år til 19,4 milliarder pund. Og var det ikke nok, så opgav Amazon UK Services Limited at betale kun 10,8 millioner pund i skat i 2021, på trods af et overskud før skat på 204 millioner pund.

 

”Vi reddede ikke liv under pandemien, men arbejdede,” siger Mark. ”Vi var cirka 800 mennesker, der arbejdede hver nat på et lager. På det tidspunkt havde jeg en e-mail på mig for at vise politiet, at jeg var en nøglemedarbejder, hvis jeg blev stoppet på vejen; nu to år efter er jeg bare ’ufaglært’.”

 

I betragtning af disse omstændigheder og en leveomkostningskrise opfattede arbejderne de foreslåede lønstigninger på mellem 35 og 50 pence sidste år som et spark i maven. Så i august gik Amazon-arbejdere over hele landet i aktion imod giganten. Fra Rugby til Rugely, Doncaster til Bristol og selvfølgelig Coventry begyndte arbejdere en række vilde strejker. Disse strejker begyndte på Amazon i Tilbury, Kent, på grund af en foreslået lønstigning på 35 pence i timen [lige under 3 kr.]. Skønt strejkerne var uofficielle, demonstrerede de styrken i stemningen hos en ellers demoraliseret og undertrykt arbejdsstyrke, som på sigt kunne føre til voksende faglig organisering på en række af Amazons lagre.

 

”Jeg og stort set alle andre på lageret var involveret i det,” siger Amin. ”Det var en fredelig protest. Vi fik ikke løn for de timer, men vi havde brug for at få vores stemme hørt.”

 

De ansatte i Coventry blev tilbudt en lønforhøjelse på 50 pence [lidt over 4 kr.] på samme tidspunkt. Med stigende inflation, stigende husleje og regninger, der voksede eksplosivt, følte arbejdere som Amin sig fornærmede. ”Ingen var tilfredse med det. Vi havde arbejdet rigtig hårdt under hele pandemien, og Amazon øgede deres overskud. At deltage i vilde strejker var noget, folk havde haft lyst til i lang tid. Løn’tilbuddet’ var gnisten, der tændte bålet.”

 

Under disse vilde strejker opstod der en vis grad af koordinering mellem arbejdere på tværs af forskellige Amazon-lagre, med sociale medier som et vigtigt værktøj til at formidle information. Arbejdere i Telegram-grupper ville ofte dele klip af [transportarbejderforbundet] RMT’s Mick Lynch, der talte på TV og i nyhederne om fagforeninger, der gennemtvinger lønstigninger, hvilket opmuntrede Amazon-arbejderne til at kræve mere.

 

”Det er derfra, de fleste mennesker har deres motivation,” siger Amin. ”Vi fik også støtte fra Doncaster, Rugeley og andre steder i hele Storbritannien.”

 

Zarah Sultana, parlamentsmedlem for Coventry South kredsen, ifører sig en kaskeet fra Brandmændenes Fagforening og ankommer til strejkevagten omkring kl. 06.00. Mange af hendes vælgere arbejder på dette lager, og hun er fast besluttet på at støtte dem.

 

”I dag er et historisk øjeblik,” siger hun til Tribune. »Amazon er en af de mest profitable virksomheder i hele verden. Under pandemien kunne Jeff Bezos have givet hver enkelt arbejder en bonus på 90.000 pund [knap 750.000 kr.] og stadig være lige så velhavende, som han var ved starten af pandemien.

 

»Dette er en virksomhed, der har tjent 190 milliarder kroner på salg i Storbritannien [i 2021] og kun har tilbudt arbejdere en lønstigning på godt 4 kr., hvilket er en fornærmelse. Det er et slag i ansigtet, når vi har en leveomkostningskrise. Kun én ud af fire Amazon-arbejdere i Coventry siger, at de har råd til at betale deres regninger ifølge en GMB-undersøgelse. Når vi ser på sundhed og sikkerhed på tværs af Amazon, er det helt chokerende. Mere end tusind alvorlige skader siden 2016. Siden 2018 har de på Amazons lager alene her i Coventry måttet tilkalde en ambulance 59 gange. Folk besvimer. Folk får alvorlige skader som forbrændinger eller andre traumatiske hændelser.”

 

Faglig organisering

Siden disse vilde strejker har Amin og mange af hans kolleger meldt sig ind i fagforbundet GMB. Oprindeligt stammer han fra Vestafrika, før han flyttede til Norge og derefter til Storbritannien. Amin siger, at hans tilslutning til fagforeningen har hjulpet ham til at kunne sætte sig ind i arbejdernes rettigheder her i Storbritannien. Ligesom Amin har Mark meldt sig ind i GMB. Selvom han ikke er fagforeningsrepræsentant, er han højlydt i sin støtte til fagforeningen. Han fortæller mig, at mange arbejdere ofte henvender sig til ham i rygeområdet og andre fællesområder og spørger, hvordan de kan komme med i fagforeningen.

 

Amazon er et notorisk vanskeligt sted for fagforeninger at organisere, ikke kun på grund af deres anti-fagforeningskultur, men også udbredelsen af underleverandører og, især i en britisk sammenhæng, en arbejdsstyrke, der overvejende består af indvandrere fra forskellige lande, som ikke er fortrolige med den britiske arbejderbevægelse.

 

”Mens vi har forsøgt at udbygge opbakningen til denne fagforening og føre den fremad, har vi haft så mange problemer med sprogbarrierer. Så vi har måttet oversætte alt,” forklarer Mark. ”Vi har haft støtte fra nogle universiteter nordpå, som har oversat alt, hvad vi overhovedet kunne ønske os, til alle relevante sprog.”

 

Da hun er ved at forlade strejkevagten, spørger jeg Zarah Sultana, hvad arbejderbevægelsen ellers kan gøre for at engagere sig i støtten til disse arbejdere.

 

”Fagbevægelsen er nødt til at tilpasse sig og tilpasse sig til arbejdets skiftende karakter – indlysende ting som skriftlige materialer på forskellige sprog, men også repræsentanter og organizere, der afspejler Storbritanniens forskelligartede natur, især på arbejdspladser som disse lagre,” siger hun.

 

”Vi har arbejdet på at organisere i Amazon i over ti år nu,” siger Rachel Fagan, en GMB-organisator i Midlands. ”Vi har lavet en masse grundarbejde i Coventry. Vi havde GMB-medlemmer, der flyttede til Coventry, da man åbnede sit lager der.”

 

Mens man startede med et relativt lille antal medlemmer af GMB, har der gennem det sidste års tid været en betydelig stigning i organisationsprocenten på lageret. Efter det ynkelige løntilbud sidste år, siger Rachel, at hun modtog telefonopkald fra arbejdere, der sagde, at de lavede vilde strejker demonstrationer på fabrikkerne. Arbejderne ville flytte deres protester til Coventrys bymidte for at få budskabet ud til offentligheden. Sammen med andre GMB-organisatorer deltog Rachel i demonstrationen og mødte her en blanding af både medlemmer og ikke-medlemmer af fagforeningerne.

 

”Vi begyndte at opbygge et tættere forhold til nogle af de naturlige ledere på arbejdspladsen,” fortæller hun til Tribune og forklarer, hvordan hun tog en notesbog og kuglepen med og noterede navne ned for at oprette WhatsApp-grupper. ”Vi oplevede så stor interesse, at vi var nødt til at oprette en ekstra WhatsApp-gruppe. På et tidspunkt havde vi 700 arbejdere, der meldte sig til.”

 

Sammen med leveomkostningskrisen har sundheds- og sikkerhedsproblemer samt dårlige arbejdsforhold skabt den perfekte storm.

 

”Arbejderne slider og slæber for en virksomhed ejet af en af de rigeste mænd i verden, der sender raketter ud i rummet som sin hobby, mens hans egne arbejdere kæmper og fysisk er ude af stand til at spænde livremmen yderligere ind.”

 

I løbet af efterårsmånederne ville flere og flere melde sig ind i fagforeningen i løbet af en koordineret indsats fra GMB-organizere, som kontaktede arbejderne på parkeringspladsen med oplysninger om fagforeningen. ”Vi er kommet lidt sent til festen,” siger Mark om den voksende bølge af strejker i andre brancher. ”På grund af smuthuller og omfanget af de forhindringer, som den konservative regering har blokeret os med, blev vi tvunget ud i at stemme to gange. Vi tabte første afstemning med blot tre stemmer, hvilket simpelthen var hjerteskærende. Men vi kom stærkere tilbage, og vi presser på.”

 

For Mark er den voksende bølge af strejkeaktioner – den største i årtier – noget, der holder moralen høj blandt Amazon-arbejdere. »Brandmændene, sygeplejerskerne og ambulancearbejderne er det, der holder dette land sammen. Disse mennesker er deres vægt værd i guld. Jeg kan ikke se nogen i regeringen løbe ind i en brændende bygning for at redde et barn ud. Jeg kan ikke se nogen af dem forsøge at lave hjertemassage på en, der er døende. Jeg kan ikke se dem sidde med patienter på afdelinger, velvidende at de tager deres sidste åndedrag. Disse mennesker har ingen anelse om, hvordan det er at leve i denne verden.”

 

Nedslaget

Organiseringen i Amazon er ikke kommet til uden sine problemer, både arbejdere og GMB-organisatorer slår fast, at Amazon med alle midler forsøger at inddæmme modsætninger og utilfredshed.

 

Det bliver tydeligt for mig, så snart jeg ankommer til lageret. Der er to strejkevagter i gang ved henholdsvis indgange og indkørsler. Amazon har hyret private sikkerhedsvagter til fods og parkeret i køretøjer kun få meter fra begge strejkevagter.

 

”Jeg er virkelig overrasket over det, jeg ser i dag,” siger Amin. ”Jeg har aldrig set dette opbud af sikkerhedspersonale før.”

 

I de seneste måneder har der været en stigning i antallet af hegn, overvågningskameraer og tilstedeværelsen af sikkerhedspersonale. Stuart Richards, en GMB-organizer, peger hen mod en tidligere offentlig vej, som nu er blevet lukket for offentligheden. Stien fører til Amazons lager og ligger i kort afstand fra strejkevagten. En ny gul streg er blevet malet, og et nyt kamera er blevet installeret.

 

”De er så bange for folk som os udefra, uden at vide, at vi allerede er her indenfor,” klukker han. Der er også en betydelig polititilstedeværelse ved strekevagterne, noget som ikke falder i god jord hos de strejkende.

 

”De vil skræmme os,” siger Ahmed, en ung Amazon-arbejder, der kom til Storbritannien for fem år siden som flygtning fra Eritrea og i fire år har arbejdet på lageret. Der er mange som ham her til morgen, arbejdere der stammer fra forskellige lande, og som er ivrige efter at skride til handling, men som samtidigt er utroligt bekymrede. Ahmed står sammen med sine kolleger, der tøver med at tale med pressen, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse i betragtning af graden af fjendtlighed fra ledelsen.

 

”Da vi gennemførte protesten i kantinen, var alle med, men folk er bange for at strejke. Når man aldrig har gjort det før, er det svært,” siger han og nævner manglende viden om fagforeninger som en central barriere. Han meldte sig selv ind i GMB for ganske nylig og siger ligesom andre, jeg taler med, at en desperat situation kræver handling som denne. ”Denne vinter er meget kold. Jeg havde ikke råd til at tænde for varmen hjemme. Vi har ikke råd til at leve. Vi er nødt til at tage stilling,” siger han til Tribune.

 

Anti-faglig taktik bliver også brugt inde på selve lageret, siger Rachel og henviser til fagforeningsfjendtlige opslag og møder om bekæmpelse af faglig organisering – men, tilføjer hun, dette har kun fået flere og flere arbejdere til at tage stilling. ”Amazon-arbejdere fra forskellige andre steder har kontaktet os. Folk spørger os, hvordan vi agerer, hvad Coventry gør. Vi håber, at denne aktion vil give flere arbejdere mulighed for at blive organiseret, og at fagforeningen vil være der ved hvert skridt på vejen for at fremhjælpe dette.”

 

Jeg spørger Rachel, hvor sandsynligt det er, at andre vil følge trop. ”Jeg tror, der er en sandsynlighed for, at vi efterfølgende vil se flere spontane strejker, fordi det er den naturlige konsekvens af det, der er sket indtil videre,” fortæller hun.

 

Kommunikation via sociale medieplatforme som TikTok og Telegram-platforme har hjulpet med at sprede budskabet. ”Det har givet arbejderne en følelse af solidaritet, at de ikke står alene. De er en del af denne massive organisering over hele landet. De føler sig også opmuntret ved at se på andre stærke fagforeninger, såsom ambulancer, sygeplejersker og RMT-fagforeningen.”

 

Et historisk øjeblik

Den aktion, som Amazon-arbejdere har startet i dag, skal sætte gang i samtaler om løn og forhold på lagre over hele landet. Måneders organisering, hundredvis af samtaler og en vedvarende tilstedeværelse på sidelinjen har ført til dette afgørende øjeblik.

 

”Vi har været i stand til at organisere en stor gruppe uorganiserede arbejdere på kort tid,” siger Rachel, jublende, mens flere og flere arbejdere slutter sig til som strejkevagter. Denne strejke vil næppe påvirke virksomhedens overskud, men for Mark er det kun begyndelsen. »Mægtige ege vokser fra små agern. Vi har fået støtte fra resten af Europa, vi har fået støtte fra USA, vi har fået støtte fra hele verden, siger han. I en støtteerklæring til Tribune sagde Amazon Labour Union, som organiserer Amazon-arbejdere i USA: ”Budskabet er klart: Amazon-arbejdere over hele verden vil ikke fortsætte med at passivt at lade dette firma mishandle dem.”

 

Ud over støttemeddelelser – både nationale og internationale – siger Rachel, at en Amazon-støttegruppe på 70 medlemmer er blevet oprettet af arbejdere, der ikke er Amazon-arbejdere, men som støtter dem, som er. Disse arbejdere har banket på døre og udgivet foldere til støtte for Amazons arbejdere og holdt en indsamlingskampagne for strejkende arbejdere i Coventry City Center i weekenden. For Amin fører denne strejke måske ikke til øjeblikkelig forandring, men det er et lille skridt i den rigtige retning. Mark nærer heller ikke nogen illusion om størrelsen af udfordringen, men han siger, at arbejderne er klar til det lange seje træk.

 

”Amazon som arbejdsgiver er bøller. Det er de bare. Og folk som os i Coventry har brug for at stå op mod de bøller. Der er styrke i antal, og vi er mange. Det her handler ikke kun om Coventry, men om alle Amazon-arbejdere i Storbritannien. Disse mennesker fortjener mange flere penge, og når jeg siger mange flere penge, mener jeg penge nok til at leve for. Vi ønsker ikke at købe yachter, som Jeff gør. Vi vil bare gerne kunne betale vores regninger.”

 

25. januar 2023

 

Taj Ali er freelanceskribent. Hans artikler har været bragt i Huffington Post, Metro og the Independent

 

Oversat fra Tribune af Peter Kragelund