Politiske ledere i Florida og ud over landet, både republikanere og demokrater, har givet udtryk for deres rædsel og forfærdelse over det ufattelige voldelige anti-LGBTQ-angreb på natklubben Pulse i Orlando den 12 juni. Men få uger tidligere støttede mange politiske ledere lovgivning mod LGBTQ.

af Keegan O´Brian, Elisabeth Schulte

Den republikanske guvernør for Florida Rick Scott deltog i mindehøjtideligheden for ofrene af masseskyderiet, der dræbte 49 og sårede mange dusin flere – et orgie i mord, der begyndte på dansegulvet på et sted, der blev regnet for at være et fristed fra snæversyn, i de tidlige morgentimer den 12 juni.

Men mens politikere som Scott fordømte massakren, anerkendte de ikke forbindelsen mellem anti-LGBTQ vold og den diskrimination, som LGBTQ-mennesker møder hver dag, ofte legaliseret af love, som disse politikere selv har skrevet og støttet.

Det er rendyrket hykleri, når de står sammen med familie og venner til de myrdede fra Pulse, når de bare en måned tidligere er gået imod ægteskab for personer af samme køn, og har støttet de såkaldte ”toilet-love”. Disse love har som en meget konkret konsekvens at styrke den stereotype holdning imod LGBTQ og henvise LGBTQ til en andenrangs status.

Efter at have brugt den første dag til at koncentrere sig om at beskylde ISIS for massakren, og ikke have nævnt ordet ”bøsse” eller ”LGBTQ” overhovedet, fordømte Scott til sidst anti-LGBTQ-angrebet, da han besøgte et mindearrangement om tirsdagen. Men han kunne øjensynlig se ikke nogen forbindelse mellem volden ved Pulse og den tilsvining af LGBTQ, som han og andre politikere plejer at score point på hos højrefløjen.

Scott har i mange år været modstander af ægteskab mellem mennesker af samme køn, og kæmpede hårdt for at fastholde et statsligt forbud, der blev vedtaget af vælgere i 2008, men som så blev erklæret forfatningsstridigt af Forbundsdomstolen i 2014. Scott appellerede rettens afgørelse og tabte. I marts i år ophøjede han en såkaldt ”præstebeskyttelse” til lov, der præciserer, at præster ikke er forpligtede til at vie mennesker af samme køn.

Florida er blandt mere end et dusin stater, hvor lovgiverne har forsøgt at gennemføre diskriminerende love, der forhindrer transseksuelle mennesker i at bruge toiletter og omklædningsrum, der er i overensstemmelse med deres kønsidentitet – og som indskrænker brugen af offentlige toiletter med henvisning til ”biologisk køn”.

Da Obama-administrationen offentliggjorde retningslinjer, der opfordrede amerikanske folkeskoler til at tillade transseksuelle studerende at bruge toiletter og omklædningsrum, der passede med deres kønsidentitet, forsøgte konservative lovgivere i adskillige stater at få påbuddet underkendt.

Kampen i North Carolina
Den største kampplads for disse såkaldte ”toilet-love” er i North Carolina.

Den 23. marts underskrev guvernør Pat McCrory Public Facilities Privacy and Security Act, bedre kendt som House Bill 2 (HB2), den mest omfattende og diskriminerende lov mod transseksuelle i landet.

Loven består af adskillige dele: For det første forbyder den bystyrer at lave anti-diskrimineringslove, der tilsidesætter en statslig lovgivning – specifikt omstøder loven en nylig indført forordning i byen Charlotte, der forbyder diskriminering mod LGBTQ-personer.

For det andet kræver den, at på alle kommunale skoler skal folk bruge de toiletter, der er i overensstemmelse med det køn, der er angivet på deres fødselsattester. For det tredje – og det har været det mest oversete element i loven – forbyder den byerne at hæve minimumslønnen over det nuværende statsniveau.

I takt med at Charlotte-bestemmelsen bliver udfoldet, hastede de republikanske lovgivere HB2 igennem i en særlig samling, der ikke gav lovgivere eller offentligheden tid til indsigt. Alle republikanere og 11 demokrater stemte for loven i North Carolinas parlamentet (Underhuset). I protest imod republikanernes manipulering udvandrede Senatets demokrater og HB 2 blev vedtaget enstemmigt.

McCrory og hans republikanske kollegaer havde ophobet en dynge modbydelig transfobisk retorik for at retfærdiggøre deres snæversyn og diskrimination om, at transpersoner er ”afsporede” og at anti-diskriminationslove bare er et skalkeskjul for overgrebsmænd, der er ude efter kvinder og børn.

Det er selvfølgelig en fuldstændig løgn. Der har ikke været rapporteret noget tilfælde overhovedet af transpersoner, der skulle have forgrebet sig på kvinder eller børn på toiletter. Til gengæld har der været talrige sager, hvor transpersoner er blevet verbalt forulempet, fysisk angrebet og endog dræbt på toiletter.

I den seneste nationale undersøgelsesrapport af transseksuel diskrimination, har 63 procent af dem, der har svaret, rapporteret oplevelser af alvorlige diskriminerende handlinger i deres levetid, og ifølge en rapport fra Williams Instituttet fra 2013, er 70 procent af transpersoner blevet nægtet adgang, er blevet forulempet eller angrebet, når de har forsøgt at bruge et offentligt toilet.

I tillæg til at blive udsat for systematiske diskriminering og blive behandlet som andenklasses borgere, oppiskede loven fra North Carolina en atmosfære af transfobi og understøttede den værste form for intolerance.

Den atmosfære har haft en tydelig effekt. Trans Lifeline, en krise-hotline for transkønnede personer i North Carolina har meldt om en 150 procent forøgelse i opkald siden sidste måned, hvor loven blev vedtaget. Mange unge mennesker har ringet ind og har fortalt, at de har ”mistet håbet” om, at forholdene vil blive bedre for dem.

Transfobi dræber, og guvernør Mc.Crory og alle lovgiverne, der deltog i at gennemføre HB2, har blod på deres hænder.

Mange mennesker spørger: Hvorfor nu? Samtidig med at Højesteret har legaliseret ægteskab mellem personer af samme køn, og den stigende kulturelle synlighed af transpersoner og lovgivningsmæssige sejre for transseksuelles rettigheder, så virker North Carolinas love som et levn fra en svunden tid. Men rundt om i landet bliver love mod transkønnede ved med at stikke deres grimme fjæs frem.

Lovgivere i 15 andre stater, blandt andet South Carolina, Tennessee, Kansas, Illinois og Minnesota, vedtog såkaldte toiletlove i år, og North Dakota vedtog en i februar, som blev vetoet af guvernøren.

På en måde er disse love et forsøg på, fra den religiøse højrefløjs side, at skabe syndebukke i en tid med stigende stramninger og budgetnedskæringer. Der er ikke noget, der viser den forbindelse tydeligere end HB 2s restriktioner på at hæve minimumslønningerne.

North Carolina er blevet et tilflugtssted for virksomheder, der er på jagt efter lavtlønnet, uorganiseret arbejdskraft. I løbet af de sidste 30 år har North Carolina tiltrukket virksomheder ved at gennenmføre en neoliberale økonomisk politik, der har sænket skatterne for erhvervsvirksomheder og for de rige, og har spenderet store summer i statssubsidier.

En af de måder, som staten har akkumuleret penge på, er ved at omorganisere skattestrukturen og flytte byrden over på arbejdere og de fattige gennem en forhøjelse af momsen. Staten har arbejdet hånd i hånd med virksomhederne for at holde lønningerne ned og udelukke fagforeningerne, så North Carolina har landets laveste faglige organisering i hele landet. Kun 1,9 procent af lønarbejdere er i en fagforening, mens 1,7 millioner mennesker, eller omkring 20 procent af befolkningen, lever i fattigdom.

I et samfund med så ekstrem ulighed er det nødvendigt at så splittelse mellem arbejderklassen og fattige mennesker, som ellers ville have fælles interesser med hinanden.

At gøre undertrykte grupper til syndebukke for samfundets dårligdomme – om det er LGBTQ-personer, farvede, immigranter, arbejdere ansat i det offentlige, arabere og muslimer eller en hvilken som helst anden gruppe af marginaliserede – har været en gammel taktik hos Amerikas herskende klasse, for at fastholde sit herredømme ved at splitte flertallet, og omdirigere klassens vrede væk fra den økonomiske elites ansvar for at iscenesætte udbytningen og undertrykkelsen.

Modstand
Det er tankevækkende, at HB2 er blevet mødt med udbredt modstand i North Carolina og ud over landet. Det er et tegn på, at kampen for transseksuelles rettigheder er kommet til et afgørende vendepunkt.

I modsætning til, hvad nogen på venstrefløjen har argumenteret for, spillede den lovmæssige ligestilling med hensyn til indgåelse af ægteskab og den bevægelse, der skulle til for at nå dette, en stor rolle i at få slået sociale fordomme tilbage, og har ryddet vejen for den udbredte støtte til transseksuelles rettigheder, som vi ser i dag.

Selv det amerikanske erhvervsliv og Det Hvide Hus har mærket det pres, der er kommet frem imod HB2. De har været ivrige for at distancere sig fra åbenlys intolerance – og alle eventuelle finansielle tab, der kunne blive resultatet af en boykot – mere end 120 ”førende forretningsledere og virksomhedsledere” har underskrevet et åbent brev sponseret af Menneskerettighedskampagnen imod HB2. Blandt underskriverne var grundlæggeren af Facebook Mark Zuckerberg, Yahoos direktør Marissa Mayer, Starbucks leder Hovard Schultz og lederen af Apple, Tim Cook.

Obamas Justitsministerium rejste en føderal anklage mod North Carolina for bryd på borgerrettighederne, og statsanklager Loretta Lynch lovede at bakke op om de transseksuelle i deres kamp for fremskridt.

Dette viser at ”toiletlovene” er en manøvre – og en ikke særlig effektiv en – for den religiøse højrefløj til at søge at generobre et religiøst fodfæste i en kulturkamp, som den har tabt stort i det sidste årti.

Obama-administrationens retningslinjer for kommunale skolers toiletter var i stor udstrækning et resultat af protester og organiseringer til støtte for LGBTQ-rettigheder, blandt andet alle de rettigheder på forbundsplan, der følger med ligeret til ægteskab. Det hårde arbejde, som græsrodsaktivister har udført, spillede en nøglerolle i at ændre den bredere offentlige debat om LGBTQ-rettigheder og fik flere mennesker til at skifte holdning og støtte ligestilling.

Obama-administrationen ville sandsynligvis ikke have gjort noget, hvis ikke aktivister havde kæmpet så hårdt.

Den udbredte støtte til at bekæmpe HB2 er et skelsættende øjeblik i kampen for transseksuelles ligeret. At forkaste HB2 vil være en afgørende sejr for LGBTQ-bevægelsen, men kampen må udvides videre end til North Carolina.

Transseksuelle har stadig ikke forbundsmyndighedernes beskyttelse fra diskriminering, når det handler om adgang til jobs eller boliger, og de uforholdsmæssigt hårdt ramt af arbejdsløshed, fattigdom, hjemløshed og fængsling. Adgangen til toiletter er bare toppen af isbjerget.

Men aktivister kan ikke vente på, at forandringerne kommer fra bestyrelseslokalerne eller Kongressen. Det eneste middel, der er til at få fjernet HB2, og opnå fuld lighed og social retfærdighed for transseksuelle, er ved at bygge på den solidaritet og kamp, vi ser i gaderne i North Carolina, og få den bredt ud over hele landet.

I eftervirkningerne af massakren i Orlando kan vi se den frygtelige effekt af intolerancen og udhængning af LGBTQ-personer. Men som når vi ser tusindvis af mennesker samle sig i vagtværn eller mindehøjtideligheder for at fordømme angrebet, så ser vi også muligheden for at opbygge en solidaritet og en modstand imod denne intolerance.

16 juni 2016. Oversat fra Socialist Worker (USA) af Martin Mørch

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com