Invasionen i Ukraine var en "gave" for de mange, der gerne vil opruste. Her en oversigt over, hvad militæret i dag råder over, og hvad man gerne vil have mere af.

af Arne Lund

Værnepligtige fra Danske Artilleriregiment i Oksbøl. Foto: John Randeris / Forsvaret 

 

Sveriges fredsforskningsinstitut, SIPRI, udsendte for nylig en rapport, der fastslog, at den globale våbenhandel i årene 2017-2021 faldt med ca. 5 procent. Især Afrika og Latinamerika har købt mindre, mens oprustningen er sket i Mellemøsten, Sydøstasien og især i Europa, hvor våbenfabrikker har øget produktionen med 19 procent. De lande, der har købt mest, er Norge, Holland og England.

 

Invasionen i Ukraine sætter nu yderligere gang i oprustningen. Bemærkelsesværdig er Tysklands brud med sin afdæmpede militærstrategi og en forøgelse af militærbudgettet med 750 mia. kr., alene i år, I Sverige stiger budgettet med 65 procent til 84 mia. kr., og her i landet skal oberst Hackelsen frem mod 2030, have 18 mia. ekstra om året.

 

Dagligt tudes folk ørerne fulde, med hvilken elendig tilstand militæret befinder sig i. Der mangler næsten alt: Mandskab, ammunition, missiler, ubåde, droner, cyberforsvar osv. Skal vi tro mikrofonholderne, så bør ingen sove roligt, for snart kommer russerne

 

Politikerne dyrker myten om, ”vi svigter vore forpligtelser, og vi nasser på de andre.” Alt sammen af frygt for, at USA vil rynke på næsen ad os. Blå blok skrev til statsministeren, at “vi skal sende et klart signal til vores allierede og vores modstandere om, at vi er klar til at stille op og engagere os i vores egen sikkerhed.”

 

Uanset om situationen er høj- eller lavspændt, så kan blå blok altid finde et påskud til at skrive den slags breve. Aktuelt bruges invasionen i Ukraine til at forlange forhandlingerne om det nye militærforlig sat i gang allerede nu, selvom det først udløber næste år. Det har regeringen sagt ja til og endda fået de Radikale og SF med. Det er den pris, de to partier betaler, for på et senere tidspunkt at kunne komme i regering igen med Socialdemokratiet.

 

2 procent af BNP er et tilfældigt tal

Partierne bag aftalen er enige om, at militærets bevillinger gradvis skal stige fra dagens ca. 1,5 til 2 procent af BNP. Ingen af dem reflekterer imidlertid over, hvorvidt de 2 procent baserer sig på en rationel strategi, set i forhold til de opgaver et dansk militær skal klare. Skal det være et territorialforsvar, have internationale aktivistiske opgaver, eller skal der ske et skifte i de opgaver, man løser, og i stedet satse på konfliktnedtrapning, fredsskabende og –bevarende opgaver?

 

De 2 procent er en tilfældig valgt sats. Den kunne lige så godt være 1,5 som 3. De 2 procent har været et krav, som især USA har stillet i årtier. Ingen bør dog være i tvivl om, at den dag, hvor alle NATO-landene når de 2 procent, så vil barren blive flyttet til 2,5 eller 3 procent Svinehunden skal jo fodres.

 

De 2 procent fortæller intet om, hvor effektivitet militæret er i de enkelte lande. Nogle lande kan fx være gode til at planlægge og tænke sig om, mens andre måske har et tungt, dyrt bureaukrati.

 

Investeres der i militær, må et af de første krav være, at man ser på, om militæret er i stand til at undgå truende eller voldelige konflikter. Være fredsskabende og -bevarende, sådan som det skete, da danske officerer stod i spidsen for FN’s styrker i Makedonien i 1993 og 1994 og her viste, hvad sikkerhed handler om. Her var opgaven at opretholde orden og forhindre de stridende parter i at slå hinanden ihjel. Og er dét egentlig en militær opgave, eller er det noget politi og gendarmeri er bedre til? Indsatsen i Makedonien er én af de mest succesrige, det danske militær har gennemført udenfor landets grænser, og tillige én af de billigste.

 

Det ineffektive militær

Når militæret skal anskaffe nyt materiel, så har det gang på gang vist sig, at det går galt, skriver Ingeniøren 22.02.22. Listen over fejlslagne indkøb er lang. For 20 år siden var det redningshelikoptere, der hyppigt fik motorstop. De nye F-35 larmer så meget, at naboerne flytter, et ubemandet spionfly kom aldrig på vingerne, kommunikations- og radarsystemer virkede ikke, som de skulle, og så fremdeles.

 

Bedre bliver det ikke af at hæren, søværnet og flyvevåbnet vil overgå hinanden med smart, nyt ofte uprøvet udstyr, i stedet for at købe sikre og billigere hyldevarer.

 

Foghs aktivistiske udenrigspolitik var en dundrende fiasko, der sled hårdt på militærets renommé, og belastede økonomien længe efter operationerne var overstået. Ifølge Mikkel Vedby-Rasmussen kunne økonomi kun hænge sammen, fordi op til 2.000 stillinger på kasernerne ikke blev besat.

 

Megen tid er brugt på en række møgsager, det tyder på en strukturel råddenskab: Bedrageri, returkommission, nepotisme, sexchikane, pligtforsømmelse, tjenestemisbrug, inhabilitet, uduelighed og ulovlige forfremmelser. Skandaler, der omfattede departementschefen, forsvarschefen, finansdirektøren, personaledirektøren, stabschefen i Specialoperationskommandoen og chefen for Frømandskorpset. Flere blev fyret, andre blev forflyttet, degraderet eller søgte selv væk. Og så var der et par chefer i bygningstjenesten, der røg i fængsel. Det samme gjorde hærchefen.

 

Status over militæret

Inden forhandlingerne om et nyt militærforlig begynder, er det nyttigt at se på, hvad de tre værn råder over af mandskab og materiel.

 

Økonomien er ifølge Finansloven 2022: Hæren 3,3 mia. – marinen 1,2 mia. – flyvevåbnet 1,6 mia. – Arktisk Kommando 0,1 mia. – Specialstyrker 0,2 mia. – vedligehold 0,7 mia. – Forsvarsakademiet 0,5 mia. – Hjemmeværnet 0,4 mia. – FE 1,1 mia. – NATO-bidrag 0,4 mia. – Beredskab, redning og miljøtjeneste 0,3 mia. – materielindkøb 10 mia. – administration, lønninger osv. – I alt 27,8 mia. kr.

 

12 kaserner – 3 større skydebaner og øvelsespladser – 3 flyvestationer og 4 i reserve – 5 flådestationer – depoter, administrative og uddannelsesmæssige faciliteter samt 13.000 køretøjer

 

Hæren

Hæren består af to brigader og ni regimenter. Der er ca. 8.000 fastansatte (konstabler, befalingsmænd og officerer).samt 4.300 værnepligtige. 1. Brigade – “hærens knytnæve” – er på 4.000 mand og skal indsættes hurtigt i krisesituationer i og udenfor NATO-området. Forsinket opbygning med flere kampvogne og soldater på grund af svigtende leveringer af materiel. Det betyder, at målsætningen fra forsvarsforliget fra 2018 ikke kan overholdes. Pengene er der, men er endnu ikke blevet overført fra staten til våbenfabrikkerne. Hærens knytnæve er derfor først klar i 2024, skriver DR.

 

19 selvkørende artillerikanoner – 25 selvkørende morterer – 44 tunge kampvogne – 44 infanteri-kampvogne – flere hundrede ældre pansrede mandskabsvogne – 300 moderne pansrede mandskabsvogne – 100 pansrede patruljekøretøjer – 8 mobile og stationære radarer – flere tusinde panserværnsraketter (heraf er der sendt 2.700 til Ukraine)

 

Marinen

2 fregatter, der skal udrustes til ubådsbekæmpelse – 3 fregatter med langtrækkende jord-til-luft-missiler – 2 minerydningsskibe – 7 inspektionsskibe til Arktis – 5 patruljefartøjer – 211 værnepligtige.

 

Flyvevåbnet

77 F-16 jagerfly, der udfases og erstattes af 27 F-35 fly – 4 Hercules transportfly – 14 kamp-helikoptere – 3 redningshelikoptere – 32 overvågnings- og skolefly

 

Militærets ønskeseddel

Mere ædruelige officerer – sådanne findes – ved godt, at der skal prioriteres, og at det danske militær ikke kan alting. Det kan kun de færreste lande. Opfyldes de fleste målsætninger, vil andre lande mene, at det er i orden.

 

På ønskesedlen står mere mandskab, droner, missiler, flere kampfly, oprustning i Arktis, mere artilleri, antiluftforsvar, cyberforsvar, avanceret laserudstyr, ubåde samt multiflex-skibe til patrulje og miljøopgaver, kraftigere armering af kamphelikoptere, torpedoer, sonar- og radarudstyr. Frømands- og jægerkorpset skal have kraftigere våben og flere gummibåde. Endelig får hjemmeværnet en masse nyt og kraftigere materiel, våben, skibe, udstyr mv. Kilde: Forsvarets materielindkøb 2020.

 

EU’s forsvarsfond

Forsvarsforbeholdet forhindrer os ikke i at deltage i EU’s forsvarsfond, hvor indsatsen består i at fremme tværministerielle forsknings og industriinteresser i EU-regi, blandt andet gennem rådgivning af regeringen, for at statslig finansiering kan bidrage til at styrke EU’s våbenindustri. Der skal koordineres landenes våbenfabrikker imellem for at undgå, at produktionen overlapper hinanden, og sørge for at våbensystemerne og materiellet er teknisk harmoniseret. Der findes fx 17 forskellige typer kampvogne i EU, og det samme med hensyn til våbensystemer, helikopterprogrammer, kampfly mv.

 

EU’s forsvarsfond vil få tilført 100 mia. kr. frem til 2030, og “hvis ikke forsvarsforbeholdet var gældende, da ville der kunne skabes endnu flere danske arbejdspladser, end de nuværende 18.000. Fra 2021 vil en fuldt udbygget Europæisk Forsvarsfond, fremme et innovativt og konkurrencedygtigt forsvarsrelateret industrielt grundlag og bidrage til EU’s strategiske autonomi,” skrev Altinget den 21. september 2019.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com