Evo Morales, Bolivias første indianske præsident vandt en overbevisende sejr med 67,41 procent af stemmerne i tillidsafstemningen den 10. august.

af Federico Fuentes

Sammenlignet med de 53,7 procent han fik ved valget i 2005 (den hidtil største opbakning nogensinde til en præsidentkandidat i Bolivias historie), bekræftede resultatet den brede opbakning til det projekt for en dybtgående social forandring, som præsident Evo Morales og hans Bevægelse for Socialisme (MAS) står for.
Folkeafstemningerne om vælgernes tillid til præsidenten, vicepræsidenten og guvernørerne i otte af de ni departementer fandt sted i et forsøg på at bryde det politiske dødvande, som skyldes den højreorienterede overklasses modstand mod den igangværende reformproces. Modstanden har sin højborg i den ressourcerige, østlige del af Bolivia, hvor befolkningen overvejende er af europæisk afstamning.

Styrkeforholdet
Afstemningsresultatet var ikke bare en tillidserklæring til Morales og vicepræsident Alvaro Garcia Linera, men betød også at to guvernører fra oppositionen blev underkendt (Jose Paredes i La Paz and Manfred Villa Reyes i Cochabamba). Deres pladser vil efter alt at dømme blive overtaget af regeringsvenlige guvernører, når der om kort tid skal holdes nyvalg. Dermed vil antallet af MAS-guvernører vokse fra to til fire.
Afstemningen bekræftede at Morales fortsat har solid støtte fra middelklassen, og at klassekampen skærpes i den østlige del af landet – hvor Morales’ stemmeandel voksede markant. Ideen om at regeringens autoritet udelukkende hviler på opbakning fra den vestlige del af landet blev således manet i jorden.

Men samtidig viste afstemningen en støtte til det ”selvstyre”-projekt, som bliver ført frem af oligarkiet i ”halvmånen” – det vil sige de fire østlige departementer Santa Cruz, Beni, Pando og Tarija, i og med at guvernørerne i disse departementer blev genvalgt.

Efter folkeafstemningerne er der skabt et nyt politisk billede. Mange håber, at det vil bane vejen for, at de stridende sociale blokke kan nå frem en aftale om at integrere den nye grundlov (som regeringsvenlige delegerede har udarbejdet efter at højrefløjen boykottede forsamlingens møder), med den selvstyre-ordning, som guvernørerne i de østlige provinser foreslår.
Udfordringen for regeringen er nu at bruge sit overbevisende flertal til at overvinde hvad mange kommentatorer har kaldt et ”katastrofalt dødvande” og bane vejen for det ”nye Bolivia”, som det indianske flertal og andre undertrykte grupper kæmper for – og som med vold og magt bekæmpes af oligarkiet.
Da initiativet til tillidsafstemningen blev taget af Morales i december som et forsøg på at bryde dødvandet, blev det afvist af det største oppositionsparti Podemos, som brugte sit flertal i Senatet til at blokere projektet.
Men fem måneder senere, da de østlige guvernører tog initiativet gennem en stribe selvbestaltede folkeafstemninger om selvstyre, forsøgte Podemos at genvinde lederskabet i oppositionen og besluttede nu at støtte afholdelse af en tillidsafstemning.

Kontrol med ressourcer
Bag kravet om selvstyre ligger et forsøg fra de store jordejere og de transnationale naturgasselskaber på at fastholde kontrollen med naturressourcerne og beskytte landbrugsindustriens interesser mod regeringens nationaliseringer og jordreformer.
Efter at Morales’ regering har taget skridt til at genvinde statskontrollen med naturressourcerne, blandt andet gennem nationaliseringerne af gasreserverne den 1. maj 2006, har eliterne i den østlige del af landet arbejdet på at opbygge en regional bevægelse for selvstyre. Målet er at give guvernørerne lovgivende beføjelser over spørgsmål som skattepolitik, naturressourcer, jordfordeling og handelsaftaler.

Ikke alene håber de at fjerne centralregeringens beslutningskompetence over disse spørgsmål, de håber samtidig at underminere opbakningen til hele Morales’ projekt med henblik på at bane vejen for at fjerne ham fra magten – enten i stemmeboksen eller med voldelige midler.
Oligarkiet frygter det nye grundlovsforslag, som vil betyde statskontrol med naturressourcerne og en markant udvidelse af de indfødte folks rettigheder. De kæmper med næb og kløer for at forsvare deres interesser mod en national bevægelse drevet frem af de indfødte folk.

Højrefløjen fik styrket sin selvtillid efter de grundlovsstridige folkeafstemninger om selvstyre, som blev organiseret i halvmånen i juni og juli. De lokale myndigheder proklamerede store sejre i afstemningen, som var præget af vold og lav stemmedeltagelse. Selvstyre-guvernørerne i de østlige departementer skiftede holdning til forslaget om en tillidsafstemning. Oprindeligt havde de afvist det, men nu indvilgede de i at deltage, opmuntret af oppositionens sejr i guvernørvalget i Chuquisaca.

Voldelig kampagne
Den tidligere guvernør, som er allieret med MAS, er i øjeblikket i eksil i Peru efter en bølge af racistiske angreb og voldelige protester mod den grundlovgivende forsamling, som mødets i Chuquisacas hovedstad Sucre.

Da den 10. august nærmede sig og meningsmålinger forudså en storsejr til Morales, begyndte medierne at kommentere fraværet af en seriøs politisk kampagne fra Morales’ modstandere . I stedet oplevede man i ugen op til afstemningen en intensivering af højrefløjens voldelige og racistisk kampagne.
Den bestod blandt andet i at mobilisere fascistiske unge til at angribe indfødte folk i byerne, blokere lufthavne for at stoppe Morales i at føre kampagne i øst – herunder at forhindre et aftalt møde med præsidenterne for Venezuela og Argentina, som måtte udsættes, fordi små bøllegrupper iklædt raidhuer truende tog opstilling i lufthavnen – samt et forsøg på at henrette en minister.

Borgmesteren i Santa Cruz opfordrede endda militæret til at styrte Morales, fordi han ”nyttesløs”. På selve afstemningsdagen kom det imidlertid kun til isolerede tilfælde af vold. Mens resultatet bekræftede en stor støtte til guvernørerne i halvmånen, bekræftede det også fremvæksten af ”det andet Santa Cruz” – det vil sige kræfter i oppositionens kerneland, som er parat til at modsætte sig eliternes projekt.

I Santa Cruz blev Ruben Costas godkendt som guvernør med 66,4 procent af stemmerne, mens Ernesto Suarez i Beni fik 64,25 procent, Mario Cossio i Tarija 58,06 procent og Leopoldo Suarez i Pando 56,21 procent.

Samtidig fik præsident Morales 52 procent i Pando, lige under 50 procent i Tarija and sprang fra mindre end 20 til 43,7 procent i Beni. Han fik også et pænt resultat med 40 procent i Santa Cruz.

Kun i Chuquisaca fik Morales færre stemmer end i 2005, selv om det stadig var et sikkert flertal på 53,8 procent.

Der stadig er langt til opbakningen på 80 procent i departementerne La Paz, Oruro and Potosi, 70 procent i Cochabamba og de 90 procent, som Morales fik næsten overalt i landdistrikterne, men resultaterne i øst udgør et vigtigt fremskridt for regeringen.

Udfordringer

I sin sejrstale fra balkonen i præsidentpaladset erklærede Morales over for tusinder af tilhængere, at afstemningen var et mandat ”til at fortsætte fremskridtene med at genvinde naturressourcerne, at generobre og nationalisere virksomhederne.”

Afstemningen var også et mandat til at samle alle bolivianere og at arbejde for at respektere bolivianske normer. Morales opfordrede til et møde for alle guvernører for at diskutere, hvordan man kan indarbejde en selvstyrestatus i den nye grundlov.

Den forsonende tone i Morales tale stod i skarp kontrast til konfrontationslinjen hos guvernørerne i øst. Costas erklærede, at afstemningen de facto havde ratificeret selvstyret og afvist den ”racistiske” (læs: indfødte) grundlov, som ”aben” ønsker at gennemføre med ”statsterrorisme”. I Santa Cruz samledes folk på det centrale torv for at fejre ”afskeden” med Morales i denne region – med råb om at ”Evo vil aldrig sætte sine fødder i Santa Cruz igen.”.

De andre guvernører nedtonede i de følgende dage deres retorik og erklærede, at de havde til hensigt at møde op til forhandlinger og diskutere med Morales, hvordan de to projekter kan forenes.

 

På et møde den 14. august foreslog regeringen at forsøge at forene den nye grundlov med selvstyrestatus, at diskutere spørgsmålet om ”direkte skatter på brændstoffer” og nå en overensomst om udnævnelsen af medlemmer til grundlovsrådet og det nationale valgråd. Umiddelbart efter fløj guvernørerne fra halvmånen til Santa Cruz, hvor de annoncerede deres afvisning af regeringens forslag og opfordrede til en ”civil blokade” den 19. august. Uden nogen lovlig forankring, erklærede Costa en plan for at afholde valg til en lovgivende forsamling i ”det selvstyrende departement Santa Cruz” den 25. januar næste år.

I mellemtiden fortsætter den voldelige kampagne i øst. Den 13. august smed seks unge 10 molotov-cocktails ind i hovedkvarteret for Centret for Lovstudier og Socialforskning (Cejis), som yder retshjælp til indfødte og bondeorganisationer, og som har fostret flere medlemmerne af Morales’ regering.
”Jeg føler, at guvernørerne kun vil have penge og ike ønsker at røre ved det politiske spørgsmål,” sagde Morales efter mødet. ”Hvis vi tolker den stemning, der blev udtrykt i tillidsafstemningerne, så ønsker det bolivianske folk en dybtgående forandring på det strukturelle og især på det politiske område. Derfor er jeg nået til den konklusion, at det bolivianske folk ønsker autonomi og en ny grundlov.”

Vice-minister for decentralisering , Fabian Yaksic, tilføjede, at regeringen vil forslå en ny folkeafstemning, ”hvor folk vil afgøre spørgsmålet, om det selvstyre som foreslås i den nye grundlov er det som bedst tjener landet, eller om det er selvstyreforslaget i de regionale statutter (som halvmåne-guvernørerne går ind for).”

Samtidig opfordrer mere radikale dele af MAS til resolut handling over for de kræfter i øst, som fortsætter med at bryde loven. Under Morales’ sejrstale begyndte store dele af mængden at råbe: ”Nu, helt sikkert, er det tid til at slå til.”

Federico Fuentes er redaktør af http://boliviarising.blogspot.com. Oversat af Pia Schou fra Green Left Weekly (Australien)

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com