Det britiske initiativ for en "Green New Deal" foreslår radikale reformer for at sejle op mod finanskrise, klimakrise og oliekrise – og satser på at samle fagforeninger, miljøbevægelser m.fl. i en ny progressiv bevægelse.

af Finn Kjeller

Finanskrise plus global opvarmning plus snarlig nedgang i olieproduktionen: Stadig flere ser tegnene på en global nedtur, hvis lige ikke er set siden den Store Depression i starten af 1930’erne.

• Finanskrisen har udløst et økonomisk tilbageslag, som fører stigende arbejdsløshed med sig.
• Der er mindre end et årti til at komme i gang med drastiske reduktioner af drivhusgasudledningerne for at undgå, at den globale opvarmning løber løbsk.
• En ny og definitiv oliekrise nærmer sig – hvis olieproduktionen ikke allerede er toppet, vil det ske inden for få år, og denne "peak oil" vil få oliepriserne til at stige mod hidtil ukendte højder.

Denne kombinerede krise har allerede skabt grobund for forslag om en aktiv statslig indgriben med genregulering af finanssektoren og omfattende investeringer i arbejdspladser med vægt på at begrænse afhængigheden af olie, naturgas og kul.

Kodeordet er "Green New Deal" med historisk reference til The New Deal (Den Ny Kurs), det vil sige det sociale og økonomiske reformprogram, som Franklin D. Roosevelt iværksatte i 1933 for at bringe USA ud af en dyb økonomisk krise.

Den 22. oktober i år sendte FN’s Miljøprogram, UNEP, en appel til verdens politikere om en "New Green Deal". Den uafhængige tænketank Center for American Progress, ledet af Bill Clintons tidligere stabschef John Podesta, fremlagde samtidig et forslag om et "grønt genrejsningsprogram, der bruger 100 mia. dollar over to år [og] vil skabe to millioner nye arbejdspladser". John Podesta er for tiden leder af Barack Obamas såkaldte overgangskontor op til præsidentskiftet.
Obama selv taler om redde klimaet og "styre landet ud af den økonomiske krise ved at skabe 5 millioner nye, grønne job, der giver en god løn og ikke kan flyttes til udlandet".

"New Green Deal" var også et krav fra mange NGO’er op til det økonomiske G20-krisetopmøde i Washington den 15. november. Al Gore sendte i den forbindelse regeringscheferne en pædagogisk opmuntring:
"Her er den gode nyhed: De dristige skridt, der er nødvendige for at løse klimakrisen, er præcis de samme skridt, som bør tages for at løse den økonomiske krise og krisen for energiforsyningssikkerheden."
G20-mødet valgte dog at overhøre opfordringerne om en ny kurs.

Samfundsmobilisering for klimaet
Mens mange – selv den danske statsminister – taler om grønne investeringer, er der imidlertid ikke mange, der har slået til lyd for grønne investeringer i et omfang og et tempo, som tilnærmelsesvis er på højde med situationens alvor. Det har derimod den britiske Green New Deal Group, som den 23. juli 2008 spillede ud med sin første rapport .

I spidsen for det britiske initiativ står New Economics Foundation, et forum for venstrefløjsøkonomer. Initiativgruppen består af blandt andre Larry Elliott, økonomiredaktør på dagbladet The Guardian, Colin Hines, forhenværende leder af Greenpeace Internationals økonomiske enhed, Tony Juniper, fhv. direktør i det britiske Friends of the Earth, Caroline Lucas, EU-parlamentsmedlem for Green Party, og Ann Pettifor, tidligere leder af Jubilee 2000-kampagnen for sletning af u-landes gæld.

I deres udspil tager de udgangspunkt i de seneste meldinger fra videnskaben om, hvor meget og hvor hurtigt drivhusgasudledningerne skal bremses, og anviser en vej til at skaffe pengene og redskaberne til den nødvendige omstilling.
Der kræves en gigantisk samfundsindsats over en kort årrække, "så presserende og vidtrækkende som den amerikanske New Deal i 1930’erne og krigsmobiliseringen i 1939".

Ligesom den oprindelige New Deal fra 1930’erne vil Green New Deal sætte ind mod den "grådige og uduelige finanssektor", som har fået frit spil af liberalistiske regeringer, investere storstilet i infrastrukturprojekter, uddannelse og bedre arbejdsforhold samt sikre finansieringen, ikke mindst ved at beskatte de store selskaber og de rige.

Rapporten foreslår dels "en strukturel omlægning af reguleringen af nationale og internationale finanssystemer og omlægning af skattesystemerne", dels "et langvarigt program for at investere i og udbrede energibesparelser og vedvarende energi, kombineret med effektive styring af efterspørgslen". Denne dobbelte strategi udspecificeres i en lang række reformforslag.

Grøn infrastruktur
New Green Deal-rapporten lægger op til:
• Et omfattende program for investeringer i energibesparelser, ikke mindst i energirenovering af boligerne (isolering, mikrokraftvarmeanlæg m.m.), og i omstilling af elproduktionen til vedvarende energi.
• Et storstilet miljøgenopbygningsprogram med rekruttering og efteruddannelse eller omskoling af hundredetusinder. Også som et led i at flytte økonomiens fokus væk fra finansielle tjenesteydelser og shopping.
• Stigende kulstofafgifter og energipriser, der indbefatter miljøomkostningerne, for at tilskynde til øget energieffektivitet og gøre brugen af alternative energikilder mere tillokkende.

For at sparke omstillingen i gang kræves der en stærk klimalov, fastslår rapporten. I Storbritannien har miljøbevægelser allerede fået gennemtvunget en klimalov, som blev vedtaget i 2007, og efter yderligere pres blev den faktisk strammet af parlamentet den 28. oktober i år.

Finansielle tiltag
Green New Deal vil give billige lån til energibesparelser, vedvarende energi m.m. Låntagerne vil spare ved at slippe ud af den intensive brug af fossile brændstoffer, som vil blive stadig dyrere som følge tiltagende oliemangel og stigende CO2-afgifter. Disse besparelser – fratrukket investeringerne – vil finansiere tilbagebetalingen af lånene.

Rapporten foreslår desuden:
• Oprettelse af en oliefond (inspireret af den norske) finansieret af en skat på olie- og gasselskabernes profitter.
• Udvikling af en pakke af andre finansieringstiltag såsom obligationer udstedt af staten og lokale myndigheder, grønne opsparingsobligationer og investeringer fra pensionskasserne. Det skal gøres attraktivt for private, pensionskasser, banker og forsikringsselskaber at skyde penge i klimainvesteringerne.
• En betydelig nedsættelse af bankrenten på lån til en ny energi- og transportinfrastruktur, men samtidig en meget strammere kontrol med udlån og kreditskabelse.
• Opsplitning af store bank- og finansgrupper i mindre institutioner.
• Genindførelse af statslig kontrol med kapitalbevægelserne, sådan at centralbank og regering kan fastsætte renterne.
• Stram regulering af derivater og lignende for i sidste ende at indskrænke den finansielle sektor i forhold til resten af økonomien.
• Minimering af selskabernes skatteunddragelser ved at slå ned på skatteskjul og sikre gennemsigtig og ærlig regnskabsaflæggelse.

En del af statens øgede indtægter skal bruges på at kompensere lavindkomstgrupperne for deres øgede udgifter til energi og for udgifterne til boligrenovering.

 

Rapporten fokuserer på de nødvendige reformer og investeringer i Storbritannien, men sætter dem også ind i en international sammenhæng med forslag om bl.a.:
• Langt større national selvbestemmelse over pengepolitik og finanspolitik.
• Et internationalt mål for drivhusgaskoncentrationer, som standser den globale opvarmning så langt under 2 grader som muligt.
• En stærk og retfærdig klimaaftale som afløser for Kyoto-protokollen. Den skal pege frem mod nul udledninger og bl.a. indeholde bindende årlige mål for de rige industrilande.
• Hjælp til fattigere landes klimainvesteringer.
• Fri overførsel af nye energiteknologier til udviklingslande.

Alliancer
Gruppen bag Green New Deal-udspillet håber, at det vil hjælpe med til at bringe forskellige kræfter sammen i en "ny progressiv bevægelse". Rapporten lægger op til en ny politisk alliance: "en alliance mellem arbejderbevægelsen og miljøbevægelsen, mellem, der er beskæftiget med henholdsvis fremstilling og offentlig sektor, mellem civilsamfund og akademikere, erhverv, landbrug og produktiv beskæftigede i den offentlige sektor".
"En sådan politisk alliance er afgørende, hvis vi skal kunne udfordre finanssektorens dominans i økonomien, dens trussel mod økonomiens produktive sektorer, dens korrumpering af det politiske system og dens nedbrydning af samfunds- og miljøværdier."

Rapporten kaster i øvrigt også et blik tilbage i historien og ser på erfaringerne med at håndtere energi- og råstofknaphed både i krigstidens Storbritannien og i 1990’ernes Cuba, hvor den sovjetiske olie pludselig forsvandt. Selv om meget skiller de to situationer fra den, vi oplever i dag, peger rapporten på, at der er inspiration at hente, når det gælder om at mobilisere befolkningen for at begrænse forbruget og omstille produktionen.

Kritik fra venstre
På den britiske venstrefløj er Green New Deal-udspillet blevet rost, men af visse også kritiseret for ikke at gå langt nok i sine forslag og perspektiver.
"Den centrale begrænsning i keynesianismen – uanset om den er grøn eller ej – er, at den altid har handlet om at prøve at stabilisere et i bund og grund ustabilt system frem for at omdanne det. Keynesianismen forsøger at civilisere markedet frem for at udfordre dets dominans og tæmme det," skriver Sean Thompson fra Green Left, en økosocialistisk gruppering i Green Party, i en kommentar (‘The Limits of Green Keynesianism’ ).

Efter Sean Thompsons mening vil der være brug for en mere direkte offentlig kontrol, end Green New Deal lægger op til, herunder samfundsovertagelse af banker, energi og offentlig transport. Desuden må den industrielle omstilling, for at få støtte fra fagbevægelsen og de berørte arbejdere, være ledsaget af en fuldstændig garanti for arbejde og omskoling uden tab af løn eller tryghed.

Enhedslisten stiller forslag
I Danmark er Enhedslisten – i hvert fald i Folketinget – begyndt at rejse "Green New Deal"-krav og dermed udnytte den åbning, som den kombinerede finanskrise og klimakrise udgør for venstrefløjen.

Enhedslisten har gennem Folketingets Europaudvalg kaldt statsministeren i samråd om spørgsmålet: "Hvilke initiativer vil regeringen tage i EU og andre internationale samarbejdsorganer for at få sat gang i en ‘Green New Deal’, hvor finanskrisen og dens konsekvenser modgås af massive investeringer i vedvarende energi og energibesparelser?"

Over for den truende arbejdsløshed inden for bl.a. dansk byggeri understreger Enhedslistens energi- og miljøordfører, Per Clausen, den 21. november "behovet for at sætte gang i beskæftigelsen ved at sætte fokus på investeringer i omstilling til vedvarende energi og energibesparelser. På den måde kan vi både forhindre arbejdsløshed og løse klimaudfordringerne".

"Enhedslisten har stillet forslag om at fjerne anlægsloft for energirenovering af kommunale bygninger, skærpe bygningsreglementet og oprette en energisparefond. Indtil videre har regeringen og Dansk Folkeparti afvist forslaget om at fjerne anlægsloftet, men vi vil sammen med resten af oppositionen lægge yderligere pres regeringen i dette spørgsmål", fortsætter Per Clausen.

Enhedslisten kræver, at der for alvor sættes gang i udbygningen af vedvarende energi til fordel for miljø og beskæftigelse og vil i starten af 2009 komme med en række yderligere forslag til en massiv indsats for at udbygge den vedvarende energi.

Se også: Artikelserie i Information

"Vi er nødt til at ombygge økonomien i en målestok og en hastighed, der tidligere kun er set i krigstid. For at løse de problemer, vi står over for, har vi brug for det, der svarer til en krigsindsats for miljøet."

A Green New Deal. Joined-up policies to solve the triple crunch of the credit crisis, climate change and high oil prices, The Green New Deal Group, London, juli 2008.

Læs rapporten og sidste nyt om debatten på New Economics Foundations hjemmeside: www.neweconomics.org
 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com