Fattigdommen i Danmark er vokset støt, siden den borgerlige regering kom til i 2001. Over 300.000 må betegnes som fattige ifølge en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på 40 procent siden regeringsskiftet.

af Svend Vestergaard Jensen

Ikke overraskende er forklaringen på denne stigning indførelsen af kontanthjælpsloftet og de lave sociale ydelser. Samme fattigdomstendens bekræftes af Rådet for Socialt Udsattes årsrapport, der udkom i slutningen af august.

Dårlig start på livet
Det er især børn, der rammes af fattigdommen. Af AEs rapport fremgår det, at knap 31.000 børn under 18 år i dag lever i familier ramt af kontanthjælpsloftet og de lave sociale ydelser. Til bladet Socialrådgiveren den 26. august siger forsker Helene Oldrup fra Socialforskningsinstituttet (SFI), at antallet af familier, der bliver sat ud af deres bolig, er steget hvert år siden 2000, og hver gang stiger også antallet af børn, der bliver sat på gaden. Familier med børn udgør ifølge en rapport fra SFI fra 2008 43 procent af samtlige udsættelser.

For mange betyder det skift af skole, venner og lokalmiljø til et nyt sted, hvor de ofte kun kan bo midlertidigt. De ustabile forhold giver risiko for mistrivsel blandt børnene. I reglen har disse familier også andre problemer at slås med. Det er især de økonomiske og socialt svageste grupper: folk med lave indtægter, stor gæld, svag tilknytning til arbejdsmarkedet og ingen eller kun lidt uddannelse.

Loft over børnepengene på godt 30.000 kr. om året for en familie var et af elementerne i regeringen og Dansk Folkepartis "genopretningsplan" fra denne sommer. Det vil yderigere skærpe situationen for tusinder, ikke mindst for etniske mindretalsfamilier.

Flere hjemløse
I den yderste ende af langvarigt fattige er de hjemløse. Socialistisk Information har snakket med Per Ernstsen, som er formand for SAND – de hjemløses landsorganisation i den Storkøbenhavnske region. SAND står for Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark. Per Ernstsen er tidligere bryggeriarbejder og var i årene 1982-92 formand for klub 13 – de arbejdsløse bryggeriarbejderes klub.

”Vi er de hjemløses talerør og arbejder for at fremme hjemløses indflydelse lokalt, regionalt og nationalt. Men 60 procent af de hjemløse er i København. Mange bliver hjemløse, fordi de mister boligen. Der er lejligheder nok, men folk kan ikke betale dem. Især kontanthjælpsloftet sætter sine grænser,” fortæller Per.

”Vi anslår, at der i Danmark er ca. 15.000 hjemløse. De officielle tal fra SFI siger 5.000. Det passer ikke efter vores opfattelse. Og det stiger takket være loft over kontanthjælpen og de andre lave sociale ydelser, såsom starthjælpen. Folk presses mere og mere. Der er mindre at leve af. Det kan jeg mærke.”

I forbindelse med finansloven står udsatte grupper til at få 700 mill.kr. mindre i 2011, end de har fået i år. Dertil kommer de omfattende tiltag i regeringens og Dansk Folkepartis "genopretningsplan". Regningen for deres kriseløsning overlades til blandt de arbejdsløse og børnefamilierne, samtidig med nedskæringer i den kommunale velfærd.

”Vi tager os af folks problemer,” siger Per. ”Vi kan ikke give folk noget, men vi kan eksempelvis være bisiddere. Vi uddanner folk til "sociale managere". Vi gældsvejleder folk og rådgiver i det daglige om rettigheder. Vi har en ansat, der både er jurist og socialrådgiver.”

Herberger
”Vores kerneområde er herbergerne, at forbedre folks vilkår på herbergerne. De fleste her er kommet i en gældsfælde. Den har de svært ved at komme ud af.”

”Vi opsøger også folk på gaden og tilbyder, at de kan komme på herberg, som de har ret til ifølge paragraf 110 i serviceloven. Det skal være et akut herberg, som kun paragraf 110-herbergerne tilbyder. Der kan man bo i 2 – 3 måneder. Men det virker ikke. Typisk bor folk i gennemsnit et sådant sted mellem 8 og 14 måneder, inden de får en bolig. Nogle lidt kortere, andre længere.”

”Der er en lille stigning af etniske mindretal i herbergenes sammensætning. De er presset mere nu end tidligere takket være tiltag på tiltag i udlændingelovgivningen. Der opstår også mange modsætninger på herbergerne, kulturerne og nationaliteterne imellem,” fortæller Per.

Klassesolidaritet
Arbejdsløshedens nye størrelser, langvarig fattigdom, flere hjemløse, flere folk fra etniske mindretal – med eller uden opholdstilladelse – som lever i fattigdom, påvirker hele arbejderbefolkningens situation. Denne "hær" af arbejdsløse og udstødte bruges for at svække og trykke opnåede resultater. Alt spiller sammen. Ligesom arbejderklassen i Danmark har en interesse i, at "importeret" arbejdskraft arbejder efter danske overenskomster, må samme arbejderklasse have interesse i, at tilstande i den "yderste ende" ikke forringes, fordi det skaber en lavine for alle mod mere elendighed. Alle taber og kan ende, som man siger i England, som "working poor". Dette underminerer også de arbejdendes kamplyst.

Denne industrielle reservearmé fungerer som en vigtig regulator af svingningerne i arbejdslønninger og den sociale standard. En rolle, som blev udtrykkelig fremhævet af Karl Marx.

Ser du en sammenhæng mellem folk i arbejde og øget fattigdom, flere hjemløse. Og hvad må der gøres set fra jeres side?

”For det første vil jeg nævne, at mange hjemløse faktisk ønsker sig et arbejde. De vil gerne knytte an til arbejdsmarkedet med deres særlige ekspertise. Og for det andet må der tages initiativer og stilles krav, der kan bryde med den stigende fattigdom. Det umiddelbart vigtigste er at afskaffe de sociale ordninger, som i dag er med til at skabe øget fattigdom. De markante lavere ydelser til modtagere af introduktionsydelse, starthjælp og kontanthjælp, som regeringen og dens ivrige støtteparti har indført, da de kom til magten, må afskaffes. De har entydigt bidraget til, at flere her i landet i dag lever et liv i fattigdom. Sådanne krav har fagforeningerne også selvsagt en interesse i at få gennemført,” slutter Per Ernstsen.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com