Hvad er formålet med verdenskongressen?

Man kan sige, der er to formål. Det ene er at ”vedligeholde” organisationen, vælge en ny ledelse og den slags. Det andet er den politiske del, hvor man udveksler erfaringer og analyser. Det sker selvfølgelig hele tiden i form af skriftlige bidrag og møder i ledelsen, men her samler vi et større antal kammerater fra hele verden, som mødes fysisk, diskuterer en række politiske emner og stemmer om de fremlagte dokumenter..

Fra hele verden?

Ja, det vil sige fra de organisationer, der er tilsluttet Fjerde Internationale, og de findes i omkring 50 lande. I de fleste lande er der et enkelt parti, som SAP i Danmark. Men i nogle lande er der af historiske årsager to eller måske flere organisationer, som har tilknytning til FI. Dertil kommer organisationer, som er inviteret som gæster.

Historisk har Fjerde Internationale stået stærkest i Europa, men det har ændret sig, så det nu er Latinamerika og Asien, der dominerer. De stærkeste organisationer er i Brasilien og i Filippinerne.

At nogle lande og områder i verden er bedre repræsenteret end andre er selvfølgelig noget, der ikke kan undgå at sætte sit præg på de tekster, der diskuteres – men også noget, som man er meget opmærksom på. For eksempel er vi svagt repræsenteret syd for Sahara og har derfor kun få erfaringer at trække på fra denne del af verden. Skrivegrupperne bliver bevidst sammensat, så de afspejler erfaringer fra forskellige dele af verden.

Hvilke politiske emner er på dagsordenen denne gang?

Der er fire hovedtekster, som der har været arbejdet med at forberede de sidste tre år. Udfordringen er at samle op på alle de erfaringer, der er gjort i forskellige dele af verden. Det er en langvarig proces, som har involveret en række arbejdsgrupper, og hvor udkast og forslag diskuteres og ændres flere gange. Alle dokumenter bliver oversat til tre hovedsprog – engelsk, fransk og spansk, og derefter videre til andre sprog, hvor der så foregår debatter i de enkelte lande, inden man vælger delegerede til verdenskongressen.

Til denne verdenskongres ligger der fire tekster. En om den internationale situation, en om Fjerde Internationales opgaver, en om sociale bevægelser og endelig et manifest om økosocialisme. Det er det sidste, som er det altoverskyggende. Ambitionen er et større programmatisk dokument, som ligger i forlængelse af Overgangsprogrammet (grundlaget for Internationalens dannelse i 1938) og vores programmatiske vedtagelser, da verdenssituationen ændrede sig med Murens fald.

Hvad er så de vigtigste diskussionspunkter omkring dette dokument?

Der er fire vigtige diskussioner, som jeg ser det.

For det første diskussionen om ”degrowth” (modvækst eller minusvækst). Altså hvordan kan vi på en socialt retfærdig måde sænke det globale energiforbrug. Man skal huske, at det ikke kun er et dokument for de rige lande, men også for befolkningerne i det globale Syd. Og her ligger også en diskussion om, hvor konkret man skal gå ned i det.

For det andet er der en diskussion om, hvordan arbejderklassen og dens organisationer indgår i klimakampen, altså at forbinde arbejderklassen og den grønne omstilling.

Så er der en mere teknisk diskussion om selve tekstens karakter – hvor lang skal den være, hvor videnskabeligt skal den gå ned i problemerne og så videre. I den danske oversættelse fylder programforslaget omkring 30 sider

Endelig har et bestemt afsnit påkaldt sig meget diskussion, om det overhovedet hører hjemme eller ej. Det er der, hvor man beskriver det fremtidige økosocialistiske samfund. Giver det mening at beskrive et fremtidigt samfund og, hvis ja, hvor detaljeret? Ideen har været, at vi ikke bare kan nøjes med at sige nej til kapitalismen, men også er nødt til positivt at visualisere alternativet. Eller skal vi overlade det til fremtidens generationer?

Forslaget til økosocialistisk manifest kan læses her og på engelsk her.

Læs mere om Fjerde Internationale her.