Feminister protesterer mod den bølge af anti-feminisme, der er skyllet over Sydkorea og har skabt en højspændt kønskrig, hvor enhver tale om kvinders rettigheder er tabu, og hvor mænd påstår, at det er dem, der er ofre for kønsdiskrimination.

af Ashley Ahn

Pandemien satte en stopper for de fleste offentlige forsamlinger, men med dette års [2022] lempelse af restriktionerne, er feministerne tilbage på gaden i stort antal.

 

I oktober samledes tusindvis af mennesker fra hele landet i Seoul for at protestere mod præsident Yoon Suk Yeols planer om af nedlægge Ministeriet for Ligestilling og Familie. Fagforeninger, borgergrupper og sociale grupper, heriblandt Koreas Forenede Kvindeforbund, gik sammen om at opfordre regeringen til at fremme kvinders rettigheder.

 

I december vil den feministiske organisation Haeil (koreansk for tsunami) stå i spidsen for protesterne i byerne Seoul, Gwangju, og Busan.

 

Regeringen lægger brænde på det anti-feministiske bål

Sydkoreas feministiske bevægelse er stormet frem de sidste fem år og har skabt en af de mest succesfyldte #Me Too-bevægelser i Asien. Bevægelsen har fået fjernet kendte offentlige personer anklaget for krænkende seksuel opførsel, heriblandt borgmesteren i Busan, Sydkoreas næststørste by.

 

Yoon vandt præsidentvalget tidligere i år efter en kampagne, hvor han anklagede feminister for mandehad og appellerede til unge mænd, som følte, at det var dem, der bar det meste af byrden af Koreas voksende økonomiske usikkerhed og skrumpende jobmarked. Programmer, som skal øge kvinders økonomiske muligheder og mindske lønforskellene på grund af køn, har styrket de unge mænds vrede mod kvinderne.

 

Anti-feministerne er gået på de sociale medier og online-grupper for at sprede deres ideer om, at koreanske feminister er radikale mandehadere. En You Tube-kanal med mere end 500.000 følgere uploader videoer, der kalder feminister for ”psykisk syge” radikale, der fremmer kvindechauvinisme.

 

Yoon har fortsat sit kvindefjendske korstog de seneste måneder og forsikret om, at han vil gennemføre sit kampagneløfte om at nedlægge Ministeriet for Ligestilling og Familie. Et ministerium, der var blevet oprettet i 2001 for at skaffe midler til at hjælpe piger, der led under seksuel vold og vold i hjemmet og sikre politiske tiltag, der ikke diskriminerede på grund af køn.

 

Yoon anklagede ministeriet for at behandle mænd som ”potentielle sexforbrydere” og forstærke forskelle grundet i køn. ”At nedlægge kønsministeriet handler om at styrke beskyttelsen af kvinden, familien, børn og de socialt svage”, udtalte han i oktober til pressen.

 

Sådan er det at være kvinde i Sydkorea

Gennem de seneste årtier har Sydkorea fortsat kunne prale med at have de største lønforskelle mellem kønnene blandt landene i OECD. I 2021 var løngabet mellem mænd og kvinder i Sydkorea 31 procent – mere end dobbelt så stort som OECD-gennemsnittet på 12 procent. Til sammenligning er løngabet mellem mænd og kvinder 16,9 procent i USA.

 

Sydkoreanske kvinder må i høj grad vælge mellem karriere og familie, hvilket ifølge The Economists indeks over kvinders rolle og indflydelse på arbejdsmarkedet gør landet til det dårligste for arbejdende kinder indenfor OECD i 2022.

 

Dårlige regler for barselsorlov fra arbejdet er en af årsagerne til Sydkoreas alarmerende lave fødselsrate på 0,8 barn pr. kvinde – det laveste tal i verden ifølge Verdensbanken.

 

Udover diskriminationen på arbejdspladserne bliver kvinder påtvunget et skønhedsideal, som mange mener er uretfærdigt og upassende. Der bliver set ned på kvinder der ikke bærer makeup eller har kort hår, siger Yusu Li, der er medlem af kvindegruppen Haeil.

 

Danbi Hwang, et andet medlem af Haeil, fortæller, at kvinder uden makeup vil blive spurgt af deres kollegaer: ”Har du det godt? Er der noget galt?” Deres reaktion er at angribe kvindernes udseende”, siger hun.

 

Bevægelsen ”Smid korsettet”, der sagde nej til landets skønhedsidealer og sociale kontrol tog Sydkorea med storm i 2019. Men de sociale forventninger til kvinder eksisterer stadig. I en opsigtsvækkende sag fra OL i Tokyo i 2021 blev den sydkoreanske bueskytte An San udsat for en shitstorm på internettet fra anti-feminister, der påstod at hendes frisure viste, at hun var en radikal feminist.

 

Heksejagt mod feminister og alle kvinder, der taler om kønsspørgsmål

Når selv ens frisure kan føre til verbale angreb og beskyldninger om mandehad, bliver mange unge kvinder i Sydkorea bange for at tale om kinders rettigheder.

 

Ellen Kwon på 25 år fortæller, at mange unge koreanske mænd ser ned på kvinder, der går op i ligestilling.

 

Kwon, der har tilbragt halvdelen af sit liv i Korea og halvdelen i USA, siger, at hun ikke taler åbent om kønsspørgsmål med sine koreanske venner. ”Jeg ved, hvordan de vil reagere”, siger hun. ”Jeg ved, de vil sige, at nu taler hun om kønsspørgsmål igen”.

 

”Femi” en forkortelse for feminist, bliver brugt nedsættende som betegnelse for enhver, der taler om kønsdiskrimination og styrkelse af kvinders stilling i Sydkorea. Hwang fra Haeil siger, at det at spørge nogen, om de er ”femi”, er det samme som at beskylde dem for at være psykisk syge.

 

”Det er en måde at bringe kvinder til tavshed, især hvis de forsøger at støtte op om kvindespørgsmål”, siger Jinsook Kim, der er professor ved Emory universitetet og forsker i online kvindehad og feminisme. ”Mange kvinder kan ikke tale om kvindespørgsmål offentligt, ja de kan ikke engang tale med deres nære venner, fordi de ved, hvad deres venner mener om det.”

 

Af disse årsager arbejder mange feminister online og anonymt. Mange af dem der står offentligt frem, modtager regelmæssigt dødstrusler, hvilket får nogen til at forlade landet.

 

Med manglen på kendte personer, der åbent støtter kvinders rettigheder, er det en kamp for unge koreanske piger at finde rollemodeller, siger Kim.

 

Indenfor forretningsverdenen i Sydkorea udgør kvinder kun 21 procent af mellemlederne, og kun 5 procent af det øverste ledelseslag. Det samme gør sig gældende indenfor den politiske verden. I den lovgivende forsamling er kun 19 procent kvinder. Og ifølge Kim er der meget få feminister blandt underviserne ved de koreanske universiteter.

 

”Det er svært at sige, om der er håb, når du ser på situationen i sin helhed,” siger Li fra Haeil. ”Det, der giver mig håb, er andre feminister. At se andre kvinder, venner, som mig selv med kort hår og uden makeup, at se kvindeprotester – det viser, at vi ikke er alene.”

 

3. december 2022

 

Artiklen blev første gang bragt i New Public Radio og er oversat fra engelsk af Bodil Rasmussen

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com