Nu fjerner regeringen den officielle fattigdomsgrænse. Men at fjerne den officielle fattigdomsgrænse fjerner jo ikke fattigdommen. Regeringen håber, at det kan sløre de voldsomme angreb på de sårbare grupper.

af Helle Nielsen og Lise Baastrup

I 2013 indførte SR-regeringen en officiel fattigdomsgrænse. Ganske vist var den sat lavere end i resten af EU, idet vi i Danmark skulle være under 50 procent af medianindkomsten mod 60 procent i andre EU lande. Alligevel var der mere end 40.000 fattige i Danmark, der i tre år i træk havde mindre end 103.000 kr. om året (studerende tælles ikke med).

I FN har Lars Løkke Rasmussen talt for FNs nye udviklingsmål, hvor man forpligter sig til, at de 40 procent fattigste skal have en større stigning i indkomst end resten af samfundet. Det er IKKE sket i Danmark siden 1985. Fra 2003 til 2013 er den rigeste tiendedel af danskerne blevet 29 procent rigere, mens den fattigste tiendedel er blevet én procent fattigere. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Kontanthjælpsreform
Regeringen er kommet med sit udspil til en ny kontanthjælpsreform, som i den grad forringer forholdene for kontanthjælpsmodtagere. Familier risikerer at miste deres boligtilskud. Både ægtepar og enlige risikerer at falde for 225 timers reglen, hvilket betyder, at ægtepar mister den enes indtægt, og enlige kontanthjælpsmodtagere mister 1000 kr. om måneden. Unge arbejdsmarkedsparate mellem 25 og 29 får halveret deres kontanthjælp, og alle kontanthjælpsmodtagere må ikke længere holde ferie. De skal stadig sendes i aktivering/nyttejobs. Det medfører, at de tvinges til at arbejde gratis for deres kontanthjælp.

Medierne har hele tiden forvrænget fattigdomsproblematikken med historier om Dovne Robert og Fattig-Karina. Alligevel ved mere end 2/3 af danskerne godt, at fattigdom findes i Danmark. Det, der stadig er skjult for mange, er, hvor omfattende angrebene på de sårbare grupper er blevet.

Sygeseng i praktik
Syge kontanthjælpsmodtagere sendes i ressourceforløb, ofte i direkte modstrid med lægers anbefalinger. Helt grotesk har man indført begrebet sengepraktik, hvor borgere, der er så syge, at de er nødt til at gå i seng efter 15 til 30 minutters arbejde, får deres sygeseng med ud på praktikstedet. Af 1123 afsluttede ressourceforløb er 34 mennesker døde, og 31 har fået et ordinært arbejde. Man fristet til at spørge: "er det et ressourceforløb eller hospice", du er henvist til?

I Landsforeningen Lediges Vilkår og Randers mod Nedskæringer hører vi om mennesker, der tager livet af sig, fordi de ikke kan udholde den behandling, som de udsættes for. Mange får deres sygdom forværret af deres ressourceforløb, og en del udvikler stress og depressioner på grund af det pres, de udsættes for, og den kontinuerte økonomiske utryghed, der følger med.

Frygten for arbejdsløshed
Straffen for at være et menneske og ikke kun en arbejdskraft er så stor, at angsten for arbejdsløsheden betyder, at der ikke stilles krav om løn- og arbejdsforhold. Sammen med den gradvise nedbrydning af dagpengesystemet er der tale om et frontalt angreb på arbejderklassens levevilkår.

Det er ufatteligt, at fagbevægelsen fuldstændig har glemt, at det er levevilkår for hele arbejderklassen rask og syg – i arbejde og arbejdsløs –- ung og gammel, som vi er nødt til at kæmpe for.

Helle Nielsen er formand i Landsforeningen Lediges Vilkår. Lise Baastrup er aktiv i Randers mod Nedskæringer. De er begge medlemmer af bestyrelsen i Enhedslisten Randers.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com