Læsetid: 4 minutterAnti-fascistisk demonstration i Paris den 11. juni 2024. Foto:John Mullen
Susan Price fra den australske ugeavis Green Left interviewer her John Mullen om de politiske udsigter. Han er med i venstrefløjspartiet France Insoumise og bosat i Paris.
***
Ved valget til Europa-Parlamentet den 9. juni vandt Marine Le Pens højreekstremistiske parti National Samling (RN) 30 procent af stemmerne, mere end det dobbelte af præsident Emmanuel Macrons Renaissance. Kan du kort skitsere, hvad der efter din mening har bidraget til RN’s succes?
Der er tre elementer. For det første har Marine Le Pen haft stor succes med at overbevise de fleste mennesker i løbet af de sidste 10 år om, at RN bare er et parti som ethvert andet.
En meningsmåling i december sidste år viste, at kun 41 procent af franskmændene nu anser Le Pens parti for at være “en fare for demokratiet”. RN var endda i stand til at deltage i november sidste år i en “march mod antisemitisme” uden modstand fra Macron eller andre deltagere!
(…)
For det andet, eftersom “del og hersk” har været Macrons speciale, har han styrket RN ved at lade som om, at mennesker med rødder uden for Frankrig – og muslimer i særdeleshed – er en trussel mod den franske livsstil.
For to år siden indebar [Macrons] såkaldte “lov mod separatisme” at gøre diskrimination på arbejdspladsen af muslimer meget lettere, at forbyde muslimske juridiske forsvarsorganisationer og at deportere adskillige muslimske prædikanter på falske anklager, hvis hovedformål var en islamofobisk skræmmekampagne. Hans ministre har hævdet, at franske universiteter nu er styret af ”venstre-islamister”.
(…)
Endelig har venstrefløjen ikke haft tilstrækkelig opmærksomhed på at modarbejde opbygningen af RN. De fleste venstrefløjs-organisationer i Frankrig mener, at opbygningen af et venstrealternativ, for at fastholde et håb om forbedringer i folks liv, er nok til at fjerne grundlaget for fascisterne.
De specifikke opgaver med at stoppe RN i at opbygge deres organisation – at sørge for, at hver gang RN har et lokalt møde med 20 deltagere, er der 50 moddemonstranter, at etablere dør-til-dør antifascistisk arbejde i byer, hvor fascister står stærkt og så videre — bliver generelt ikke gennemført, med undtagelse af nogle lokale initiativer.
Parlamentsvalg vil blive afholdt i Frankrig i begyndelsen af juli. Tror du, at Le Pen vil være i stand til at gentage sin succes? Hvilke yderligere faktorer vil påvirke afstemningen?
Det er to meget forskellige valg, og Le Pen har ikke et stærkt nationalt netværk af partiaktivister. Ikke desto mindre er faren meget reel. Le Pen har lige nu 89 parlamentsmedlemmer i Underhuset. For at have et samlet flertal kræves der 289 pladser. I øjeblikket har Macron, med sine nærmeste allierede, 249, og hans regering har været nødt til at forhandle med andre partier for at få alle lovforslag igennem.
Efter Macrons kollaps ved EP-valget (en tilbagegang fra 22 til 14 procentpoints), forventes han at miste mange mandater, og RN forventes at vinde mange. RN kan også drage fordel af den dybe krise i det traditionelle konservative parti, Republikanerne.
Hvis RN skulle blive den største enkeltgruppe i parlamentet, vil Macron udpege deres leder, Bardella, til premierminister. Dette ville være en katastrofe. Som regering ville RN straks have magt over politiet og økonomien. Dets troværdighed og dets evne til at skade arbejdere, immigranter, LGBT-personer og så videre, ville blive mangedoblet mange gange, mens grønne projekter og regler ville blive skåret skånselsløst ned.
Macron siger, at han er et værn imod “højre- og venstreekstremismen”. Med “venstreekstremisme” henviser han til France Insoumise (FI). FI har 75 parlamentsmedlemmer og har gjort et fremragende stykke arbejde med at sætte fokus på folkedrabet i Gaza, at insistere på, at det er muligt at beskatte de rige, at modsætte sig anti-muslimsk racisme og på alle områder at forsvare behovet for forbedringer i arbejderklassens liv. Denne profil gjorde det muligt for FI at få over 50 procent af stemmerne den 9. juni i en række multietniske arbejderklassebyer som Saint Denis og Bobigny og at få 9 procent nationalt.
Macron håber, at folk endnu en gang vil stemme på hans repræsentanter “for at stoppe den yderste højrefløj”. Men han har hævdet at stoppe den yderste højrefløj i 8 år, og Le Pen og andre fascister får nu millioner flere stemmer, end de fik for 8 år siden.
Jeg vil ikke spå om resultatet af valget. Det mest sandsynlige resultat er uden tvivl et parlament uden et klart flertal og derfor en koalitionsregering – men hvem der vil være i den koalition er umuligt at sige.
Hvordan mobiliserer France Insoumise i basis, og hvilke krav rejser man for at bekæmpe højrefløjens indflydelse?
Venstrefløjens organisationer forstår, at en valgalliance er essentiel, men også, at for at tiltrække vælgere kan man ikke nøjes med bare at sige “vi hader National Samling”. Der er kun et par dage til at sammensætte et program, og programmet skal accepteres af vidt forskellige politiske kræfter.
FI er for eksempel nødt til at alliere sig med nogle fra Socialistpartiet, som for nylig deltog i den modbydelige smædekampagne mod FI’s leder Jean Luc] Mélenchon (man hævdede, at han var antisemitisk på grund af sin støtte til Palæstina). Den første erklæring fra venstrefløjen annoncerede behovet for et “fuldstændigt brud med makronismen”, og det ser ud til, at der vil være en aftale om en række akutforanstaltninger, der skal gennemføres i de første tre måneder, hvis den nye folkefront tiltræder [venstrefløjens valgalliance går under navnet Folkefronten – på fransk: Front Populaire, o.a.].
Et centralt løfte er umiddelbart at annullere forhøjelsen af pensionsalderen fra 62 til 64, som blev indført sidste år midt i en pariode med massestrejker og protester. Interessant nok har Bardella, som altid har foregivet at være imod Macrons pensionsreformer, i denne uge meddelt, at hvis han bliver premierminister, vil han ikke ophæve loven. Det skyldes, at den yderste højrefløj desperat leder efter mere støtte fra kapitalister, som for det meste er meget tøvende over for RN.
(…)
Denne valgkamp er i høj grad en kamp op ad bakke for venstrefløjen, men der er meget at kæmpe for. Vi skal huske, at 24 millioner vælgere blev hjemme på dagen for valget til Europa-Parlamentet, og de fleste af dem ikke kan lide fascisme. Vi skal presse på for den bredeste, mest energiske og kreative antifascistiske opstand, Frankrig har set i det 21. århundrede.
Oversat og lettere forkortet fra Green Left af Åge Skovrind
Forbered udskrift
International Viewpoint – Fjerde Internationales webmagasin
Stå sammen mod hetzen!
Macron blæser på valgresultatet. Modstanden vokser
Et mørkt øjeblik i nutidig tysk historie
Finanslov uden ambitioner for velfærd og lighed
Hvor går grænserne for etnisk udrensning på Vestbredden?
Hvorfor bringe en artikel sf en fra et venstre reformistisk parti – France Indourmice (som Enhedslisten) og ikke Fra NPA-R – et parti med forbindelse til Fjerde Internationale?
Situationen i Frankrig kan udvikles til en revolutionær situation og ledelse fra et revolutionært parti er helt afgørende. Et fransk Enhedslisten er på ingen måde op til den opgave