Noter til "Ernest Mandel og den marxistiske teori om bureaukratiet", af Charlie Post.

af Charlie Post

 


[1][1] Max Weber, Economy and Society: An Outline of Interpretive Sociology, Volume 2 (Berkeley: University of California Press, 1979, Chapter XI.

 

[2][2] Robert Michels, Political Parties: A Sociological Study of the Oligarchical Tendencies of Modern Democracy (New York: The Free Press, 1962; oprindeligt udgivet på tysk  i 1911).

 

[3][3] I denne sammenhæng er de tre vigtigste værker: Marxist Economic Theory, Volume II (New York: Monthly Review Press, 1970), Chapter 15; "What is the Bureaucracy?" in T. Ali (ed.), The Stalinist Legacy: Its Impact on 20th Century World Politics (Harmondsworth: Penguin Books, 1984); Power and Money: A Marxist Theory of Bureaucracy (London: Verso, 1992).

[4][4] What is the Bureaucracy?" 75

[5][5]  Lenins teori om " arbejderaristokratiet" stammer fra hans teori om "monopolkapitalisme." Se: V.I. Lenin, Imperialism: The Highest Stage of Capitalism: A Popular Outline, Chapter VIII in Lenin: Selected Works, Volume 1 (Moscow: Progress Publishers, 1970).

 

[6][6] Mandels kritik af Lenins teori om ”arbejderaristokrati” findes i "What is the Bureaucracy?" 75-76. Mandels tænkning om grunden til lønforskellene mellem arbejderne I den “tredje verden” og i de industrialiserede kapitalistiske lande undergik en betydelig udvikling. I Marxist Economic Theory [II, 453-459], argumenterede Mandel for at de lave lønninger hos arbejderne I de underudviklede kapitalistiske lande var grunden til den lave organiske sammensætning af kapitalen og lave udbytningsgrad i disse samfund. I Late Capitalism [(London: New Left Books, 1975), 359-364], argumenterede han, korrekt efter vores opfattelse, for at den ujævne udvikling af den faste kapital og arbejdsproduktiviteten var årsagen til de globale lønforskelle.

Nyere diskussioner af teorien om ”arbejderaristokrati” og lønforskelle har afvist ideen om at ”monopoler” eller ”oligopoler” – fraværet af eller begrænsninger i konkurrencen – er roden til lønforskelle. I stedet er lønforskelle et resultat af reel kapitalistisk konkurrence, der nødvendigvis leder til fremvæksten af forskellige grader at kapitalintensitet både indenfor og mellem produktionsbrancher. Se: Samuel Freidman, "The Theory of the Labor Aristocracy" Against the Current (Old Series) 2,3 (Fall 1983); Samuel Freidman, "Structure, Process and the Labor Market," in William Darity, Jr., Labor Economics: Modern Views (Hingham, MA: Kluwer-Nijhoff, 1983); og Howard Botwinick, Persistent Inequalities: Wage Disparity Under Capitalist Competition (Princeton: Princeton University Press, 1993).

 

[7][7] "What is the Bureaucracy?" 72-75.

 

[8][8] Luxemburgs vigtigste værk i denne sammenhæng var The Mass Strike, The Political Party and the Trade Unions (New York: Harper & Row, 1971).

 

[9][9] Mandels teori om klassebevidsthed bliver udførligt fremlagt  i "The Leninist Theory of Organization: Its Relevance for Today" in S. Bloom (ed.), Revolutionary Marxist and Social Reality in the 20th Century: Collected Essays of Ernest Mandel (Atlantic Highlands, NJ: Humanities Press International, Inc. 1994), 80-91. En tilsvarende argumentation finds i  J. Brenner and R. Brenner, “Reagan, the Right and the Working Class,” Against the Current, (Old Series) 1,2 (Winter 1981), 29-35.

 

[10][10] "Leninist Theory of Organization," 85.

 

[11][11] Power and Money, 59-60.

[12][12] Det er klart, at arbejderbureaukratiet ikke er monolitisk. Massekampe har ført til splittelser blandt ledelserne af fagforeninger og reformistiske partier, hvor en fløj af funktionærerne forsøger at tage ledelsen af en bølge af arbejderklassens kampe. Imidlertid er en sådan ændring af en del af de ansattes linje normalt et svar på uafhængige organiseringer og initiativer ”nedefra” (strømninger blandt de menige medlemmer af fagforeningen, osv.) der ofte er ledt af yderligtgående og revolutionære. ”Rebel”bureaukraterne forsøger at gribe ind i disse kampe for at holde dem inden for grænserne af reformistisk politik. Dette var klar tilfældet med John L. Lewis rolle i fremkomsten af masse industrielle fagforeninger [CIO] i USA i 1930erne. Det kan også have været den mest sandsynlige rolle som Carl Legien og andre socialdemokratiske fagforeningsfunktionærer spillede, da de mobiliserede og bevæbnede tyske arbejdere så de var i stand til at afværge Kappkuppet i 1920. Om det amerikanske eksempel se: A. Preis, Labor’s Giant Step: Twenty Years of the CIO (New York: Pathfinder Press, 1964), Part I; M. Davis, “The Barren Marriage of American Labor and the Democrats,” New Left Review 124 (November-December 1980), 46-54. Om det tyske eksempel se: C. Harman, The Lost Revolution Germany 1918 to 1923 (London: Bookmarks, 1982) , Chapter 8.

 

[13][13] Power and Money, 235 (fremhævelsen I originalen).

[14][14] Her bruger vi ordet ”utopisk” i den samme betydning som Marx og Engels brugte det i forhold til før-marxistiske socialister og som Trotskij brugte det i forhold til den stalinistiske forestilling om ”socialisme i et land”: en strategi for sociale forandringer som ikke bygger på en realistisk, videnskabelig forståelse af dynamikken i den kapitalistiske produktionsmåde og klassekampen.

Mandel anerkendte at der er et positivt aspekt ved ”utopianisme”: evnen til at forestille sig en bedre, mere demokratisk, ligestillet og kollektivistisk social samfundsorden som en ansporing til revolutionær kamp. Se Power and Money, 232-235.  Se også Michael Lowy, On Changing the World: Essays in Political Philosophy from Karl Marx to Walter Benjamin (Atlantic Highlands, NJ: Humanities Press, 1993).

 

[15][15] Om socialdemokratiseringen af de vesteuropæiske kommunistpartier, se Mandel, From Stalinism to Eurocommunism: The Bitter Fruits of ’Socialism in One Country (London: New Left Books, 1977), Chapter 1.

[16][16] Se F. Claudin, The Communist Movement: From Comintern to Cominform, Volume I (New York: Monthly Review Press, 1975). [Findes også i dansk 2- binds oversættelse udgivet på Pax forlaget – meget læseværdig!].

[17][17] Power and Money, 236.

 

[18][18] Mandel diskuterer denne dynamik i detaljer i "The PCI and Austerity" in From Stalinism to Eurocommunism, 125-149. For en tilsvarende analyse af modsætningerne I reformismen, se Robert Brenner, "The Paradox of Reformism," Against the Current 43 (March-April 1993).

 

[19][19] "The Leninist Theory of Organization."

[20][20] Til trods for den voldsomt overoptismistiske vurdering af mulighederne for revolution i Vesteuropa i de sene 1970ere, så findes en af de bedste fremstillinger af denne strategi i Mandels "Socialist Strategy in the West," i Revolutionary Marxism Today (London: New Left Books, 1977), Chapter 1.

 

[21][21] "Socialist Strategy in the West," 42.

 

[22][22] ] "Socialist Strategy in the West," 48-49.

 

[23][23]Socialist Strategy in the West," 61.

[24][24] "Building the Fourth International Today," Documents of the 14th World Congress of the Fourth International, Special Issue, International Viewpoint (Spring 1996), 58.

[25][25] From Stalinism to Eurocommunism, 17-22.

[26][26] Dette argument bliver udfoldet med langt flere detaljer i C. Post [denne artikels forfatter!] and K.A. Wainer, Socialist Organization Today (Detroit, MI: Solidarity Pamphlet, forthcoming 1996).

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com