Til gengæld er der plads til forbedring, når det handler om, hvad klassekampen handler om, og hvordan den kan kæmpes og vindes.

Det er længe siden, Enhedslistens Hovedbestyrelse (herefter HB) har snakket så højt om klassekamp – og så klart har fremhævet begrænsningerne i det ”danske demokrati”. Og det er vældig positivt, at udtalelsen sætter fokus på ”den ulige spillebane”, hvor kapitalejernes økonomiske kontrol lægger den afgørende magt i deres hænder.

Man kan så undre sig over, hvorfor det endnu mere direkte kapital-styrede EU-systems yderligere underminering af det formelle demokrati (i et EU-valgår!) slet ikke er nævnt med et ord…

Og man kan også notere sig, at der fokuseres på kapitalejernes bevidste politiske indflydelse – ikke på, hvordan konkurrencen mellem overskudsjagende virksomheder i sig selv skaber en permanent, blind og grundlæggende u-bæredygtig vækst, der danner rammerne for den økonomiske politik.

Markedssocialisme
Men dette hænger måske ganske godt sammen med visionerne længere nede i teksten. Visioner om, at en demokratisering af økonomien kan gennemføres gradvist ved at bygge videre på erfaringerne fra bl.a. andelsbevægelsen, brugsforeningerne, medarbejderkooperativer og offentlige selskaber.

Denne vision om langvarig fredelig sameksistens mellem kapitalistiske og ”fællesejede” virksomheder i en grundlæggende kapitalistisk markedsøkonomi går lige netop let hen over det problem: At konkurrencen tvinger de ”fællesejede” virksomheder til at agere nogenlunde lige så medarbejder-, kunde- og samfundsskadeligt som de ”kapitalejede”.

Det er mange eksempler på dette. Endda også helt aktuelle sager:
COOP, der reelt aflyser medlemsdemokratiet og skal være mere ”Forening for forretning” end det modsatte.
Og Danish Crown, svinebaronernes fælles-firma, der netop har fyret 1200 arbejdere på slagteriet i Ringsted for at optimere koncernens profit.

Så ikke engang som et agitatorisk fif er visionen om den andelssocialistiske vej særlig troværdig.

Angreb på kapitalen
Heldigvis er der indtil flere ændringsforslag, der skriver dette ”nordisk socialisme-afsnit” ud af teksten. Og man kan så minde hinanden om, at der naturligvis stadig står noget pænt om kooperative virksomheder og lokale brugsforeninger i Enhedslistens principprogram – men at det dengang netop blev nedstemt at formulere dette som en strategi for en slags glidende overgang til et socialistisk samfund. I tekstens indledning understreges det, at udtalelsen ikke ændrer tidligere vedtagelser, f.eks. om partiets ”langsigtede mål”, og det er jo betryggende.

I forslaget til årsmødeudtalelse er der også afsnit om den offentlige sektor, der har en bekymrende tendens til glorificering – endda uden at nævne krav om medarbejder- og bruger-demokrati.

Men alt i alt peger udtalelsen i flere retninger: På plussiden må det absolut fremhæves, at oplagte antikapitalistiske krav om slet og ret samfundsovertagelse af både banker og kreditvirksomheder, energiselskaber samt medicinalindustrien bliver nævnt! Enhedslistens årsmøde kan dermed slå fast, at vi fortsat ikke er bange for at gå til angreb på kapitalen.

Hvad hører med i ”klassekampen”?
Udtalelsen lægger stor vægt på, at Enhedslisten skal være ”det naturlige politiske hjem” for den brede arbejderklasse, for eksempel ”tømrerlærlingen i Virum”. Og i Hovedbestyrelsens oprindelige tekst er der en skarp prioritering af økonomiske og sociale krav, som næsten kan give indtryk af fordomme om, at denne brede arbejderklasse absolut ikke interesserer sig for, hvad der foregår på resten af kloden, og kun interesserer sig for det grønne område, hvis det handler om forurening i nærmiljøet.

Heldigvis er der indkommet et halvt hundrede ændringsforslag, der retter op på dette – og mange af dem, især vedrørende klimapolitik, har Hovedbestyrelsen valgt at indarbejde.

Der er også af et mindretal i Hovedbestyrelsen fremsat et alternativt/supplerende forslag til udtalelse om ”Den politiske situation og Enhedslistens opgaver”, som netop sætter den aktuelle danske klassekamp ind i et internationalt perspektiv. Både i forhold til klimakampen, krigene i Ukraine og Palæstina, den voldsomme oprustning og base-aftalen med USA. Denne tekst favner dermed også naturligt den p.t. absolut vigtigste folkelige bevægelse: Palæstina-solidariteten – og adresserer i langt højere grad end den mere generelle HB-tekst den aktuelle politiske situation og de aktuelle kampspørgsmål.

Mindretals-teksten (samt et ændringsforslag til HB-teksten) forholder sig også til kampen mod nedskæringer i kommunerne – og behovet for et koordineret kommunalt og regionalt oprør mod statens udsultningen af velfærds-budgetterne. Man kan undre sig over, at netop disse kampe – der i høj grad engagerer ”den brede arbejderklasse” over hele landet – bliver forbigået i HB’s tekst. Men måske hænger det sammen med det sørgelige faktum, at det ikke altid er så klart, at ”Enhedslisten står på din side” i kampen mod lokale velfærdsnedskæringer, når Enhedsliste-repræsentanter i (enkelte) kommunalbestyrelser har været med til at vedtage disse…

Vi passer på dig
Når det handler om, hvor klassekampen foregår og hvem der skal føre den, er budskabet i HB-teksten samlet set lidt tvetydigt.

På den ene side er der et helt afsnit – med overskriften ”Sociale bevægelser skaber forandring” – der giver et rigtigt godt bud på besvarelsen af det spørgsmål! Nemlig – med et sprogligt lån fra en anden sammenhæng: At ”håbets akse” nødvendigvis skal opbygges nedefra, i form af folkelig mobilisering og organisering. Man må nok erkende, at afsnittet også rummer en noget pyntet version af Enhedslistens hidtidige indsats med opbygningen af bevægelser – men budskabet er fint nok.

På den anden side er der i den afsluttende præsentation af Enhedslistens kommende forslag til ”forandringsreformer” et parlamentarisk fokus, der trækker i en anden retning. Når man indleder præsentationen med sætningen: ”Frem mod de kommende valg til kommuner, regioner og folketing vil EL præsentere konkrete og overbevisende reformforslag, der vil sikre mere tryghed og frihed…”. Og når man afslutter teksten med ordene: ”Vi (EL) står på din side. Vi har din ryg.”  Ja, så lyder det unægteligt som nogle gevaldige parlamentariske illusionsskabende løfter: Vi vil lave nogle fine valgprogrammer. Og så skal du bare sætte dit kryds ved os, så klarer vi det hele i de parlamentariske forsamlinger…

Sandheden er jo – desværre – at den sætning er valgflæsk uden hold i virkeligheden. Uanset indholdet i Enhedslistens reformprogrammer og uanset hvor flittige og dygtige forhandlere Enhedslistens folketings- og kommunalbestyrelses-medlemmer er, kan de ikke beskytte nogen mod noget som helst. Derimod kan de og vi tilbyde en politik, vi sammen kan kæmpe for. Vi kan hjælpe hinanden med sammen at beskytte vores rygge, tage pisken fra overklassen og slå igen! Det er sådan set dét, klassekamp handler om.

Forhåbentlig får vi et årsmøde, der trækker Enhedslisten i den rigtige retning, når det handler om at styrke klassekampen i det virkelige liv – ikke kun på papiret.

 Socialistisk Arbejderpolitiks Landsledelse, den 28.april 2024