De strejkende og lockoutede PROSA-folk på CSC har udvist stor kampvilje. Der er stor sympati og forståelse i andre dele af fagbevægelsen. Men spørgsmålet er, om der ikke er brug for mere konkrete udtryk for solidaritet, hvis den kamp – som mange synes er vigtig – skal vindes.

af Ebbe Rand Jørgensen

Første pinsedag, blev forligsmandens mæglingsforslag afvist af et flertal af PROSAs medlemmer på CSC. Det skete med stemmerne 329 imod og 284 for. Stemmedeltagelsen var på 90,4 procent. Der er altså stadig en betydelig kampvilje til stede, på trods af de store omkostninger, som konflikten medfører for arbejderne. Og der er jo også en betydelig usikkerhed om udfaldet af konflikten.

Hvis man ser på det konkrete indhold i mæglingsforslaget bliver udfaldet af afstemningen mere forståeligt: Resultatet ligger milevidt fra de vilkår, der indtil nu har været gældende.

Den tryghedsaftale, som har givet arbejderne lange opsigelsesvarsler i tilfælde af indskrænkninger, er stærkt forringet. Konfliktmulighederne er blevet stærkt begrænsede. Al overenskomstmæssig lønregulering er fjernet. Arbejdstiden er øget, og retten til uddannelse er væk. Forslaget ligner det, som CSC-arbejderne en gang har sagt nej til i slutningen af maj måned og som var anledningen til, at den varslede strejke for ca. 400 PROSA-medlemmer trådte i kraft den 1. juni

En helt anden overenskomst
For arbejdsgiveren, CSC, har kravet hele tiden været, at der skulle laves en helt anden overenskomst med nogle andre (og væsentligt ringere) vilkår for arbejderne. Her har de hele tiden peget på, at det ville være bedre fra et arbejdsgiversynspunkt at tiltræde den overenskomst, som HK-Privat har tegnet med en række virksomheder indenfor IT-branchen. Denne aftale er på en række punkter væsentlig ringere end den, PROSA hidtil har haft for deres medlemmer på CSC.

Og de har ikke skyet nogen midler for at forsøge at trumfe deres vilje igennem. De opsagde overenskomsten og lockoutede 120 PROSA-medlemmer. De ansatte ”vikarer” (skruebrækkere hedder det vel rettelig) til at udføre de lockoutedes opgaver. Som hovedet på sømmet blev PROSAs medlemmer sat til at oplære skruebrækkerne. En praksis, som blev underkendt af Arbejdsretten. ”Klassedomstolen” kan undertiden bruges mod arbejdsgiverne, bare de er grove nok.

En lille krølle på historien var, at CSC blev anmeldt for overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne. De fastansatte, der udfører opgaver i forbindelse med det offentlige CPR-register, skal naturligvis sikkerhedsgodkendes, da de arbejder med fortrolige oplysninger. Det blev afsløret, at ansatte blev sat til at ”udlåne” deres logins til ”vikarerne” eller ”konsulenterne”, som de nu hedder efter arbejdsretsdommen.

En ”aktiv” konflikt
Den konfrontatoriske stil har naturligvis gjort det umuligt at få reelle forhandlinger i gang. Det var baggrunden for, at PROSA opsagde en fredsaftale og varslede konflikt fra den 1. juni, der ville trække ca. 400 arbejdere i strejke fra den 1. juni.

CSC tilbød så PROSA forhandlinger. Men på betingelser: En overenskomst med PROSA skulle tage udgangspunkt i HK-Privats overenskomst, en aftale der ville betyde forringelser. Det handlede både om lønnedgang, længere arbejdstid og en opsigelse af tryghedsaftalen.

I slutningen af maj måned, kort før strejken skulle træde i kraft, kunne PROSAs medlemmer tage stilling til et overenskomstforslag efter disse retningslinjer. Forståeligt nok afviste de forslaget, de ville end ikke sende det til urafstemning, inden konflikten kunne træde i kraft

CSC udfører som sagt en række vigtige opgaver for stat og kommuner. Eksempler er CPR-registret og skat. Dermed har de strejkende fat i den lange ende, for hvor længe kan virksomheden/kunderne/staten holde til, at konflikten kører. På et tidspunkt kan f.eks. udbetalingen af offentlige ydelser blive ramt.

CSC klarer pt. opgaverne ved hjælp af deres ”konsulenter”, der køres ind på virksomheden i busser. Hver morgen møder arbejderne op foran virksomhedens adresser i Valby og på Amager. Det er en ”aktiv” strejke med blokader, møder og andre arrangementer. Der har været støttefester og demonstrationer. Der bliver gjort alt for at aktivere både de strejkende og sympatiserende. På den måde er det en rigtig god historie, men som altid i sådan en situation er spørgsmålet: Hvor længe holder det, og hvad skal der til for at vinde?

Sympatikonflikter?
PROSA har mødt stor sympati og politisk forståelse fra mange sider. De har fået moralsk støtte fra både LO, flere LO-forbund og ikke mindst FTF (PROSA er en del af FTF). Dansk Magisterforbund (DM) har f.eks. støttet med en halv million kroner.

”Dansk Magisterforening kan som fagforening ikke se passivt til, når der fra arbejdsgivers side tages metoder i brug som dem, CSC anvender. It-giganten ønsker et afgørende slag mod den danske fagbevægelse, og her må fagbevægelsen stå sammen” siger formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage (PROSA hjemmeside).

DM har også medlemmer på CSC, men udtalelsen udtrykker klart den forståelse, som er udbredt i fagbevægelsen. Dette er hele fagbevægelsens kamp. Og et nederlag her vil påvirke vilkårene i kommende overenskomstkonflikter.

Ikke alle er lige klare i mælet, hvad det angår. HK-Ungdom trak deres oprindelige støtte til demonstrationen den 26. maj tilbage ifølge netmagasinet Computerworld, HK-Ungdom skulle angiveligt være blevet belært af et hovedbestyrelsesmedlem i deres moderorganisation om, at ”vi er ikke en del af konflikten”. Gamle modsætninger mellem PROSA og HK-Privat dukker igen op til overfladen. Det er en lang historie, som kan være svær at udrede. Men denne gang er simple organisations-chauvinistiske interesser vist løbet af med kræfter i HK.

Men bortset fra denne skønhedsplet er der stor opbakning. Også udenfor fagbevægelsen, f.eks. fra Enhedslisten, der dels samlede penge ind på årsmødet, gav taletid til PROSAs næstformand og opfordrer til organisering af støttearbejdet.

Men penge og støtteudtalelser kan ikke alene vinde konflikten. Der er klart et behov for at bakke op med sympatikonflikter også uden for PROSA. Det ville være et stærkt signal, nu hvor et regeringsindgreb ligger som en mulig udgang på konflikten. Den eneste sympatikonflikt er indtil nu den strejke, som PROSA har varslet for en række medlemmer på CSC Airline Solution, som udfører opgaver for SAS. Dermed kan flytrafikken også blive ramt.

Sympatikonflikter har faktisk været diskuteret i en række LO-forbund ifølge dagbladet Arbejderen den 26 juni. Der er ifølge flere af forbundenes repræsentanter nogle arbejdsretlige forhindringer. Hovedaftalen skulle angiveligt forhindre, at LO-forbund går i sympatikonflikt med et forbund udenfor LO.

 

Sådan kan du støtte
Sympatikonflikt eller ej, der er stadig muligheder for konkret støtte til CSC-arbejderne. Der er den gamle velkendte metode med at organisere støttekomitéer på arbejdspladser eller i boligområder.

Man kan få vedtaget støtteudtalelser og sende dem til nib@prosa.dk eller hvis du gerne vil støtte de konfliktende og deres forskellige aktiviteter, kan du indbetale et beløb på PROSAs konto reg. 5024 kontonr. 0001010144 i Jyske Bank. Flere støttemuligheder her.

 

Følg med i konflikten på PROSAs hjemmeside.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com