Hvorfor i alverden skal vi på Enhedslistens årsmøde i weekenden bruge tid på at gøre status over den beslutning om at støtte bombardementerne, der blev fastholdt i mindre end 12 dage? Og ikke bare de to timer, som HB foreslår, men hele tre timer, som et HB-mindretal foreslår? - Det er der faktisk vældig gode grunde til!

af SAP FU

Det er godt, at Enhedslisten siden et hovedbestyrelsesmøde den 30. april har rejst kravet om, at NATO-styrkerne i Libyen skal indstille krigsførelsen og trækkes hjem. Det er også godt, at hovedbestyrelsen (HB) i denne sammenhæng har besluttet at mobilisere udenomsparlamentarisk såvel som parlamentarisk for dette krav og for støtte til de folkelige og demokratiske kræfter i den arabiske verden, for humanitær hjælp, for modtagelse af flygtninge osv. Selv om det endnu ikke er blevet til så meget i praksis, i hvert fald ikke udenomsparlamentarisk, er grundlaget nu i orden. uanset FN-mandatet. pga. en påstået garanti for et helt andet og udelukkende humanitært formål vakte det stor overraskelse i alle kredse. I fredsbevægelsen, i dele af Enhedslistens medlemskreds og på andre dele af venstrefløjen var der tale om bestyrtelse. Bølgerne gik højt, og mange følte sig i alvorlig konflikt med partiets linje. Enkelte har endda meldt sig ud. og fortsætte diskussionen på det seminar, vi selvfølgelig også skal have senere. Derfor kan en time fra eller til være vigtig. skal vi så sende NATO-hæren af sted igen? Og tro på, at de denne gang (!) ikke vil "forsvare de kapitalistiske stormagters interesser", som programmet påstår, men alene følge et FN-mandat og beskytte civile mod overgreb? Det skal vi ikke, hvis vores status er, at beslutningen sidste gang har vist sig at være forkert. Men det skal vi vel, hvis flertalsberetningen godkendes?

Hvorfor i alverden skal vi så på Enhedslistens årsmøde i weekenden bruge tid på at gøre status over den beslutning om at støtte bombardementerne, der blev fastholdt i mindre end 12 dage? Og ikke bare de to timer, som HB foreslår, men hele tre timer, som et HB-mindretal foreslår?

– Det er der faktisk vældig gode grunde til!

Beslutningen om at sende de danske F16-jagere af sted for at kaste med bomber brød afgørende med den analyse og linje, som Enhedslisten har haft i forhold til alle de andre militære eventyr, hvor USA/NATO/Danmark har påstået at ville redde befolkninger fra diktatorer/ terrorister/ masseødelæggelsesvåben i den tredje verden. I Enhedslistens principprogram udtrykkes denne analyse f.eks. således: "NATO (er) ved at hævde sig som den globale politibetjent, der ikke længere skal forsvare et territorium, men forsvare de kapitalistiske stormagters interesser i bredere forstand på hele kloden". De fleste af de europæiske venstrefløjsorganisationer, som Enhedslisten normalt samarbejder med, har opfattet Libyen-aktionen som styret af sådanne imperialistiske interesser

Da Enhedslisten pludselig stemte for en sådan "politiaktion"

På dette tidspunkt var der to måneder til årsmødet, og dermed alle muligheder for at sikre en åben og demokratisk diskussion af beslutningen.

Medlemmerne kunne have nået at diskutere spørgsmålet grundigt, stille forslag og ændringsforslag m.v. Det valgte hovedbestyrelsens flertal ikke at tage initiativ til. Efter et længere tovtrækkeri blev det til først fem kvarter og siden to timers til et Libyen-punkt med to forskellige beretningsforslag. Men to timer er stadig for lidt til en reel diskussion, hvis 25 min. går med indledninger og måske 50 delegerede ønsker ordet.

Hvis man i to måneder har gået og brændt for at præsentere sine argumenter mod beslutningen for årsmødet, så bliver man nemt vred og frustreret, hvis man bliver spist af med 90 sekunders taletid. Hele forløbet omkring beslutningen og årsmødet vil lugte af demokratisk underskud, hvis årsmødet efter en tydeligt amputeret diskussion blot godkender ledelsesflertallets beretning.

Hvis derimod man føler, at der har været en ordentlig diskussion, med mulighed for at komme til orde og præsentere sine argumenter, kan man langt bedre leve med evt. at blive stemt ned

Men det handler ikke kun om terapi for os, der indtil videre har været i mindretal. Det handler også om, at årsmødet på et oplyst grundlag skal træffe beslutninger med konsekvenser for fremtiden. Det betyder noget, om årsmødet med godkender (flertalsberetningen) eller afviser (mindretalsberetningen), at beslutningen var korrekt, da den blev taget.

Det vil nemlig være retningsgivende for, hvordan Enhedslisten skal handle og stemme, hvis vi i den nærmeste fremtid løber ind i en lignende situation:

Hvis et folkeligt oprør blusser op i Iran, og regimet bruger fly mod oprørske byer

Afstemningen har også betydning for, hvordan vi kan formulere os, når Enhedslisten om et øjeblik skal tordne mod milliardbevillinger til den snarlige fornyelse af den danske afdeling af NATO’s flåde af jagerbombere.

Hvis folketingsbeslutningen om at bruge disse jagerbombere set med Enhedslistens øjne faktisk var rigtig og vigtig, bliver det vel et tab, hvis vi skal undvære dem…

Så det er afgørende vigtigt, at Enhedslistens årsmøde får en god og grundig diskussion. Og det ville altså også være skønt, hvis afstemningen om Libyen-beretningerne underkendte "Det-kørte-helt-af-sporet,-men-det-kunne-vi-da-ikke-forudse"-linjen.

(Læs mere om SAP’s argumenter mod beslutningen)

SAP’s Forretningsudvalg den 19.5.2011

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com