Grønland stemmer om selvstyre den 25. november. for venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit er målet fuld selvstændighed.

af Svend Vestergaard Jensen

Eksperterne mener, at der er store olieforekomster på nordøst- samt vestkysten af Grønland. Efterforskning er i gang. Retten til undergrunden ligger for øjeblikket hos den danske stat. I den grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland – den, der er grundlaget for en folkeafstemning i Grønland den 25. november om selvstyre – står der at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder selvstyret. Men indtægterne bevirker, at statens tilskud til Grønland nedsættes med halvdelen af indtægterne ud over 75 mio. kr., samt at Grønland selv finansierer fremtidige sagsovertagelser.

Juliane Henningsen, medlem af Folketinget for venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) siger:
»Danmark og Grønland er med i kapløbet om Nordpolens undergrund. Enorme midler er afsat til projektet. Meget er i spil, f.eks. fremtidig trafik gennem Nordvestpassagen, når endnu mere is smelter! Afgørende er at vi får øget selvbestemmelse. For IA er målet fuld selvstændighed. Afstemningstemaet den 25. november er selvstyre. Det er et skridt på vejen til selvstændighed og dermed retten til helt at bestemme over Grønlands undergrund.

Olieudvinding og miljøødelæggelser
Udvinding af olie betyder mange steder på jorden kolossale miljøødelæggelser. Derefter kommer afbrænding af olien med CO2-udslip og forurening af forskellig slags. Miljøproblemerne med såvel udvinding som afbrænding kan føre til en anden konklusion: Lad olien ligge, hvor den ligger i forvejen – i undergrunden!
Ecuadors venstreorienterede præsident, Rafael Correas, har et tilbud om at beskytte biodiversiteten og bidrage til at stabilisere koncentrationen af CO2 i atmosfæren. Han har foreslået ikke at udvinde et vigtigt oliereservoir, som befinder sig i den tropiske regnskov, til gengæld for en delvis kompensation for landets tab af indtægter. Argumentet er, at de industrialiserede lande må påtage sig deres historiske ansvar for de katastrofer, som klimaforandringerne fører med sig i de fattige lande.

Fangernes livsgrundlag truet
»Ja, det er også et dilemma for os i IA,« siger Juliane Henningsen.
»Vi har jo folkeafstemning i Grønland den 25. november for ja eller nej til selvstyre. Hvis det bliver et ja, som vi støtter, vil hjemmestyreordningen erstattes af selvstyre. Grønlænderne får retten til undergrunden, hvis det bliver et ja.
»For IA er det vigtigt at udvikle alternativ energi, såsom vandkraft, brint. Fangerne i Grønland lever af den natur, der kan blive ødelagt af olieeventyret i Grønland og Nordpolen. Vi må tænke og handle bæredygtigt og ansvarligt. Ressourcerne tilhører naturligvis det grønlandske folk. Hvis olien er fundamentet for, at vi kan blive uafhængig, må det blive en global diskussion for, at olien kan blive i undergrunden. Verden må bevæge sig i klimafornuftig retning. Om vi skal kompenseres, synes jeg, der er andre folk, der har mere behov.«

Kapløb om Nordpolens olie
Den fortsatte jagt på fossile brændstoffer truer med at destruere uerstattelige naturområder – ikke blot i "syd", men også Arktis, i daglig tale Nordpolen, med den danske regerings velsignelser. Ikke mindst er Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen, fremme i skoene. Grønlænderne skal ikke bestemme over deres undergrund. Det skal Danmark, siger han.

Ikke alene ser grønlænderne isen smelte. Andre vil tillige bestemme over deres undergrund. De frygter for deres livsgrundlag og kræver at blive hørt i diskussionen om ressourcerne i den arktiske undergrund. Danmark, USA, Canada, Norge og Rusland slås om retten til de ressourcer, som den smeltende havis omkring Nordpolen har stillet i udsigt. Modsat Nordpolen er dens sydlige modpol fredet.

Opvarmning i Nordpolen foregår cirka dobbelt så hurtigt som for kloden som helhed. I takt med at isen trækker sig tilbage, bliver større dele af Grønland tilgængelig for anden økonomisk udvikling end ellers. Det er en udvikling, der foregår parallelt med Grønlands politiske udvikling hen mod mere selvstyre og selvstændighed. Det rejser en række dilemmaer for den grønlandske befolkning.

Ingen klimapolitik
Ifølge Juliane Henningsen har den nuværende grønlandske regering ingen klimapolitik.
»Vores eksistensgrundlag har altid været naturen, som vi må passe på. Den er livsgrundlaget for mange lokalsamfund og familier. Vi er et kæmpeland med utrolig mange ressourcer. Det er en stor opgave at få anerkendt vores ret til undergrunden,« slutter hun.
 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com