'Hvis vi havde vidst det med de 200 millioners besparelser, havde vi aldrig skrevet under på forliget'. Sådan lød det fra Enhedslistens folk på Københavns Rådhus, der onsdag mødtes til debat med medlemmerne. Det står dog fortsat uklart, hvorfor Enhedslisten ikke forlod forliget, da besparelserne kom frem

af Nina Trige Andersen




”Vil det sige, vi har lagt stemmer til grønthøsteren!? Det er bare et opklarende spørgsmål,” lyder det fra salen, da Rikke Lauritzen fra Københavns Borgerrepræsentation er færdig med sit indledende oplæg onsdag aften i Vesterbro Kulturhus.

 

Hun ser beklemt ud. Og svarer bekræftende på, at Enhedslisten har lagt stemmer til et budgetforlig for Københavns Kommune, der blandt andet betyder, at der skal spares tre procent over alt på Børne- og Ungeområdet.

 

Som partiets ordfører på Børne- og Ungeområdet tager Rikke Lauritzen det fulde ansvar for ”fejlen”, som budgetforliget gentagne gange bliver kaldt fra Københavnsbestyrelsens og Borgerrepræsentationens side.

 

Men det vil Bjarne Øverås fra Bestyrelsen ikke høre tale om.

 

"Det er modigt af Rikke sådan at lægge hovedet på skafottet. Men det ER et kollektivt ansvar, både at vi skrev under, og at vi ikke skred igen, da vi opdagede, hvad der gemte sig i forliget. Sådan er det. Og der synes jeg nok, vi burde have været lidt hårdere, og stået lidt mere fast på principperne,” siger Bjarne Øverås i sit oplæg.

 

Hvis bare vi havde vidst…
Godt 25 medlemmer har fundet vej gennem snestormen til debatmøde om det berygtede budgetforlig i København, hvor Enhedslisten pludselig i efteråret befandt sig på den forkerte side af protestbevægelserne. Det er primært folk fra Nørrebro og Vesterbro, men også Amager, Sydhavn, Nordvest, Brønshøj, Valby og Østerbro er tilstede.

 

Og folk, der arbejder i dagsinstitutionerne er stærkt repræsenteret blandt de fremmødte Enhedslistefolk. De prøver at beherske deres raseri over både at ”vi” skrev under på forliget, og at der aldrig kom ordentlig information ud, da det gik op for Borgerrepræsentationen, at de havde stemt for massive besparelser.

 

”Vi står ved det budget, vi troede vi skrev under på, men ikke det vi reelt skrev under på,” forklarer Rikke Lauritzen, mens socialborgmester Mikkel Warming siger:

 

”Hvis vi havde vidst det med de 200 millioner, havde vi aldrig skrevet under. Så simpelt er det.”

 

Hvad der til gengæld ikke er så simpelt, er, hvorfor Enhedslisten ikke trak sig med fuld musik, da besparelserne – som tilsyneladende lå gemt bag gummiparagraffer, hastværk og tal, der ikke var blevet tilstrækkeligt belyst i løbet af forhandlingerne – kom frem.

 

Det er heller ikke helt nemt at forstå for de fremmødte, hvorfor Borgerrepræsentationen og Københavnsbestyrelsen ikke med det samme sørgede for at gå til bekendelse over for medlemmerne og offentligheden.

 

”Jeg vil gerne vide: hvornår opdagede I problemet, og hvornår meldte I ud til medlemmerne? For jeg har stået over for kolleger og tillidsrepræsentanten på mit tidligere arbejde i en børnehave og insisteret på, at det måtte være nogle gamle besparelser. At Enhedslisten selvfølgelig ikke havde stemt for et budgetforlig med forringelser. Det ser altså ikke særlig godt ud bagefter, og det er fandme ikke i orden,” lyder en af kommentarerne.

 

Et andet medlem fra en integreret børnehave og vuggestue på Nørrebro siger:

 

”Det føltes lidt mærkeligt at stå og hænge valgkampsplakater med ‘Respekt for fagligheden’ og ‘Nej til burbørn’ op efter det forlig.”

 

Og netop valgkampen er blandt forklaringerne på, at kommunikationen omkring budgetforliget haltede.

 

”Vi var travlt optaget af andre ting, men det er selvfølgelig ikke godt nok. Jeg har også genlæst den mail til medlemmerne, hvor der står, at Enhedslisten ikke har stemt for besparelserne, og det skulle vi have fulgt op på,” siger Rikke Lauritzen.

 

‘Konkrete resultater’
Tidligere i debatten har Mikkel Warming – som reaktion på nogle kritiske kommentarer om hvorvidt Enhedslisten er lidt for villige til at indgå forlig – sagt:

 

”Folk skal kunne betro os forvaltningen af deres hverdag. Hvis vi skal have dem til at lave socialisme med os, så skal de også kunne se konkrete resultater.”

 

Så Nørrebro-pædagogen fortsætter:

 

”Jeg kan da godt fortælle, hvordan det opleves i min hverdag: Vi har i flere måneder gået og kigget på hinanden og tænkt ‘hvem af os bliver fyret?’. Det har fyldt en hel del. Nu er der så en, der er fyret, og to fuldtidsstillinger er blevet lavet til 22 timers stillinger – jeg ved ikke, hvordan man kan leve af det – og der er kommet flere børn i både vuggestuen og børnehaven. Det er sådan ret konkrete resultater af budgetforliget.”

 

Hvor ligger fejlen?
Der er da heller ikke én fra hverken Bestyrelse eller Borgerrepræsentation, der forsvarer forliget. Det var en fejl, en fejl, en fejl. Som forklaringer nævnes blandt andet:

 

  • for lidt og for overfladisk information fra især Børne- og Ungeforvaltningen

  • at overborgmester Ritt Bjerregaard hastede processen igennem

  • at Enhedslistens folk havde taget fagbevægelsen med i processen, og derfor stolede for blindt på, at de kunne gennemskue tingene

 

Og det er, som Rikke Lauritzen udtrykker det, ”en ringe trøst, at alle andre – inklusiv de borgerlige partier – også blev overrasket over, hvordan budgettet skulle udmøntes”.

 

Men hvorfor ”skred” vi så ikke fra forliget, da vi opdagede fejlen? Det kan ingen af rådhus-folkene svare på præcist på. Rikke Lauritzen ville ikke tage den beslutning alene. Det var vist nok oppe på et Københavsbestyrelsesmøde, om vi skulle forlade forliget. Og blev stemt ned.

 

Lars Hansen fra Bestyrelsen efterlyser klarere ledelsesstrukturer, så der er et kollektiv til at tage hurtige beslutninger i den slags situationer.

 

Budgetrammer er ikke tyngdeloven
Fra salen peger flere medlemmer på, at fejlen måske også skal søges i hele tilgangen til budgetforligsprocessen. Det hele bliver meget teknisk, og handler om, hvorvidt vores folk er ”dygtige nok” til at gennemskue tingene osv.

 

Men har borgerrepræsentationen og bestyrelsen ikke tænkt bevægelser ind i strategien? Og hvad med selve rammerne for budgettet, hvorfor accepterer vi bare dem?

 

”Hvorfor vil vi i det hele taget så gerne med i de budgetter? Når vi nu ved, at rammen ikke er større, men at der til gengæld hvert år kommer flere børn, flere ældre, handikappede osv. i København?” spørger Katrine Toft Mikkelsen, der er ansat i BUPL-Hovedstaden, og valgt til Enhedslistens Københavnsbestyrelse, og fortsætter:

 

”I år var problemet ikke kun, at vi ikke har mobiliseret – vi har direkte hæmmet mobiliseringerne. Som en tillidsrepræsentant sagde til mig: ‘Man stopper med at protestere, når de, der plejer at bakke op, svigter’. Jeg kunne godt tænke mig, at vi holdt op med at forholde os til rammerne for budgetterne, som var det tyngdeloven. I stedet må vi tage som udgangspunkt, hvad vi kan få mobiliseret folk til at kræve sammen med os.”

 

Strategisk diskussion om budget 2011
Flere peger på, at mobiliseringer skal skabes mellem budgetforligene – det kan man ikke nå, mens processen kører. Fra salen lyder forslag om, at Enhedslisten allerede nu går i gang med at mobilisere til som minimum en ‘genopretningsplan’ efter de sidste års besparelser.

 

Og for budget 2011 er der både en god nyhed og en dårlig, forklarer Mikkel Warming:

 

”Den gode er, at der er lagt op til et ‘rådighedsbeløb’ på 677 millioner, og ekstra midler til anlægsforbedringer på knap en millard udmøntet over tre år. Den dårlige er, at hvis det nuværende serviceniveau i København skal holdes – med det ekstra pres der kommer i form af flere børn, ældre, handikappede osv. – så skal der være en vækst på 0.75 procent.”

 

Signe Færch, der er nyvalgt medlem af Borgerrepræsentationen, og derfor ”var lidt på sidelinjen” i dette års budgetforhandlinger, siger:

 

”Lad os allerede nu få gang i en strategisk diskussion om budget 2011. Og det skal være helt klart, at noget der bare ligner en nulvækst, er fuldkommen uacceptabelt.”

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com