I 2001 gik Danmark i krig i Afghanistan. På et halvt år skulle vi nedkæmpe Al Qaeda og trænge Taleban i defensiven. Ingen ved om det er lykkedes, men krigen har nu varet i 12 år.

af Christian Juhl

Og nu trækker de vestlige lande sig ud, sådan da. For der er afsat anselige beløb til at træne og hjælpe den afghanske hær. Alt tyder på at Danmark og de andre deltagere i krigen er kørt fast. Problemerne har ikke kunnet løses militært.

Vi forlader et ødelagt land, der nu skal bygges op. Vi forlader et land med korruption, og et land, hvor Taleban stadig trives, i hvert fald i det sydlige Afghanistan. Og et land hvor narkoindustrien er i vækst.

Mange år i fremtiden vil vi skulle yde enorme summer i udviklingsbistand til Afghanistan. Afghanistan er den største enkeltmodtager af bistand fra Danmark. Over en halv milliard pr. år er planen at yde.

Desværre har de forenede krigspartier i Folketinget ikke lært noget. De er så stolte af, at Danmark har været krigsførende nation, at de ikke kan se virkeligheden i øjnene. Hvorfor har danske politikere så svært ved at erkende det? Deres kolleger i både England og USA har for længst erkendt det.

De er fornærmede, når Holger K. Nielsen eller andre siger at krigen er tabt. Men det er jo virkeligheden.
Afghanistan-krigen er et nederlag, som de krigs-glade kommer til at erkende, før eller siden. Målet om et demokratisk og fredeligt Afghanistan er fjernere end i 2001.

When will they ever learn?

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com