Under Anden Verdenskrig måtte danske jøder flygte til Sverige. 95 procent af de danske jøder overlevede krig og besættelse. Men overlevelsen og flugten havde sin pris. Familier blev splittede, forældre måtte efterlade deres børn hos plejefamilier eller på børnehjem. Den historie bliver nu for første gang fortalt i bogen ”De gemte børn”.

af Ebbe Rand Jørgensen

Historien om jødernes redning og flugt i oktober 1943 er blevet en vigtig del af fortællingen om Danmarks besættelse. En positiv beretning om, hvordan det lykkedes at redde menneskeliv ved at hjælpe et flertal af flygtningene i sikkerhed i Sverige. Men der var også en bagside. De 372 mennesker, der ikke nåede i sikkerhed, men som blev taget af tyskerne den 1. oktober 1943 og de følgende uger, er en del af den. En anden del er de børn, der blev efterladt og skilt fra deres forældre. En skæbne, som i de fleste tilfælde trak livslange skygger over tilværelsen for både børnene, deres forældre og i mange tilfælde også plejeforældrene.

Den sidste historie er der først blevet kastet lys over de senere år. Selv for mange af de involverede har begivenhederne den gang været lukket land, noget man prøvede at glemme eller nægtede at tale om.

Dansk Jødisk Museum startede i 2009 arbejdet med at finde frem til de mange ”gemte” børn. Der blev skrevet artikler i Dagbladet Politiken. Det sidste medførte en masse henvendelser, og museet har nu en liste over 144 børn, som blev efterladt i Danmark, hos familie, plejeforældre og børnehjem, mere eller mindre skjult for besættelsesmagten. 11 af disse børn har bidraget med deres beretning til bogen ”De Gemte Børn”.

Det er 11 meget medrivende og meget forskellige beretninger. Det handler f.eks. om familier fra meget forskellige sociale og kulturelle lag. Der er både meget fattige familier, jævne arbejdere, middelklasse og bedre borgerskab. Men der er stærke fælles træk.

Spørgsmålet, der rejser sig, er: Hvorfor? Hvad får forældre til at efterlade et lille barn?

Der var ikke tid til at planlægge flugten nøje. Ofte var forældrene desperate, og måtte regne med en betydelig risiko ved at tage et mindre barn, måske et spædbarn med. Et grædende barn kunne medføre en katastrofe for en flygtningetransport. Og kunne et lille måske svageligt barn klare strabadserne?

”Da den nazistiske jødeaktion når Danmark i efteråret 1943, er moren alene med sin halvande-årige søn og en to år ældre datter. Hun er desperat og tør ikke tage sønnen med det skrøbelige helbred med, så hun flygter til Sverige kun med datteren Kate. Sønnen bliver først gemt på hospitaler i København og kommer derefter på et børnehjem. Efter en kort periode får et barnløst ægtepar ham i pleje.” (Bogens kapitel om Claus Lennart Arentoft)

Og hvad med genforeningen? De fleste forældre vendte hjem efter knapt 2 år. Mange af dem forsøgte at slå streg over årene i udlandet og genoptage deres afbrudte familieliv. Det var ikke så nemt, tværtimod. For mange af børnene var det fremmede voksne, der pludselig dukkede op i deres liv.

”Mens de har været i Sverige, har Robert fået en lillebror. For den nu knapt fireårige Robert er det komplet fremmede mennesker, som den dag kommer til gården. Han skælder ikke ud, han hverken råber eller græder. Han er blot tavs og afvisende.” (Kapitlet om Robert Refby)

For mange af bogens personer har det været et livslangt arbejde først at stykke historien sammen, dernæst at skabe en forståelse for, hvad det egentlig er for spor, oplevelserne har sat i både de flygtende og senere hjemvendte forældre og i de efterladte børn.

Dermed rækker historien langt videre end blot en beretning om det historiske emne: nazismens forbrydelser. Flugt fra krig og folkedrab, splittede familier, børn enten alene på flugt eller efterladte. Alt sammen ulykker, som stadig rammer mennesker hver dag, f.eks. i Syrien for blot at nævne et aktuelt eksempel.

”De Gemte Børn” er en lille, let læst, men betydelig bog. Læs den.

Kirsten Nilsson: De Gemte Børn, Beretninger fra anden verdenskrig.
Gyldendal, 198 sider, vejl. pris 269,95 kr.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com