Til september er det 80 år siden, Fjerde Internationale blev dannet, på et møde i Paris afholdt i al hemmelighed. De revolutionære frygtede forfølgelse fra både det franske politi, fascistiske bander og især Stalins agenter, som havde likvideret flere af Trotskijs nærmeste medarbejdere. Hvad står Fjerde Internationale for i dag?

af International Viewpoint

Vores er den Fjerde Internationale. Den fjerde, eller “trotskistiske”, fordi de tre andre forsvandt – enten fordi de kapitulerede politisk, eller fordi brød organisatorisk sammen.

 

Så langt så godt. Men i virkeligheden har Fjerde Internationale et langt bredere historisk, teoretisk og praktisk grundlag.

 

Vi bygger på traditioner fra den socialistiske venstrefløj, der eksisterede før Første Verdenskrig, og den demokratiske kommunistiske venstrefløj, der eksisterede bagefter. Hvis historiske referencer hjælper med at forstå, hvem vi er, så identificerer vi os med Karl Marx, Friedrich Engels, Rosa Luxemburg, Lenin og Trotskij. Plus mange andre, der har beriget vores analyse og teoretiske arbejde: Tchernichevsky, Plekhanov, Hilferding, Otto Bauer, Gramsci, Georg Lukacs, Pannekoek, Alexandra Kollontaj, Che Guevara, og vores ledende kammerat Ernest Mandel, som døde i 1995.

 

Naturligvis kan man kun opbygge organisationer, der kan kæmpe for en socialistisk revolution, ved at slå rødder i hvert enkelt land og trække på de bedste traditioner fra alle strømninger i den lokale arbejderbevægelse.

 

Det betyder også at deltage i og lære af de vigtigste revolutionære erfaringer i dette århundrede: castroismen, maoismen, sandinismen, revolutionær populisme, befrielsesteologi, og andre.

 

Åben, kritisk marxisme
Fjerde Internationale er kendetegnet ved en åben, kritisk tilgang til marxistisk teori. Som et resultat heraf har vi lært og fornyet os for at tackle de økonomiske, sociale, politiske og kulturelle forandringer, der har ændret verden gennem de seneste 20 år.

 

Vi lever i en verden, der bygger på udbytning og undertrykkelse, ulighed og social uretfærdighed. Mindre end nogensinde kan “klassekamp” reduceres til en forsimplet konfrontation mellem arbejde og kapital inde på arbejdspladsen. Det gælder under alle omstændighed, når arbejderklassen, som den eneste sociale kraft med evnen til at vælte kapitalismen og lede hele samfundet i retning af frigørelse, etablerer en magtbalance med kapital. Men mere end nogensinde arbejder den proletariske bevægelse sammen med andre sociale bevægelser: feministiske, økologiske, forkæmpere for global retfærdighed, anti- racister, multietniske, kulturelle og videnskabelige organisationer. Bevægelser for lige rettigheder, mod racemæssig, seksuel og national diskrimination.

 

Bevægelser, som alle konfronterer den generelle markedsgørelse af livet, som devaluerer ting, mennesker, ideer og værdier.

 

Fjerde Internationale blev født i 1930’erne, på det mørkeste tidspunkt i det 20. århundrede. Stalinismen havde taget magten i Sovjetunionen og i alle de kommunistiske partier i udlandet. Fascistiske eller autoritære regimer var ved magten i Italien, Portugal, Tyskland, Spanien og Frankrig. En militaristisk, krigsliderlig bølge skyllede gennem de socialistiske og socialdemokratiske partier. Alt dette førte til en frygtelig verdenskrig.

 

Klar modstand
Fjerde Internationale anerkendte denne situation og kæmpede imod. Vi led mange ofre, fordi vi aldrig gik på kompromis med magthaverne: hverken det despotiske sovjetiske bureaukrati, eller den vestlige kapitalisme, hvad enten den optrådte i sin fascistiske eller demokratiske variant. Vi holdt fast i vores dobbelte motto. Det demokratiske: “Arbejderklassens frigørelse vil være en opgave for arbejderne selv”, og det internationalistiske: “Socialismen er international, eller der vil ikke være nogen socialisme.”

 

I dag er Fjerde Internationale til stede i over 40 lande. Ikke på grund af nostalgiske hensyn, men ud fra en aktivistisk, politisk overbevisning. Hvor der er udbytning og undertrykkelse, vil der være modstand og kamp. Disse permanente kampe får deres fulde kraft, når de bærer perspektivet om en socialistisk frigørelse af menneskeheden. De vil have en chance for at lykkes, hvis og når de mest bevidste og energiske aktivister forener sig i et revolutionært socialistisk parti, der diskuterer, reflekterer, handler og slår rødder.

 

Stalinismen er forsvundet, og Socialdemokratiet er gået over til neo- liberalismen. Dette efterlader et stort rum til venstre. For at udfylde dette rum og få fremgang har vi brug for praktisk samarbejde og direkte debat mellem alle anti-kapitalistiske strømninger, på trods af deres forskellige historiske oprindelse, historie og politiske kulturer. Et sådant samarbejde er muligt og absolut nødvendigt. I denne ikke-sekteriske, radikale ånd af enhed forbereder Fjerde Internationale sig på morgendagens kampe. Gå med i kampen!

 

Note:

Fjerde Internationale vedtog ved sin grundlæggelse et program, som siden blev kaldt Overgangsprogrammet. Socialistisk Information har bragt forordet til genudgivelsen af dette program.

 

Artiklen blev første gang bragt i Socialistisk Information nr. 247, oktober 2013, og er oversat fra webmagasinet International Viewpoint, som udgives af Fjerde Internationale.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com