Utilfredsheden i Syriza vokser. En fjerdedel af partiets parlaments-medlemmer stemte imod eller undlod, da den første nedskæringspakke blev vedtaget natten til torsdag den 15. juli. Og dagen før vedtog et flertal på 109 (af 201) medlemmer i Syrizas landsledelse denne udtalelse, som siger nej til aftalen.
Udtalelse fra Fjerde Internationales ledelse 7. juli 2015 [efter folkeafstemningen, før det græske forslag].
Lars Løkke har sammensat en regering, der ligner et rædselskabinet. Til den har han skrevet et regeringsgrundlag, der ligner en gyserhistorie. Men det er ikke altid, at skurkene vinder i gyserhistorier. I den, der begynder nu, er de gode kræfter i hvert fald ikke uden chancer. Det handler om at tage de muligheder, der er.
"De [politikerne] betragter biodiversitetskrisen som et miljøproblem på linje med miljøfremmede stoffer, forurening af vand og luft og klimaændringer. Når politikerne så skal prioritere, taber forarmelsen af vores natur til de farligere trusler. Og så bliver naturens mangfoldighed noget, man taler pænt om, men i øvrigt skider flot på. Problemet er bare, at den sjette masseuddøen slet ikke er et miljøproblem."
Den græske regering afbrød i weekenden forhandlingerne med EU-Kommissionen og har sat kreditorernes nye låneaftale til afstemning den 5. juli. Vi må bakke nej-kampagnen op ved at tilbagevise løgnene om gælden og mobilisere til solidaritet.
Massemordet den 17. juni på ni afro-amerikanere i Charleston, South Carolina, er blevet fordømt fra alle sider. Men for at forstå dette terrorangreb må man se det i en bredere politisk sammenhæng.
Den græske krise tager i disse dage nye dimensioner. Og netop i mandags udgav forlaget Solidaritet kriminalromanen "Forfaldne lån" - skrevet af Petros Markaris, der har stjernestatus i Grækenland og er en flittig samfundsdebattør der.
Folketingsvalget var en begmand til nødvendighedens politik. Den verdensfjerne politik, som dikteres af finansministeriets regnemaskine, har mistet opbakning. Enhedslisten er blevet styrket og har modstået faren for at blive trukket med ned af regeringens upopularitet. Det giver muligheder for at styrke kampen mod borgerlig, asocial reformpolitik, men det kræver genopbygning af et projekt for venstrefløjen. Enhedslisten er den kraft, som kan stå for dette.
Alternativets politik ligger ved en overfladisk betragtning snublende tæt på Enhedslistens. Men på afgørende punkter skilles vejene: Alternativet placerer sig samtidig som et borgerligt, systembevarende parti, der ikke har øje for klassesamfundets grundlæggende problemer og ikke vil gøre op med det økonomiske system. Derfor ender deres politik som en pose varm luft - og deres folketingsrepræsentation som en uforudsigelig joker.
Medicinudgifterne stiger eksplosivt. Hospitalerne bruger 10 procent mere hvert eneste år til medicin. Fra nu og frem til 2020 forventes dette at betyde en ekstra udgift på 22,4 mia. kr. Dertil kommer det ukendte milliardbeløb, som patienter og de offentlige kasser skal betale mere, fordi stigningen også rammer den medicin, som den enkelte selv køber med større eller mindre tilskud fra sygesikringen.
Nu kan problemet ikke gemmes væk længere. Det er blevet en del af valgkampen og det er godt.