For første gang i mange år holdt Enhedslisten et årsmøde, hvor der i ledelsen og blandt de delegerede var klart markerede uenigheder om vigtige spørgsmål. Alligevel lykkedes at samle et overvældende flertal bag de vigtigste beslutninger på Enhedslistens årsmøde den 14-16. maj.

af Åge Skovrind

Ikke kun spørgsmålet om Enhedslistens holdning til finansloven delte vandene. Også valget af de næste spidskandidater til folketinget går for første gang nogensinde ud til urafstemning blandt medlemmerne, da ingen liste samlede det nødvendige flertal på to tredjedele. Her er der dog ikke formuleret politiske uenigheder. Forskellen er, om arkitekt Christine Lundgaard fra København eller 3F-fagforeningsformand Christian Juhl fra Silkeborg skal i Folketinget – hvis Enhedslisten kun får fire mandater. Af nogle defineret som et kønspolitisk, af andre som et fagpolitisk valg. Ser man på, hvor de to kandidater henter deres støtte, tegner der sig i høj grad også en geografisk skillelinje.

Trods det, der i første omgang kunne ligne en splittelse i Enhedslisten, var årsmødet præget af god stemning, optimisme og bred tilslutning til de væsentligste vedtagelser.

Vigtig ændring
De borgerlige medier præsenterede årsmødets vigtigste resultat som en opbakning til Hovedbestyrelsens forslag om, at Enhedslisten under en ny regering kan stemme for finansloven. Men kun få forklarede, at forslaget forinden var skærpet kraftigt, især med et ændringsforslag, hvor det hedder, at Enhedslisten under ingen omstændigheder kan stemme for en finanslov, som 1) indeholder forringelser, 2) ikke indeholder markante forbedringer, 3) opsummerer et års nedskæringspolitik sammen med partier til højre i salen.

Ændringsforslaget var fremsat af Falle Hjort Fra Frederiksberg og Michael Voss fra Roskilde.

Falle siger:
”Med vedtagelsen af ændringsforslagene og kritikken af "En fair løsning" synes jeg, at vi fik sendt det helt rigtige budskab: Sammen med S og SF’s vælgere skal vi skabe en bevægelse, der kræver en markant anderledes politik af den ny regering – og så er Enhedslisten parat til at lægge stemmer til. Hvis de derimod vil føre borgerlig politik, er vi oppositionen til venstre!”

Samlet vurderer han årsmødets resultater meget positivt.
”Efter det dyk, vi havde for tre år siden, er Enhedslisten helt tilbage i topform! Og politisk synes jeg, vedtagelserne var gode – også vedtagelserne om krisen og klimakampen.

Christine Lundgaard kalder det ”et fantastisk årsmøde”.
”Ikke kun fordi der var gode politiske diskussioner med substans, men lige så meget på grund af en stemning om, at nu kører det. På det sidste årsmøde kan man sige, at vi var ude af krisen, men nu går det bare rigtig godt.”

Mudret diskussion
Hovedbestyrelsesmedlem Finn Sørensen var flere gange på talerstolen for at forsvare Hovedbestyrelsens oprindelige forslag imod ændringer. Selv om et flertal stemte anderledes, er også han meget tilfreds med mødets forløb:

”Selv om diskussionerne var noget mudrede, så står vi mere afklarede, og der var en god stemning og vilje til at kæmpe for et godt valg. Jeg oplevede for eksempel i gruppearbejdet fredag, at afdelingerne allerede er langt i forberedelserne af næste valgkamp. Så det var en god og optimistisk stemning, men ikke euforisk. Folk havde et godt billede af vores situation.”

Falle Hjort er enig i, at diskussionerne til tider var noget mudrede og forklarer det med, at forskellige politiske uenigheder nogle gange bliver gjort til spørgsmål om sproglige formuleringer og stil.
”Men trods en vildt stram tidsplan fik vi alligevel en ok debat – og i en god stemning,” understreger han.

Vejledning ikke bedre
Finn Sørensen afviser, at diskussionerne viste en klar uenighed:
”Det ved vi først, når vi står i en konkret forhandling og skal tage stilling. Efter min mening var der en lidt rigelig stor frygt for, at Enhedslisten vil gå til højre. Jeg forstår godt, at der er en bekymring, og så vil man gerne have en vedtagelse, som skaber tryghed, men det er ikke kommet en bedre vejledning til Hovedbestyrelsen. Jeg påstår heller ikke, at HB’s forslag var særlig præcist. Men i det store og hele er uenighederne blevet diskuteret fornuftigt, selv om jeg nok synes, at nogen faldt uden for rammen, når de fremmanede et billede af HB-flertallet som ærkereformister. ”

Christine Lundgaard understreger, at det ikke er en ”tjekliste”, der blev vedtaget, men dog en klar hensigtserklæring:
”Det blev slået fast, at vi er principfaste socialister i Enhedslisten, og at vi har tænkt os at forhandle benhårdt for at få indflydelse. Der var en uenighed om vores rolle i forhold til en ny regering, og specifikt om vores holdning til finansloven. Men det positive ved debatten var, at folk havde sat sig grundigt ind i forslagene, og at det endte med en beslutning, som var tæt på HB-flertallets forslag, men som blev skærpet, og derfor kunne samle et stort flertal. Personligt er jeg ikke 100 procent enig i alt, der blev vedtaget, men jeg er glad for den beslutning, der blev truffet med et stort flertal, og som vi nu kan arbejde for,” siger hun.

Rykke med bevægelserne
Årsmødet bar præg af, at der tegner sig en realistisk mulighed for en S-SF-ledet regering efter det næste valg, og at Enhedslisten skal være klædt på til valgkampen. At opgaven desuden er at opbygge stærke sociale bevægelser, som kan påvirke de politiske beslutninger, var også en del af budskabet, blandt andet i en udtalelse, som direkte opfordrede til at deltage i det landsdækkende velfærdsmøde, som offentligt ansattes organisationer havde indkaldt til. Det fandt sted få dage efter årsmødet og fik en uventet stor betydning, fordi regeringen umiddelbart forinden fremlagde sin spareplan.

Men i afslutningstalen fra årsmødet var opfordringen til at opbygge aktiviteter og styrke de folkelige bevægelser helt fraværende. Spørgsmålet er, om der blev gjort nok for at understrege og forberede denne udfordring.

Christine Lundgaard ser ikke noget problem:
”Jeg synes, der var en ok vægtning mellem vores arbejde i bevægelserne og vores kommende valgkamp. Vi fik slået fast, at det ikke primært er på Christiansborg, de vigtige slag kommer til at stå. Vi kan kun rykke en ny regering sammen med fagbevægelsen og studenterbevægelsen.

Heller ikke Finn Sørensen mener, at årsmødet forsømte en diskussion af, hvordan Enhedslisten kan blive bedre til at opbyge bevægelser uden for folketinget.
”Det er vigtigt nu at få organisationen gjort klar til valg. Problemet er mere at skabe en sammenhæng mellem de politiske udspil i folketing og byråd, og så det, som vores medlemmer gør ude i bevægelserne,” siger han.
”Vi har slet ikke fundet ud af, hvordan vi får dobbelt-organiseringen til at fungere. Vi har et kæmpe potentiale, men virkeligheden er, at vi ikke har den nødvendige kraft og et stærkt fodfæste i fagbevægelsen og andre bevægelser.

Falle Hjort var ikke begejstret for afslutningstalen på årsmødet:
”Men nu er jeg lige på vej til mobiliseringsmøde i Enhedslisten mod dagpengereformen, hvor vi jo på en gang skal banke Løkke-regeringen af banen – og presse S og SF til at love, at den bliver taget af bordet efter valget! Så mon ikke det løser sig i praksis….”

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com