EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til møde med Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, 15. juni 2022. Foto: EU Directorate-General for Neighbourhood and Enlargement Negotiations.

Hvorfor har imperialistiske magter så travlt med at give milliarder af US dollars til Egyptens regime?

Svaret på det ligger i diktaturets karakter – et bonapartistisk kapitalistisk regime, der tjener de imperialistiske og regionale magters interesser. General Sisi kom til magten ved et militærkup i juli 2013, hvor de væltede regeringen, der var ledet af Mohamed Morsi, hvis Freedom and Justice Party, et borgerligt islamistisk parti, havde vundet det første og eneste demokratiske valg efter revolutionen i januar 2011.

Siden dette kup har Egypten fjernet alle demokratiske rettigheder og skabt et af de værste diktaturer i den arabiske verden, der med ubegrænset voldsanvendelse undertrykker enhver form for opposition. Det har dræbt tusinder af aktivister fra oppositionen – det mest berygtede eksempel er Rabaa-massakren 14. august, hvor op til 2600 blev myrdet på èn dag. Der er for tiden mere end 70.000 i fængsel af politisk grunde, herunder for forbrydelser som f.eks. en kritisk kommentar på Facebook.

Imperialistiske interesser

Sisis diktatur har i meget stort omfang modtaget støtte fra både imperialistiske magter og Golf-monarkierne Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE). De støtter alle militærregimet, fordi det tjener deres interesser.

De imperialistiske magter støtter Sisi som en nyttig lakaj af flere grunde:

1) Egypten er med 111 millioner indbyggere det mest folkerige land i den arabiske verden. Derudover knytter det Afrika og Asien sammen, og, hvad der er særlig vigtigt, det kontrollerer Suez-kanalen, en af de vigtigste søfartsruter for den kapitalistiske verdensøkonomi.

2) Sisis regime har spillet en afgørende rolle ved at bistå Israel i dets blokade mod den palæstinensiske befolkning i Gaza, ligesom det også kontrollerer den eneste ikke-israelske indgang i syd til Gaza-striben. Egyptens støtte til den zionistiske besættelse af Gaza er blevet endnu vigtigere, efter at den israelske premierminister Benjamin Netanyahu begyndte at føre en folkemordskrig mod palæstinenserne i oktober 2023.

3) Egypten spiller også en meget vigtig rolle ved at kontrollere migrationen fra Afrika og Mellemøsten til Europa. Selv om de europæiske kapitalister har et desperat behov for migranter som en ung og billig arbejdsstyrke, der kan udnyttes ekstremt profitabelt, vil de gerne have styr på migrationen, så uønskede migranter ikke får adgang til Fort Europa. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at de gentagne gange har kaldt Egypten en ’strategisk partner’.

4) Og som det sidste, Egypten er med sin store middelklasse og industri et profitabelt marked for de multinationale selskaber. Europæiske våbenfabrikanter har gjort særdeles lønsomme forretninger med Cairo. Siemens bygger kraftværker og jernbaner til højhastighedstog, der forbinder Det Røde Hav med Middelhavet. Det italienske selskab Eni har foretaget store investeringer i olie- og gassektoren.

Den enorme økonomiske og militære hjælp til Egyptens diktatur fra vestligt-ledede institutioner som f.eks. IMF og det imperialistiske EU viser endnu engang de ’vestlige værdiers’ hykleriske karakter. Disse vogtere af ’demokrati’ og ’menneskerettigheder’ støtter ubetinget Israels folkemord, som de gør det med general Sisis skånselsløse diktatur.

Økonomisk krise

På trods af støtten fra globale og regionale magter er Egypten i en dyb økonomisk og social krise. Inflationen nåede op på 36% i februar, og Egyptens statistiske kontor CAPMAS har påvist, at fødevarepriserne er steget med 50 % i det seneste år. Siden 2022 er det egyptiske pund gået ned fra 15,7 til 49,4 i forhold til dollaren. Ifølge den officielle statistik befinder 30% af befolkningen sig under fattigdomsgrænsen, men det reelle tal er væsentligt højere.

Egyptens herskende klasse kan kun finansiere deres enormt store udgifter til militær og megaprojekter ved en tilsvarende forøgelse af den offentlige gæld. Udlandsgælden voksede til 164,73 milliarder (svarende til 49 % af BNP) i 2024 – Egypten er IMF’s næststørste debitor – og den samlede statslige gæld var 93 % af BNP i 2023. Underskuddet på statens budget forventes i år at stige til 10,1 % af BNP.

Sisis eneste muligheder for at afbetale på gælden til imperialisterne er, på den ene side, at skære ned på udgifterne til social velfærd, forøge udnyttelsen af arbejderne, og privatisere statsejede foretagender. På den anden side, så sælger regimet også ud af det land, som det hersker over – ikke bare billedligt talt, men i bogstavelig forstand. Cairo har allerede solgt Tiran- og Sanafir-øerne i Det Røde Hav til Saudi-Arabien. Og de ønsker på samme måde at sælge middelhavsbyen Ras el-Hikma til UAE-investorer.

En socialistisk løsning

Militærdiktaturet er de imperialistiske og regionale magters tjener, især den zionistiske stat, og også den lokale herskende klasses tjener. Heraf følger, at det er en fjende af arbejderne og den brede befolkning i Egypten, i Palæstina og i hele den arabiske verden.

Det kommer derfor næppe bag på nogen, at regimet er forhadt af den brede befolkning, de opfatter regimet som anti-socialt og anti-nationalt. På trods af den brutale undertrykkelse af enhver form for opposition er det lykkedes for Sisi at forblive ved magten indtil nu. Som de seneste protester imod regimets meddelagtighed i den systematiske udsultning af Gazas befolkning har vist, bliver det stadig mere vanskeligt for regimet at tvinge den udbredte modstand til tavshed.

Den kamp, som arbejdere og andre undertrykte i Egypten fører, er i sit inderste væsen forbundet med den palæstinensiske frihedskamp og den arabiske revolution. Sisi, kongedømmerne i Saudi-Arabien og UAE og Israel er afhængige af hinanden – det er den samme kamp imod dem alle. Det er en kamp, der må sigte imod at befri regionen fra alle imperialistiske magters overherredømme. Den kan kun føres til målet ved en permanent revolution, der forbinder demokratiske og socialistiske opgaver, og som bringer arbejderklassen og de fattige bønder til magten.

11. april, 2024

Michael Pröbsting er redaktør på hjemmesiden communists.net, hvor artiklen blev bragt den 8. april 2024. På baggrund af hans udtalelser om støtte til den palæstinensiske frihedskamp er han af pro-israelske kræfter blevet anklaget for at opfordre til terrorhandlinger. Der er anlagt sag mod ham ved retten i Wien den 2. maj 2024.

Oversat fra Links af Niels Overgaard Hansen