Det vil dog nok være en overdrivelse at tillægge Gene Sharps bog "Fra diktatur til demokrati – en håndbog i folkelig frigørelse", så stor betydning, trods dette skrifts absolutte kvaliteter. Årsagerne til de arabiske revolter er andre så som sociale forhold og fattigdom, og her støder de kæmpende mod de diktaturer, som har andre interesser at forsvare.
I bogen argumenterer Gene Sharp for, at ikke-voldelig modstand er den mest effektive måde at bringe diktaturer til fald og undertrykkelse til ophør. Og han kommer med mange konkrete bud på, hvordan og hvornår man skal slå til.
A-historisk kommunisme-begreb
Gene Sharp er født i 1928 og er professor emeritus i statskundskab ved University of Massachusetts Dartmouth og forfatter til flere skrifter. Han er grundlægger af Albert Einstein Institution i Boston, som teoretisk arbejder med ikke-voldelig modstand.
Bogens tekst er et resultat af over 40 års studier af ikke-voldelig modstand, diktaturer af forskellig slags, modstandsbevægelser, regeringssystemer, revolutioner og politiske teorier og mange andre emner. Teksten er en samling af alt dette, og er en analyse af mere generel karakter, hvorfor folk forskellige steder i verden kan bruge den.
Forfatterens fokus er demokrati og ikke det givne demokratis økonomiske basis. Heller ikke dets historiske og internationale sammenhæng. I Mellemøsten er det jo interessant, hvilken rolle imperialismen har spillet i etablering af statsformer de sidste 100 år, men det er ikke noget, Gene Sharp forholder sig til.
Ligesom han blot ukritisk bruge begrebet "kommunistisk" uden at se dette i en historisk sammenhæng. Dog med undtagelse af forordet, hvor stalinisme-begrebet bruges, og han stiller spørgsmålet: "Disse systemers terror forekommer mig at stå i en særlig skærende kontrast til dette faktum, at diktaturet her angiveligt var blevet indført for at afskaffe undertrykkelse og udbytning".
Almen anvendelig
Men når dette er sagt, er bogen en absolut brugbar håndbog for aktivister, demokratiske kræfter, som forfatteren omtaler dem rundt om i verden. Et diktatur kan eksistere mange steder, og opskrifter til at bekæmpe det kan anvendes mange steder, også i de lande, der normalt omtales som demokratiske.
Demokrati findes ikke overalt i samfundet, men oftest i form af et parlamentarisk demokrati med stemmeret for folk over en vis alder. Men hvad med "civilsamfundet", som Gene Sharp også har opskrifter til. Metoderne kan anvendes mange steder. Og Sharps demokratibegreb ses i bogen som bredere end parlamentarisk repræsentation. Han lægger vægt på befolkningens uafhængige selvorganisering.
Gene Sharp starter med kampen for demokratiet, og det er målet. Men han antyder også, at når det er etableret, må der en hård og langvarig indsats til for at skabe mere rimelige sociale, økonomiske og politiske forhold og for at udrydde andre former for uretfærdighed og undertrykkelse.
Her kan jo tilføjes med lidt god vilje, at revolutionen må gennem en uafbrudt proces, en permanent revolution.
Politisk ulydighed
Et centralt begreb hos Sharp er politisk ulydighed. Dette begreb har for ham intet at gøre med pacifistisk passivitet, men ses som det mest effektive middel i kampen mod diktaturer, den mest effektive form for modstand. Sharp fraråder på det skarpeste, at man forhandler med et givent diktatur.
Her kommer han også ind på, hvad en voldelig modstandsstrategi gør ved oprørerne i forhold til umådelige menneskelige og sociale omkostninger. Hans politiske ulydighed er modsætning til folks lydighed for regimet, af befolkningens underkastelse. Målet opnås, skriver Sharp, gennem den nødvendige udvikling af en overordnet frigørelsesstrategi. Ikke mindst når man er oppe mod et diktatur.
Til sidst opremser Gene Sharp en liste over, hvad han kalder "ikkevoldelige aktionsmetoder". En ganske imponerende liste – 198 i alt. Bogen er, som undertitlen siger, en håndbog i folkelig frigørelse – og det må den siges at leve op til.
Gene Sharp: Fra diktatur til demokrati. En håndbog i folkelig frigørelse. Oversat af Jesper Jordan
139 sider. 199,- kr.