Jeg får en ustyrlig lyst til lige at gentage pointerne fra en første maj-tale, jeg holdt i 2014 foran et metrobyggeri. Anledningen var, at Dan Jørgensen og Peter Hummelgaard i forbindelse med EU-parlamentsvalget havde optrådt med nogle annoncer med teksten ”Social dumping er umoralsk og udansk”.

af Jonathan Simmel

Selv om sloganet lyder godt, så er det jo direkte løgn at snakke om, hvad der er ”udansk”.

For det første skal man forstå, at social dumping ikke er et spørgsmål om nationalitet, eller et spørgsmål om grænseoverskridende arbejdskraft.

Social dumping finder sted på hele arbejdsmarkedet – hele tiden. Grundlæggende handler det om, at virksomheders mulighed for at konkurrere på prisen og øge overskuddet er at tilbyde dårligere ansættelsesforhold end konkurrenterne, og måske endda presse allerede ansatte kollegaer til dårligere løn- og arbejdsvilkår. Når folk accepterer disse forringede vilkår, opstår den sociale dumping overfor andre kollegaer. Det kan være fravalg af værnemidler, forringet arbejdsmiljø eller direkte lavere betaling for udført arbejde.

Konkret er de mest kendte eksempler på social dumping f.eks., når mine elektriker-kollegaer fra Jylland og Sjælland pendler til København for at arbejde til en væsentlig lavere timeløn end fastansatte københavnere.

Og mere voldsomt selvfølgelig, når virksomheder ansætter østeuropæere langt under gennemsnitslønnen (men ej heller det er ”udansk” – husk at ”polakloven” blev vedtaget i 1908)

Selvfølgelig er denne udnyttelse af lønmodtagere ”umoralsk”, men det er den i alle dens afskygninger, og vi vinder næppe opgøret med virksomheders udnyttelse af lønmodtagere på spørgsmålet om, at virksomheder skal udvise ”moral”.

De eneste sejre vi har vundet på disse og andre spørgsmål er vundet gennem lønmodtagernes fælles organisering og konflikt med arbejdsgiverne.

Der opstår en gigantisk fejlslutning, når man alene tror, at social dumping handler om udenlandske lønmodtagere, der rejser til Danmark! Og retter sin politik derefter, for så retter politikken sig mod, hvordan vi forhindrer disse lønmodtagere.

Tænk på alle mine gode kollegaer, som i kriseårene rejste til Norge for at få en indtægt at leve for – De personer udførte social dumping overfor norske kollegaer!

Man skal være superskarp på, at problemet ene og alene er, at folk får ulige løn for lige arbejde – Alle forsøg på at løse spørgsmålet skal rette sig mod dette problem.

Vil vi løse problemet med social dumping og udenlandske virksomheder, så skal man som venstreorienteret være skarp på, at det er virksomhederne, som udgør problemet, og at lønmodtagernes position skal styrkes, blandt andet gennem deres faglige fællesskaber i fagbevægelsen.

Problemet med at bruge staten i kampen mod social dumping er, at staten (politi, skat, myndigheder) som regel går efter medarbejderen og ikke virksomheden. Hver gang de afslører sort arbejde, så er det ”medarbejderne” og ikke virksomheden, der straffes og smides ud af landet. Derudover går vi som venstreorienterede vel ikke forrest for at bruge et middel, som straffer den enkelte lønmodtager – nej tværtimod skal vi forsvare disse kollegaer på lige fod med de danske, inkludere dem i fællesskabet og hjælpe dem videre i ordinære stillinger på almindelig løn- og arbejdsvilkår. Hvis lønmodtagerne ved, at de straffes, så får man dem heller ikke med i en fælles kamp.

Enhver udvikling henimod mere kontrol og arbejdstilladelser vil skabe et større marked for illegal arbejdskraft (og at eventuelle regler om arbejdstilladelser kun skal gælde lønmodtagere for nogle lande er jo lidt spøjst).

Sidst men ikke mindst er myndighederne komplet inkompetente!!! – F.eks. da 3F-BJMF knaldede metroselskabet for underbetaling, så viste det sig, at papirerne ikke var i orden. Der blev ikke betalt skat, lønnen blev ikke opgivet, folk var ikke forsikrede og var her illegalt i landet (f.eks. ville det have været katastrofalt, hvis en medarbejder uden papirer og CPR-nummer var kommet alvorligt til skade) – blot for at nævne et forholdsvist simpelt eksempel, som efter megen bevågenhed om social dumping måske burde have fået myndighederne til at tjekke papirerne. Takket være fagforeningens arbejde er oplysninger om manglende indbetalinger nu sendt videre – så må vi jo se om cirkus-skat følger op.

Et andet problem med udviklingen mod arbejdstilladelser, foruden at det retter skytset mod den enkelte – er at det ikke løser spørgsmålet om social dumping, f.eks. indenfor byggeriet.

Du kan snildt ansætte (efter overenskomsten) en person til 120 kroner i timen, og det vil stadigvæk være voldsom social dumping.

Den eneste løsning er derfor organisering af alle kollegaer, konfliktret mod underbetaling, bedre adgang for fagforeninger til kontrol og indsigt i arbejdsforhold, kædeansvar i overenskomster mm. – altså at styrke lønmodtagernes samlede organisering overfor arbejdsgiverne. Her kan staten selvfølgelig give væsentligt bedre arbejdsbetingelser for denne kamp.

Hvis man endelig vil snakke værn mod social dumping, foruden ovenstående, og vil snakke tilladelser – så ville et oplagt sted at starte være en ”virksomhedstilladelse”. Som udgangspunkt kunne den udleveres til alle, der er registrerede, men hvis en virksomhed tages i underbetaling af lønmodtagere (dømmes af Arbejdsrettens regler i forhold betaling under gennemsnittet – ikke bare mindstelønnen), så inddrages retten til virksomhed og til at have ansatte, samt en klækkelig bod, men det betyder ikke at de ansatte mister deres ret til arbejde i landet.

Det her handler for mig at se på ingen måde om ”fair konkurrence”, jeg er dybest set ligeglad med, om virksomheder konkurrerer ”fair eller unfair” – hvad betyder det for mig, om den ene eller anden virksomhed vinder en opgave? Er alle disse ”udbud” i arbejdsopgaver ikke unfair? For mig er den eneste interesse gode løn- og arbejdsforhold for lønmodtagerne. Hvordan virksomheder konkurrerer med hinanden er jeg grundlæggende set ligeglad med, og jeg synes det er en underlig prioritering, hvis vores vigtigste opgave er at sikre, at det sker ”fair”, når virksomheder udnytter lønmodtagere.

1. maj er arbejdernes INTERNATIONALE kampdag: Her har jeg prøvet at give et par eksempler på, hvorfor man bliver nødt til at fjerne etnicitet fra spørgsmålet om social dumping. Det må naturligvis betyde, at de regler, man vil tilkæmpe for at bekæmpe social dumping, må være ens for alle lønmodtagere, uanset oprindelsesland, uanset om man kommer fra et nordisk arbejdsmarked, et EU-arbejdsmarked eller fra et dansk arbejdsmarked.

Det handler om entydigt om at bekæmpe virksomheders udnyttelse af lønmodtagere og styrke lønmodtagerne overfor arbejdsgiverne.

Men god 1. maj, når I når så langt! 🙂

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com