Enhedslisten besluttede på årsmødet 2016 at opstille til Europaparlamentet. Det var absolut ikke en vedtagelse, der var fuld enighed omkring. Folkebevægelsen har for mange på venstrefløjen været et projekt, man har bakket stærkt op om, også selv om man absolut må sige, at det var en tværpolitisk bevægelse, der også indeholdt mere midtsøgende og endda borgerlige EU-modstandere. Alligevel så var folkebevægelsen karakteriseret ved, at de valgte parlamentsmedlemmer de sidste mange år var socialister fra Enhedslisten, og den i praksis førte politik lå også i forlængelse af dette. Men mange var af den overbevisning, at Enhedslisten nu kunne og skulle påtage sig at føre fuldtonet socialistisk politik ind i parlamentet.

I forbindelse med den selvstændige opstilling blev der også vedtaget en EU-politik. Her fastlægges flere vigtige betragtninger: EU er et redskab for at styrke markedskræfterne og kapitalismen på bekostning af demokratiet, lønarbejderne, miljøet og naturen. EU er ikke et redskab, som kan skabe større solidaritet og lighed. Selve EU-konstruktionen, og de traktater som den bygger på, er altså et redskab for kapitalen.

Og yderligere: Derfor arbejder Enhedslisten i Danmark og i samarbejde med andre socialistiske og demokratiske kræfter i resten af Europa for at svække, nedbryde og afskaffe EU. Sådan en udvikling vil danske udmeldelse kunne bidrage til. Målet for Enhedslisten er altså ikke en national udmeldelse af EU, men ønsket om at opbygge et helt andet solidarisk alternativ til EU, og det kræver et opgør med hele konstruktionen, hvor en national udmeldelse kan være et vigtigt skridt i den proces.

Det er synspunkter, som SAP’s landledelse fuldt ud deler – og så sent som sidste år i dette dokument argumenterede for at bevare.

Nu kunne man jo med en vis sandsynlighed gætte på, at en del delegerede til årsmødet dengang stemte for Enhedslistens selvstændige opstilling bl.a. fordi man netop fik vedtaget et EU-program, der meget konkret lægger en håndfast modstander-linje i forhold til EU. Og at disse delegerede måske føler sig en anelse underløbet, når nogen nu, allerede inden der er gået en enkelt valgperiode til parlamentet, ønsker at revidere vores holdninger. På den anden side set, så er det jo altid legitimt, at man arbejder for at skaffe flertal for en ny linje, hvis man føler at verden har ændret sig.

Hvad handler uenighederne om…?

Man kan ikke sige, at diskussionen om at ændre på EU-politikken handler om, at EL skal stemme anderledes i EU-parlamentet. Der er nemlig over en bred kam er enighed om, at Enhedslisten naturligvis bakker op om de forslag fra EU, der peger i den rigtige retning. Skiftende danske regeringer har jo fx fået et gok i nøden grundet manglende opfyldelse af miljømål. Og der er da også indført fælles europæiske regler om fx kemikalier i produkter, der beskytter forbrugerne – selv om EU-systemet jo i endnu højere grad kæmper industriens sag, også kemikalieindustriens.

Men EU-uenighederne handler om nogle andre uenigheder, som hovedbestyrelsen forsøgte at fremhæve ved at producere en fælles tekst – med nogle konkrete uenigheder, der så skal sættes til afstemning. Og uenighederne i disse illustrerer da ganske godt, hvor skillelinjerne i partiet ligger:

1. Er selve traktatgrundlaget i EU en forhindring for grundlæggende forandringer? Ja, ifølge Enhedslistens nuværende politik, for EU er ikke en neutral bane hvor klassekampen kan udspilles, men en bane optegnet og skabt af kapitalen, og netop derfor kræves et fundamentalt brud. Men denne analyse udfordres af forslag, hvor man godt nok erkender at spillerummet i dag er meget lille, men med en forestilling om at man alligevel godt kan ændre EU til grundlæggende at være et solidarisk projekt.

2. Skal EU svækkes, nedbrydes og afskaffes? Ja, ifølge vores nuværende program, hvor forestillingen om reformation af EU skydes ned. Og dette spørgsmål er jo tæt forbundet til det første. Der er forslag om at målet om at nedbryde og afskaffe EU fjernes, ud fra en logik om, at der ligger et uforløst potentiale for klassekamp i institutionen. At man bid for bid kan flytte styrkeforhold i parlamentet og erobre magten.

3. Skal vi fastholde et krav om dansk udmeldelse, og at dette krav er en brik i perspektivet om at nedbryde EU. Ja, siger vores nuværende program, i tråd med Folkebevægelsens linje, og i den forståelse, at de traktatmæssige bindinger som ligger i systemet, gør et ”Daxit” til et våben, som absolut ikke bør afskrives. Men i alternative forslag til afsnit udtrykkes der mere bekymring end begejstring i forhold til dette perspektiv, og der tales hellere om ”løsere tilknytning”, ”fx med nye danske forbehold” – som ”en debat”, ”så længe EU’s nuværende traktatgrundlag består”.

Mange forslag…

Men så overskueligt bliver det desværre ikke! De forskellige opfattelser følte sig alligevel ikke optimalt repræsenteret i hovedbestyrelsens ‘kompromis med alternative varianter’.

”EU-netværket” var først ude med et mere markant forslag, der simpelthen fjerner udmeldelseskravet – og EU- modstanden som sådan. Argumentet for dette er ifølge dem, at det trækker fokus væk fra den politiske kamp, som trods alt foregår på EU-plan og i EU-systemet. I deres forslag kan læses masser af kritik af EU, såvel som rammesætning af kampområder, og det må fremhæves, at man inddrager spørgsmålet om folkelige bevægelser. Bemærkelsesværdigt er det også, at EU-netværket på mange måder er en uhomogen gruppe, der på en række centrale områder ikke nødvendigvis er enige, hvilket bl.a. i Deadline (27. marts 2021) blev slået fast af Mikkel Warming og Vibeke Syppli Enrum.

Som et såkaldt ”kompromisforslag” mellem Hovedbestyrelsens og EU-netværkets forslag kom så et alternativt forslag fra Pelle Dragsted m.fl. Med hensyn til udmeldelseskrav og EU-modstand lægger forslaget sig tæt op ad den ”forbeholdne variant” i HB-forslaget, men udfolder de – optimistiske – visioner for kampen inden for EU. Fokus er her fortrinsvis på det parlamentariske niveau, med fx henvisninger til mulige ”socialistiske regeringer”, på bekostning af bevægelsesperspektivet.

Endelig er der forslaget ”Verden er større end EU”, skrevet af Astrid Vang Hansen m.fl. Dette forslag er på mange måder en opdateret version af vores hidtidige strategi for EU (og læner sig derved op ad denne variant af HB-forslaget), men er opdateret med betoning af det internationalistiske perspektiv og understregning af de folkelige bevægelser som den afgørende kraft – og nuancerede analyser omkring Brexit, om konsekvenserne af at højrefløjen overtager EU-modstanden, men også af de positive muligheder i kølvandet på Storbritanniens exit.

Fasthold EU-modstanden

Når først der også kommer ændringsforslag til de fire forslag (heraf det ene, HB’s, allerede i flere varianter), kan det blive noget af en jungle at finde rundt i og stemme sig igennem på årsmødet! Men vi håber, at resultatet vil indeholde i hvert fald disse pointer:

• EU er et redskab for kapitalen og i den forstand i modsætning til en socialistisk udvikling
• Det er katastrofalt at overlade EU-modstanden til den nationalkonservative højrefløj
• Perspektivet om at ”nedbryde, svække og afskaffe EU” må stå meget klart i Enhedslistens vedtagne politik
• Udmeldelse må være en del af arsenalet i kampen mod EU
• Kampen for socialisme foregår mange steder, men centralt er en aktiv arbejderklasse

Det resultat får vi klart med forslag 3.3, ”Verden er større end EU”, men det kan også komme godt på plads i den ”rigtige variant” af HB-forslaget (3.1).

Det mest bekymrende i forhold til EU-modstanden er selvfølgelig forslag 3.2 fra EU-netværket. Men i praksis kan HB-forslagets anden variant såvel som det såkaldte ”kompromisforslag” få nogenlunde samme konsekvens.

Fordi man fastholder et krav om dansk udmeldelse af EU, betyder det jo ikke, at vi som blinde marionetter rejser dette krav i tide og utide. Men hvis vi, som disse forslag, helt afviser kravet som en mulighed i den eksisterende virkelighed og f.eks. afviser at ville stemme for det, hvis andre partier i folketinget rejse det – eller hvis man gør det til et spørgsmål om, hvorvidt vi først har et etableret alternativ på plads – så vil konsekvensen i realiteten meget nemt blive helt at skrotte arbejdet for et opgør med EU. Og at Enhedslisten risikerer i stedet kaster alle kræfter ind i et illusionsbåret forsøg på at reformere EU-systemet.

Modstanden mod EU-systemet fortjener ikke at blive parkeret i en hypotetisk, fremtidig situation, der i praktisk politik bliver en kiste. Helt på linje med modstanden mod NATO, for øvrigt. Og den seneste tid har vist, at Enhedslistens vedtagne politik skal stå knivskarpt, for ikke at blive offer for kreative fortolkninger.

SAP’s forretningsudvalg, den 23. marts 2022