Foto: Gitte Hesselmann (tv) og Maria Zahle

Frihed, lighed, og fællesskab. Med overborgmesterens seneste debatindlæg (Information, 31. juli 2024), et forsvar for Københavns ødelæggelse af blandt andet Amager Fælled, forvrænges de gamle socialdemokratiske værdier til ukendelighed.

Frihed er med åbne øjne at ødelægge og profitere på vild natur. Lighed er, at vilde ugler i krattet og dyrkede jordbær i en plantekasse har samme biodiversitetsværdi. Og fællesskabet er kun for de heldige, der har råd til penthouselejlighederne på 7. etage.

Til et debatarrangement på Danmarks Arkitektur Center i 2021 blev Sophie Hæstorp Andersen spurgt, hvad natur af høj kvalitet var for hende. Hendes svar var, at det var ’et tæppe af natur’, ’en rumlighed’, og ikke bare at hendes øje ’fæstnede sig på et enkelt træ’.

Dette antropocentriske verdenssyn, hvor menneskets individuelle oplevelse af naturen er i centrum, er netop det, som har tilvejebragt vores buldrende biodiversitetskrise.

Det kan derfor ikke overraske, at den socialdemokratiske overborgmester i sit sommerindlæg i Information skyder med skarpt på danske natur- og miljøaktivister. For et halvt århundrede siden blev vi netop af denne gruppe advaret om drivhusgasser og havstigninger. Vi ville stå stærkere, hvis politikere og magthavere havde lyttet lidt bedre efter. I de seneste dage er oversvømmelsen af Nordhavnstunnelen fx et godt eksempel. Klimaforandringerne er her allerede.

Det er derfor næsten morsomt, at overborgmesteren kritiserer natur- og miljøaktivister for at være tilbageskuende. Nej, vi er på forkant, og vi har en dyster samtid – og fremtid – i sigte, med mindre vi ændrer kurs.

I afsnittet om byggeriet på Amager Fælled, også kaldet Fælledby, skriver overborgmesteren, at ’uvildige undersøgelser viser, at selv om der bygges på to tredjedele af byggefeltet, så vil artsrigdommen blive tredoblet i forhold til den eksisterende natur i projektområdet.

Det er et udsagn, som i bedste fald kan betegnes som vildledning, og det minder om en anden politiker, der også fandt en vaks måde at omgå reglerne på. I 80’erne fik Ronald Reagan gennemført, at ketchup kunne kategoriseres som en grøntsag, når det gjaldt skolemad. Med et snuptag fik børn i USA  færre friske grøntsager, skolekøkkenerne over hele landet kunne spare penge, alt sammen på bekostning af børnenes sundhed. Smart.

Med en lignende snuptagsløsning nævner overborgmesteren en uvildig rapport, der hævder at biodiversiteten i Fælledby vil stige, efter naturen er blevet bygget væk.

Lige et par ord om betegnelsen uvildig: Miljøkonsekvensrapporten, som vi går ud fra er den rapport, der refereres til i overborgmesterens tekst, er bestilt hos SWECO af Københavns Kommune. Som kommunens rådgiver har SWECO derfor en interesse i at finde løsninger, så kommunen kan gennemføre deres byudvikling. Penge skifter hænder. Er det uvildigt? Det vil vi gerne stille spørgsmålstegn til.

Men tilbage på sporet: Der står i Miljøkonsekvensrapporten på side 40, at selvom arealet af natur vil falde, så vil antallet af arter stige. Hvordan, spørger du måske, Jo, fordi på Fælledbys tage og mure etableres der plantekasser med jordbær, stenbræk, blåklokker, og en meget lang række forskellige småplanter. Rapporten lægger til grund, at hvis antallet af plantede arter overstiger antallet af vilde arter, så stiger biodiversiteten.

Landets førende forsker i biodiversitet, professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, citeres allerede i 2020 i Ingeniøren netop omkring byggeriet på Amager Fælled: ’at påstå, at det hjælper biodiversiteten at bygge, er himmelråbende naivt og burde føre til selvransagelse om kommunikation hos arkitekter og Københavns Kommune.’  Vi kunne ikke være mere enige!

Hvis Sophie Hæstorp Andersen stod sammen med os på Amager Fælled, et stort sammenhængende naturområde og et hjem for en række værdifulde arter, en ugle i et krat, en lærke der flyver op og ned, mellem rede og himmel, og derefter så ned på en potteplante med jordbær, ville hun så se de arter som lige værdifulde? Det er jo en hån, især når vi, der elsker fælleden, er vidne til, at uglerne er holdt op med at yngle på Amager Fælled, efter byggeriet gik i gang, at lærkerne er voldsomt reduceret i antal, og at rådyrene opleves som yderst pressede. I stedet for vilde dyr og vild flora får vi kunstigt plantede blomster. Er det en god byttehandel?

’Håb er ikke en strategi’, siger overborgmesteren i sit indlæg. Men hvad har vi ellers at arbejde med, når vores politikere ikke vil lytte til hverken eksperter, aktivister, eller almindelige borgeres reelle bekymringer, men snarere finder fikse måder at omgå vores fællesskabs love og regler?

Maria Zahle og Gitte Hesselmann skriver på vegne af Amager Fælleds Venner